det er her, der er mest
Jeg havde faktisk samlet til et skriv om kropspleje, for Anja foreslog det for snart længe siden, og så i morges lå der meget passende et nyhedsbrev fra WebMD om bad og det tilbagevendende spørgsmål om hyppighed.
Her kommer overskriften ind, for bortset fra, at det er uafviseligt, at vi har mest hud på kroppen, så kniber det med enighed om, hvordan den skal behandles. Sjovt nok, så er opfattelsen af hud hos mange en anden, når den sidder under halshøjde. Som om den sagtens kan tåle med den grove handske.
Foto: A-vitamin er et vækstvitamin, og det er livsnødvendigt for blandt andet hud og immunforsvar. For at celler reparerer og fornyr sig, for at fjendtlige mikrober ikke får plads. Det er et faktum. Der er langt fra så mange A-bud til kroppen som til ansigtet, men her er tre, som jeg har vist tidligere, rigtig fine. Det er ZO Skin Health Body Emulsion med retinol skabt af dermatologen Zein E Obagi – Environ Body EssentiA Body Oil Forte med Retinyl Acetat udgaven af A-vitamin skabt af plastikkirurgen Des Fernandes og Paula’s Choice Skin Smoothing Retinol Body Treatment. med Paula Begoun som bagkvinde. Og så er der den direkte cellesnak, den hudidentiske vækstfaktor, og den fås heldigvis også til kropskommunikation. Husk i den forbindelse tilbudet HER
Skal man bade og vaske hver dag og også børstemassere, scrub-skrubbe og/eller peele? Det har jeg selv ændret holdning til gennem årene som jeg er blevet klogere på hud. Især affødt af de senere års viden om betydningen af den mikroflora, som vi har mere af end vi har celler og som har så enorm betydning for hud i god balance. Fugt og forsvar og meget andet.
Sammenholder man det med stadig flere meldinger om hyshud, eksem, allergi o.a. – og desværre stadig hyppigere hos børn – så kunne der jo være en sammenhæng. Hygiejnefaktoren! Eller for meget af en god ting, som WebMD skriver med hensyn til bad. Hudens sammenhæng i egentlig celleforstand og udfordring af dens immunforsvar er på spil. Er der huller i huden er der hul i forsvaret.
Men lad mig komme til det, hvad siger WebMD-eksperterne om hyppighed, hvor ofte er ofte nok og ikke for ofte? Der er ikke et on-size-fits-all svar, som de skriver, så et dagligt brus kan være OK for nogle, men for mange vil 2-3 gange om ugen være bedre. Det afhænger naturligt nok af ens hud men selvfølgelig også ens livsstil. Knokler man og snavser sig og sveder, så er et bad logisk nok det lige så logiske valg bagefter.
Foto: Den der til venstre kræver vist ikke nærmere præsentation ♥ og emballagen har gennemgået samme miljøindsats, som Biotherm er en af de fineste repræsentanter for * CeraVe har med rette taget alle med storm, og deres Moisturizing Cream vandt med rette kategorien ‘Årets Kropsplejeprodukt/populær’ i årets Danish Beauty Award * Og så en reminder om, at man ikke behøver at have været i solen for at lade sin hud nyde de ofte ekstra fugtende og reparerende ingredienser, der er i after sun. Her ny opgraderet – også på miljø – [Comfort Zone] Sun Soul Face & Body Aftersun med 95% ingredienser af naturlig oprindelse og uden silikone, mineralske olier. Læs mere HER
Men vi taler korte bade på få minutter og med moderat varmt og ikke meget varmt vand og ikke sæbe over hele kroppen men kun strategiske steder. Og her fik jeg virkelig dårlig samvittighed både over for min hud og vandforbruget. Ikke pga indsæbning, for det gør jeg ikke, men fordi jeg står mere end et par minutter, og jeg skruer gradvist op for vandet, så det ender med at være ret varmt. Det er min zen-tid!
Og efter badet en hurtig og let aftørring og så har huden på kroppen jo fortjent – og har brug for – samme gode pleje som vi giver ansigtet. Godt nok er den dækket af tøj det meste af året, men hud på kroppen har nogle indbyggede udfordringer, som huden i ansigtet ikke har. Tænk lige overarme! Og på, hvad ham HER siger.
WebMD-artiklen er HER.
I morgen har I læsefri fra mig ♥
Pernille S skriver
Melder mig i jubelkoret af Cerave-fans. Tak for den anbefaling Lise! Effekt og pris er i top. Tromborgs bodycreme er til luksus-spa-stunder. Effekt og pris er høj. Anbefalet af Beautyspace Anette. Dejligt at kunne alternere mellem to gode produkter.
Ps. Hvordan går det med dine drivhuskartofler? Begyndt at spise af dem? Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jubii, så dejligt, at I er andre, der er glade for Cerave, og det er jo fantastiske produkter til den pris. De måtte godt komme med flere produkter i serien herhjemme. Deres akneserie er vist rigtig fin. Og ja, Tromborg kan noget og især med det aromaterapeutiske indslag.
