Er De forvirret?

Den tilstand deler du helt sikkert med mange, når det kommer sol

Jeg ved næsten ikke, hvor/hvem der ikke skrives/skriver om sol i øjeblikket. Mest solbeskyttelse. Og nej, jeg siger ikke, at man ikke skal bruge solcreme!!! Men jeg minder om, at der sniger sig nogle problemer ind, som vi ikke rigtig har fået sat i forbindelse med det, som forsagelse på forskellig vis medfører.

Især forsagelse som følge af den livsstil, de fleste af os har med indendørs arbejde mange timer hver dag. Og selv om du skulle være en af dem, der lytter til advarsler om alverdens hudskader, hvis bygningen, du sidder i, har vinduer og der kommer lidt lys ind, så tro mig, du får heller ikke noget positiv/negativ solenergi indendøre. Og nej skærmene er ikke i nærheden af en stråling, der ligner dagslys. Hvis du nu er en af dem, der slet ikke vil have noget som helst af solens lys/stråler i huden.

Foto: Artiklen herover, som jeg er så heldig at have skrevet i Helse, den kan du læse ganske gratis HER på side 28 – og der er også produktforslag. Dem, du ser her viser lidt af den variation, der er, for solbeskyttelsen fås til al hud, om den er sart og hysset eller grov og fedtet. Og så ser du Avène’s C-vitamingode serum, som er en rigtig god idé under solcremen. Samt indvortes solbeskyttelse i form af Heliocare 360°  med bl.a. B3, som er bekræftet beskyttende over for hudkræft i forbindelse med soleksponering.

Nu kan man så minde mig om, at jeg jo lige har været til plettjek (der var ikke noget kræft!), og at det måske kunne være undgået, hvis jeg havde brugt solcreme. Muligvis, men en god del af mit liv har solcreme ikke været en mulighed, så taxameteret havde allerede talt og kaldt på pigment. Og i øvrigt minder jeg lige om, at det er yngre kvinder, der topper verdensranglisten over modermærkekræft. Altså dem, der har vidst om og kunnet få/smøre sig med solcreme.

Et af de solforsagelses-problemer, der sniger sig ind, det er rakitis/engelsk syge. Også hos etnisk danske børn, hvis mødre havde lave værdier af D-vitamin. Når du har tid, så læs artiklen HER i Ugeskrift for Læger (det er ikke den, jeg har delt tidligere).

Her står bl.a. om D-vitamin, at det “udøver sin virkning ved binding til D-vitaminceceptoren, der ud over i knoglevæv også er påvist i adskillige andre væv, f.eks. i immunforsvarets celler, hvor D-vitamin således også kan aktiveres og udøver sin virkning.” D-vitamin er altså tiltænkt flere opgaver end at sørge for optagelse af kalk.

Og senere i artiklen står, at D-vitaminmangel “er udbredt blandt børn og unge i Danmark, specielt hos teenagere og børn af immigrantfamilier og ved slutningen af vinterperioden….. Svær D-vitaminmangel medførende rakitis, ses hyppigst i spæd- og småbarnsalderen og igen i puberteten, hvor den største længdevækst og dermed det største behov for calcium og fosfat til knoglemineralisering forekommer” Og videre…..

“Få fødevarer indeholder større mængder D-vitamin. Mest findes i fede fisk, men der er stor forskel på indholdet i forskellige fiskearter, og fiskens leveforhold er afgørende, f.eks. er indholdet i opdrættet laks (6,2 g/100 g) betydeligt lavere end i vildlaks (24,5 mikrogram/100 g) [21]. Til sammenligning indeholder den mere magre fisk rødspætten kun 3 mikrogram/100 g [22]. En opgørelse over danskernes kostvaner i perioden 2003-2008 viste et gennemsnitligt dagligt D-vitaminindtag hos børn på 2,3 mikrogram [23].

Idet D-vitamin dannes ved soleksponering af huden, dækkes D-vitaminbehovet i sommermånederne primært ved ophold udendørs. Kort tids ophold i sol med 25% eksponeret hud (dvs. hvis man er iført shorts og T-shirt) af hudtype 2 er tilstrækkeligt til at danne 25 mikrogram D-vitamin (6-17 min. dagligt hhv. 1. juli og 1. april kl. 12 ved København i skyfrit vejr) [24, 25]. På grund af risikoen for hudkræft er det vigtigt at undgå soleksponering, der medfører rødme af huden og solskoldning.

Det D-vitamindepot, som opnås om sommeren, rækker ikke længere end 2,5-4 mdr. (dvs. indtil medio december eller januar), da halveringstiden for 25(OH)D er ca. 15-25 dage [26, 27]. I perioden fra oktober til marts dannes der ikke D-vitamin ved soleksponering i Danmark [28], og for at få tilført nok D-vitamin kan det være nødvendigt at tage D-vitamintilskud f.eks. som en vitaminpille, hvilket 34% af de 14-årige gør [13]. Alternativt kan det anbefalede D-vitaminindtag i vinterhalvåret opnås ved at indtage 200-300 g fede fisk om ugen og/eller fødevarer, som er beriget med D-vitamin.” (citater slut)

Foto: Det er dyrt at vælge skygge, solhat og lette gevandter fra til fordel for bar hud. Men de her produkter, som er danske og multicertificerede, de gør det mindre økonomisk lænsende at anvende den mængde, der skal til for ikke at smøre sig til falsk tryghed.

Og så ikke mere citat, men der står meget mere i artiklen. Men jeg håber, at det fremgår, at sol er gammel viden for vores krop, og at vi ikke er efterladt uden forsvar. Det er kun svigtende sund fornuft i kombination med unaturlig uhensigtsmæssig livsstil, der har ført til en stigning af ikke bare rakitis men også flere kræftformer, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme, visse infektioner og skizofreni, som det kan læses i artiklen HER i Ugeskrift for Læger.

Det er fint, at man udvikler ud- og nu også indvortes tilskud til beskyttelsen, men det er alt sammen noget, vi har og kan selv og med fordums i visse henseender sundere kostvaner og sundere råvarer har håndteret uden at slå bunden ud af hudkræftstatistikker. Jamen, siger mange, folk levede ikke så længe. Jeg lever da endnu og min familie på begge sider døde heller ikke af hudkræft.

Men de var også mere udendørs, og som jeg tidligere har nævnt, så er det jo lidt som den vinterbadning og faste, som alle godt forstår aktiverer de biologiske kompetencer, det gør det jo også at få fornuftige doser sol med alle de stråler den kommer med.

Jeg, der har rig mulighed for at studere folks solvaner her i sommerhusland med de mange strande, har bemærket, at skygge ikke er det, man foretrækker. Og står der træer i vejen for solen på grunden, så ryger de for saven. På den måde skal det jo gå galt, for hvor mange bruger så meget solcreme, som den adfærd kræver.

Foto: Prusserne her, som jeg mødte forleden i Sonnerup Skov, de har det sunde instinkt intakt, de søger skygge, når solen brænder. Desværre er det ikke alle heste på græs og andre dyr, der er givet den mulighed ):

Foto: Danmarks mærkeligste beautyblog….så vi tager lige de her to med, som jeg mødte i går på sofari. Soen er jo egentlig et skovdyr og ikke skabt til at ligge i sol. De kan ikke svede, så de køler sig i mudderpøl. Og mudderet kan så også beskytte deres afblegede ellers normalt mørke pels.