Det spørgsmål er ikke spor nemt at besvare, men lad os se på nogle faktorer!
Jeg ved ikke, om I bemærkede den lille kommentardialog mellem Kirsten VS og mig HER om SkinCeuticals C E Ferulic® kontra et tilsyneladende lignende serum fra Timeless, et mærke fra USA. Et eksempel på det evige dilemma: Er den billige lige så god som den dyre?
Lad os bare bruge SkinCeuticals C E Ferulic® som eksempel på en problematik, men det kunne også være andre….
Dit valg er op til til dig og hvad du oplever, altid. Men hverken du eller jeg er reelt i stand til at gennemskue og sammenligne to produkter. Vi vil være tilbøjelige til at kigge efter de ingredienser, vi kender, mens det måske er en ingrediens med et ‘kemisk’ navn, der gør hele forskellen ved for eksempel at stabilisere formlen. Eller ingredienser kan, selv om de præsenteres ens på forsiden, være i forskellig kemisk udgave i produktet, som det netop kan være tilfældet med C-vitamin.
C-vitamin er ikke mindst i sin originale og bedst dokumenterede form, ascorbic acid, en såkaldt ‘reaktiv ingrediens’ og hvis det ikke i formlen er gjort stabilt over for ilt, så oxyderer det. C-vitamin kan ikke lide lys og luft. For eksempel skal Timeless i køleskab og har kun kort holdbarhed.
I sammenligningen her vejer det således tungt, at SkinCeuticals, hvis C-vitamin er den rene L-ascorbic acid i en koncentration på 15%, har patent på, at deres antioxidant-kompleks leverer til sidste dråbe.
Og et patent er ikke bare noget man lige kan pynte sit produkt med. Dels er det et krav, at opfindelsen adskiller sig væsentligt fra alt, hvad der er kendt. Og i tilfældet C E Ferulic® er det opnået med opbakning fra flere studier, der ikke er af slagsen 10 kvinder siger ‘mine rynker er næsten væk’, som jeg skriver til Kirsten VS. De er såkaldt ‘peer-reviewed’, hvilket er højeste videnskabelige troværdighed en forsker eller et brand kan opnå.
Stabilitet og holdbarhed kan således være problemet i et produkt uden at du og jeg kan gennemskue det. SkinCeuticals har siden 2007 haft patent på en formel, hvor deres rene C-vitamin, L-ascorbic acid, holder sig stabilt. Kunne de sælge det billigere? Det kunne de sikkert. Men før vi sådan bare lige skærer igennem, så hører de mange års forskning og fejlslagne forsøg, der er gået forud, jo til i mellemregningen.
Eksempler på brands med egen-udviklede og patenterede ingredienser. The InkeyList har derimod handlet hos Symrise, som er et firma, der udvikler blandt andet kosmetiske ingredienser men også dufte, smagsstoffer og meget mere.
Logisk nok, så er det de store spillere, der har musklerne både på det økonomiske men også forskningsmæssige plan. Så vi taler firmaer som L’Oréal, Estée Lauder, P&G, Unilever, Beiersdorf plus dem, vi ikke altid tænker ind i noget med patent. For eksempel Yves Rocher og Pierre Fabre med serier som Avène. Og de er så et eksempel på, at et patent også kan være en emballage, som den HER 100% sterile sag. Du kan google patenter på patents.justia.com og HER om brug af ® og ™ symbolerne.
Og ud over de her kosmetikfirmaer, hvis patenter kun fås in-house*, så er der alle de firmaer, der er specialiseret i at udvikle ingredienser og komplekser og patentere de af dem, der står distancen. Og her kan man så handle, hvis man er et brand som The InkeyList, der kan købes for ‘ingen penge’, de har nemlig ikke arbejdet i måske ti år på at udvikle med alt det, det koster.
*L’Oréal har blandt andet udviklet Pro-Xylane, en nærmest filleragtig kollagenoptimerende fugtingrediens, der tilmed er et fornemt eksempel på ren grøn bioteknologi. Den er der mest af i Helena Rubinstein og gradueret efter brand og pris mindre af i andre af husets serier. På den måde har de mulighed for at tjene pengene ind. I øvrigt er der Pro-Xylane i SkinCeuticals C E Ferulic®, men du finder kun deres C-patent i den og ikke i nogen L’Oréal-serie. SkinCeuticals ejes i dag af L’Oréal.
Åhh nu havde jeg skrevet en laaang kommentar, og så forsvinder den når jeg trykker på send 🙄
Karin VS: Nej nej nej….det er jo så irriterende. Jeg har spurgt Kitt, som laver det tekniske blog for mig, og hun siger, at der ikke er noget i opsætningen, der kan forårsage det. Jeg har selv oplevet det, men har ikke noget svar på, hvorfor det sker. Jeg undskylder under alle omstændigheder og ærgrer mig over ikke at få din kommentar. Kærlig hilsen, lise
Du er så kær 🤗
Jeg skrev såmænd bare at Timeless C-vita skal i køleskab og kun holder 3 mnd efter åbning.
Og så nævnte jeg Pura D’Or som er et andet C-vita serum som har den rette ph-værdi, men er en ‘tør’ udgave, hvor huden skal være fugtig når serummet kommer på. Men som holder meget længe og ikke skal på køl.
Og endelig nævnte jeg at jeg før har prøvet SC’s C-vita, og den føles ikke på huden som den fra Timeless. Ved små rifter fx, svider den fra Timeless lidt og får små sår til at hele hurtigt. Den effekt er der ikke ved SC.
Det var bare det 😅
Karin VS: Smil og <3 tak!
De bruger som SC L-ascorbic acid, altså det rene men ustabile C-vitamin men har altså ikke formlen, der holder det stabilt. Man må tænke, at det også kan have noget at gøre med svie.
Der er formentlig mange derude med L-ascorbi acid, der ikke siger noget om køleskab. Det er jo lidt den samme problematik, som vi ser i dag med probiotika. Bortset fra Esse, så skal de i køleskab.
Pura d'Or anvender ascorbic acid, kan jeg se. Sjovt, at du skriver, at den er 'tør' for formlen lyder fugtig (; Bare den holder effekten, så er alt godt. Og C er sammen med en anden stærk makker, kan jeg se (retinol).
Tak for at genskrive kommentar <3