Inden dagen er omme trækker Sensai’s danske PR Manager Karina Herløv de tre, der skal vinde en luksusgave til en værdi af 1000 kr. Så skynd dig ind HER og læg en kommentar, hvis du endnu ikke har nået det. Du skal altså IKKE lægge kommentaren herunder!
Og så har jeg lavet en tilføjelsen til teksten HER, som jeg synes, du skal læse, hvis du overvejer peeling med Juice Beauty Green Apple Peel Full Strength.
Dagen er i det hele taget ikke slut, så der dukker mere op fra mig. Pas på jer derude, husk hue og vanter og find vintercremen frem, for nu stjæler vejret fugt fra din hud. Og ud over at rense dagens snavs af huden, så er fugt det absolut vigtigste i din hudpleje. Ikke kun for syn og velvære, men fordi alle celleprocesser og funktioner i huden er afhængige af tilstrækkelig vand i omgivelserne. Din hud bliver syg og ældet før tid, hvis den ikke får nok at drikke.
HeLene skriver
Har du prøvet decleor prolagene lift, lift and brighten peeling gel, Lise? Den syntes jeg var mild og fin og så er den hurtig, kun 5 minutter!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det har jeg måske, kan ikke huske det, men jeg kunne forestille mig, at den har noget fælles med Darphin Peeling Jeunesse, som jeg har haft det fint med. Og tak for tip kære.
Eva B skriver
Jeg har haft peelingen fra Juice Beauty et års tid, og er ganske godt tilfreds med den. Den prikker lidt i huden under brug, men jeg har ikke haft problemer med mere reaktion end det. Min hud er ren – i bunden! – og rødmosset efter brug, men som dig oplever jeg også min hud er godt fugtet bagefter. Godt produkt.
Hvor er du omsorgsfuld , Lise! “…husk hue og vanter…”! Den bemærkning gik lige i hjertet, fordi det er sådan en sød og betænksom henstilling ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva B: Jeg er helt moderlig….og tak for dine søde ord <3
Jeg tænkte på dig, da jeg testede her til morgen og efterfølgende skrev.....netop på, om du mon havde prøvet den og din hud havde kunnet tåle den. Og det kunne du altså.
Jeg er ikke god til peelings - og det er ikke fordi, jeg er forudindtaget, fordi jeg ikke bryder mig om princippet, for jeg går jo til testen med ren hud og åbent sind (;
Min hud kunne heller ikke klare Lancôme Visionnaire, end ikke trin 1, og heller ikke Ole Henriksen Power Peel. Til gengæld har jeg haft det fint med Darphin Peeling Jeunesse og Environ Revival Masque og Arden PRO Brightening Peel Pads, som jeg alle har brugt flere gange.