Tænk, at du er så sød at spørge til vores kartofler. Vi slagtede første spand forleden, og de var fine men ikke så fine som sidste år. Nattefrosten har drillet, så vi har måttet dække over med plast om natten, men nu er de kommet udendørs og der er lagt kartofler i bedene, så nu spiser vi løs. Åh Pernille, jeg behøver ikke ‘sige’ det til dig, men det er en fantastisk tid <3
Kh lise
Pernille S skriver
Wiiiiiiii!!! Det er den skønneste tid på året! Grønt, grønt, grønt💚💚💚
Jeg må da kigge til mine kartoffelspande i drivhuset. Bladværket strutter af sundhed😋
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg har aldrig kunnet forstå, at folk tog især på skiferie her i foråret men på sin vis heller ikke sydpå, for jeg synes, at hver dag er fyldt med mirakler herhjemme. Jeg har gået i Grønnehaveskoven hver dag siden anemonerne meldte sig og i går kunne jeg se, at nu er det helt slut for i år og bøgen er allerede blevet mørkere i bladene. Så det gælder om at suge hver time til sig.
Og du skal da have hånden ned i de spande og føle, om ikke du skal have egne nyopgravede (; Vi spiste igen i går med smørdampet spinat….hvad har man mere brug for <3
God weeekend <3 lise
Charlotte skriver
Jeg er også fan af Cerave den har gjort underværker for min pso ramte hud.
Jeg har kun vasket mig med sæbe de strategiske steder pga af psoriasis på hele kroppen siden jeg var ti år, godt at høre jeg har været forud for min tid😅
Jeg læste dit meget spændende linkskrevet af James Hanklin
Da du beskrev hvordan Psoriasis plakker knolden til og hårsækkene dør og bliver kvalt hvis man lader psoriasis stå til med ikke og vaske hår, hver anden dag gik der noget op for mig
jeg har tabt en del af mit hår siden jeg fik et stort udbrud af pso i December på grund af corona. jeg har bestilt pso shampoo hjem som du har anbefalet fra Ducray.
Desværre kan jeg ikke vaske hår hver anden dag på grund af smerter i arme nakke og skulder pga fibromyalgi og pso gigt,jeg plejer og vaske hår hver syvende dag heldigvis bliver mit hår ikke fedtet.
Smører du Daivobet i hovedbunden? Det tænker jeg og prøve, når det bliver lidt varmere så må jeg tage et par dagen med hat på og fedtet hår.
Tak for vigtig info, jeg havde bildt mig selv ind at jeg mest tabte hår fordi jeg kradsede/rev i psoriasis kagerne i hovedbunden Og uundgåeligt fik en tot hår i flagerne . Nu må jeg stoppe med at kradse. Og prøve og se om jeg kan få vasket mit hår hver fjerde dag🍀🤞🏻
Undskyld mit Long skriv Lise❤️
Kærlig hilsen Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Fantastisk, at Cerave også kan noget med psoriasis. DermaKnowlogy har også produkter, der kan og selvfølgelig Ducray. Jeg er glad for, at du vil prøve deres shampoo.
Uh, hvor det ikke lyder rart med fibromyalgi og gigt. Hvis nu du står med hovedet forover/nedad, så du ikke skal løfte arme og skuldre, kan du så ikke klare det noget oftere end hver syvende dag, for at have styr på forhorningen i hårbunden.
Ja, jeg kommer nogle dråber Daivobet i Karmameju’s Hair Hydrator, som er ganske let og ufedtet, og så lader jeg det sidde natten over og vasker hår om morgenen. Det gør jeg kun, når jeg mærker begyndelsen på forværring i hårbunden. Og psoriasis er jo, som du ved, uberegneligt, det blusser op, hvis man er udmattet eller stresset eller ked.
Og du har helt ret, du skal prøve ikke at kradse, for det hiver jo, som du også har oplevet, hår med af. Vi har ikke samme type psoriasis, for dit er plaktypen, mens jeg har det, der hedder invers psoriasis, der til gengæld driller i fugtige hudområder. Men Daivobet har været fantastisk. Og så altså Ducray-shampooen i håret.
Og du skal ikke undskyld for longskriv – for pokker da nej <3
Kærlig hilsen Lise
Karin winther skriver
Ligesom på fødderne ( i går ) er jeg også blevet taget med storm af Cerave. Det er fantastisk med så skønne produkter til så lidt penge. Man tror det næppe. Håber det holder ved ?
Om vinteren sniger jeg lidt olie med i min Cerave, men nu hele sommeren er den dejlig let og fugtgivende under solcreme eller efter bad.
Jeg føler mig helt hellig, for jeg hader nemlig lange varme bade. Jeg vil ikke ha min hud kogt 😅 og koldt gys bruger jeg da også.
Skrub og gnid har været en fornøjelse indtil du kom på banen ha ha . Man bliver jo klog. ( Nu kommer der altså lige et par gange blid skrub, inden selvbruner dråberne skal på. )
❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Hvor er det bare dejligt, for det ER jo fantastisk, hvad man får af godt for næsten ingen penge. Og du kan fint snige lidt olie i.
Du skal da i den grad have ros for dine baderutiner endda med kold afslutning. Mens jeg bader varmt og længe uden kold douche – ikke godt ): Men jeg er glad for, at jeg har kunnet bidrage med nul-skrub, for det vil jeg mene er værre end et par minutter for meget med varmt vand. Men inden selvbruner er det en rigtig god idé, så du behøver snart ikke læse med her længere <3
Karin Winther skriver
☺️ha ha. Jeg er da bare rn pralhals’s, og johhhhh jeg skal bestemt ikke risikere at gå glip af noget her på bloggen. Din viden og dine tips er uundværlige ! 🙌❤️ det skal du vide
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Tak kæreste Karin <3