Rosa rogusa så langt øjet rækker. Oppe på skrænterne og ude i stenene. Smukke er dens blomster og de dufter svimlende af rose. Og sunde er dens frugter. Ikke meget kan matche hyben på C-vitamin, betakaroten og andre antioxidanter. Og hybenkerneolie er en hudhealer af de usædvanlige.
Men da jeg gik der langs stranden kunne jeg ikke lade være med at tænke på alle de blomster og planter, der engang stod der, fordi de er naturlige på vores strande. Væk er de næsten alle. Ude i klitterne og på strandengene. De har ikke en chance over for rogusas enorme livskraft.
Selv om det er dejligt, at bierne kan lide rogusa-blomsterne, så var der altså andre, der kunne lide de oprindelige strandplanter. Så vi bliver fattigere både på flora og fauna. Vidste du i øvrigt, at ud over at formere sig voldsomt med rodskud, så spredes deres frø ikke bare af os og dyr, de kan også flyde på vand, altså havets salte vand, og sprede sig over store afstande.
I hudplejen er det oftest hunderose, Rosa canina, der anvendes. Læs HER, hvad den kan gøre for din hud, det er ikke så lidt ♥
PS: Rosa rogusa = rynket rose stammer fra det nordøstlige Asien og blev indført hertil i 1800-tallet som prydplante. En prydplante, der altså forvildede sig ud i den danske natur.
Pernille S skriver
Jah, så er det snart Pai hybenrosetid!?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg har ikke fået hjemplukket endnu men de er også først lige begyndt at rødme, så det nås (: