Kig lige på nålene her! De var nede i min hud i går. Jeg var nemlig for anden gang på Akademiklinikken. Og selv om det gør av, så er jeg tryg ved Jeanet Ingeman Nielsen. Hun har en sikker hånd på pennen. Og er dertil umådelig omsorgsfuld – og humoristisk! Og det sidste er heller ikke uden betydning, når man synes, det er synd om sig!
Som jeg tidligere har fortalt HER, så har jeg fristet af overbevisende resultater på blandt andet ar og strækstreger – og ja, af forfængelighed – valgt at få micro-needling med Dermapen på de porer og et par sure-rynker, der irriterer mig i hageområdet. Kun her. Selv om Jeanet forsikrer mig om, at jeg er sej, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne klare full face.
I øvrigt har jeg heller ikke noget mod mine rynker som sådan. Jeg er ingen vårhare – men jeg har været det (; – så de fortæller bare om det levede liv, som afsløres så mange andre steder i ansigt og på krop. Og i ens personlighed og holdninger nok så meget.
Carina C skriver
Du er i trygge hænder, – men ellers tror jeg heller ikke, du havde lagt ansigt til. Arkedemiklinikken er efter min mening, af de dygtigste anti-age klinikker i Danmark. Jeg har fået “kindben” med Restylane der, og trods den aftalte pris, blev de ved med at åbne de nødvendige ml. indtil alle var tilfredse. De har en super hudplejeserie, du kender, – nogle vil nok mene, den er lidt dyr, men til gengæld er der 50 ml. i deres sera. – Jeg glæder mig til at læse mere om resultatet.:-)
Lise skriver
Ja, Carina, det er også mit absolutte indtryk, og jeg føler mig bestemt i gode hænder hos Jeanet, som er rullemoren (; Og du har helt ret, det er super hudpleje ((:
Helle Rick skriver
Jeg har en Dermaroller8 0,5mm og Serum8. Jeg bruger den ikke så ofte som jeg burde, men jeg synes bestemt jeg kan se en forskel. Specielt mine 11-taller mellem brynene og folderne omkring munden. Jeg bruger den også tæt på øjenomgivelserne og der er folderne heller ikke så dybe mere. Det hele er reduceret. Jeg skulle lige vænne mig til prikkeriet, ikke at det gjorde ondt, men huden er virkelig igang med arbejdet efterfølgende. Huden er sart og har brug for ekstra pleje, ellers tørrer den ind (sådan føles det ihvertfald). Jeg skulle egentlig bruge den minimum 2-3 gange ugentlig, men det når jeg ikke altid, så 1 gang ugentligt er hvad jeg når. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at selv med så lille en dybde hjælper det. Jeg var meget skeptisk da jeg fik den, og der gik langt tid før jeg turde begive mig ud i det. Jeg har brugt den 1/2 års tid nu, og arbejder mig hen i mod at bruge den oftere.
Lise skriver
Godt Helle, så fik Eva svar. Og det lyder som om, jeg selv skal rulle et par steder mere (;
Lise skriver
Ja, Eva, det er som med frugtsyre og andre “hudmishandlinger” (; huden fortykker sig til det positive….og forhåbentlig forskønnende….når den heler skaden!
Jeg har ingen personlig erfaring for, hvor meget man kan ændre med hjemmerulleri, men der er jo stor forskel i nåledybde, når det er de professionelle, der prikker. I går var Jeanet i gang med max. længde på 2,5 mm og det er altså et pænt godt stykke forbi hornlaget og ned i læderafdelingen. Men fortæl endelig, hvis I har erfaringer…..!
Jeg mangler stadig én og har nu rykket igen. Og ellers trækker jeg om, så I kan få jeres gave (:
Eva skriver
Åh håber det bliver godt! Det er jo egentlig en fortykkelse af huden så vidt jeg forstår. Om Dermarolleren til hjemmebrug skriver Paula Begoun at det er et unødvendigt produkt. Hvad synes i andre?
Lise, er adresserne fra alle kommet ind på den dejlige fugtcreme fra IS Clinical? Bare, om mit udkig efter posten godt kan forsøges reduceret lidt….