Den har stået der mange gang i tidens løb. På nød-hylden. Nu blev der brug for den igen. Og a propos forrige skriv, så er mineralsk olie – selv om det er produceret af naturen – nok noget af det mest U-naturlige i de flestes opfattelse. Man ligefrem priser sine produkter for at være fri for mineralsk olie. Det er jeg på sin vis enig i, men lige som hudlægerne ikke gør det, så vil jeg heller ikke helt fratage den mineralske olie visse talenter. Og vi taler selvfølgelig om en cosmetic- eller medical- grade renset udgave, der er fjernt fra sin naturlige udgave.
Jeg skal ikke trætte jer med det igen, men mit ‘hud i hår problem’ fandt for nogle uger siden på at øjenlåg også kunne være et godt sted at slå sig ned. Resultat: Skallende og hævet hud, som jeg så begyndte at smøre med alle de øjencremer til sart hud, jeg kunne komme i tanke om. Uden skelen til, om det nu var en plante eller noget lab-skabt, der lovede at fjerne ubehaget. Intet kunne holde virkningen mere end få timer. Når cremen var slubret, så skallede huden igen.
Og så var det, at jeg kom i tanke om ms. Ardens hestemedicin, gode gamle Eight Hour, som aldrig svigter en hud i nød. Allerede efter første nat med vaselinsmurte øjenlåg var huden næsten glat. Og måske fordi jeg var nået til Toleraine Ultra Eye Contour Antipuffiness Care og brugde den under, så havde hævelsen også fortaget sig. Eller også hjalp de inflammationsdæmpende ingredienser i Eigh Hour til. I hvert fald ser mine øjenlåg nu efter tre dage og nætter med Eight Hour, normale ud, huden klør ikke, og jeg kan igen lægge min foundation på det mørke parti ved næseroden uden at det kager.
Nærlæser man deklarationen på Eight Hour, så finder man lanolin, der som Paula Begoun skriver, har været en forhadt ingrediens men ikke desto mindre i kraft af sin lighed med vores hudtalg er en effektiv fugtbevarer. Amerikansk olie, frøolie fra Ricinus communis, er en anden af ingredienserne, som kendes bl.a. for at dæmpe inflammation. Salicyl syre er der også, og den er nyttig til at fjerne hudflager og endelig er der faktisk planteolier og det vitamin E, der følger dem. Parfumen vil mange hade lige så meget som den mineralske olie, mig har det ikke generet og jeg er lige nu ms. Arden meget taknemlig.
Helle Rick skriver
Eight Hour har hjulpet mig lige så længe jeg kan huske. Den har fulgt mig i mange år og den bruger jeg til mine neglebånd. Har endnu ikke fundet et neglebåndsmiddel der er lige så effektivt som dette. Næsen efter mange næsepust, der er blevet godt og grundig tør/skallende virker cremen effektivt på kort tid. Sprukne læber og tørre pletter på huden. Den er min hjælper på mange problemer 🙂
Lise Grosmann skriver
Helle RIck: Ikke fordi kommentarerne udgør nogen markedsundersøgelse, men det er jo alligevel bemærkelsesværdigt, at I, der er så meget beautynørder, at I læser med her (; alle har gode fortællinger om et produkt, der indeholder ikke uvæsentligt med mineralsk olie. God aften og god juleferie ((:
Helle Andersen skriver
Ja Lise, det er stadigvæk Holbæk, og så vidt vides er det den største i areal, tæt på 1000 m2. har vi. Det er luksus, faktisk bruger vi 70 af dem på vores Læsefidusrum, altså slet ikke til salg. Mht. At jeg spurgte om øjenlåget, var fordi jeg på et tidspunkt selv havde lidt problemer der, og ikke kunne forstå det. Havde på det tidspunkt brugt den samme type øjenblyant i årevis og pludselig kunne jeg bare ikke tåle den mere.
Lise Grosmann skriver
Helle Andersen: Holbæk er godt nok ikke udkant men tænk alligevel, at den største Bog & Idé ligger heropad. Jeg må vist snart forbi og se det Læsefidusrum og blive lokket til endnu en bog til reolen.
Og historien med øjenblyanten er meget betegnende, at man kan tåle en tid er ingen garanti.
Anja N skriver
Jeg elsker den – lifesaver indeed 🙂
God weekend,
A x
Lisbeth M. skriver
Kære Lise, præcis det samme slås vi med herhjemme. Har også hamstret et ordentligt lager af gaveæsker med eight hour produkter. Jeg bruger skiftevis eight hour og Avene XeraCalm A.D creme på øjenlågene og omkring næsen, som altid bliver træls, rød og skaller på denne årstid. Mine læber går også helt amok, SUK. I år har jeg også købt ren sheabutter fra L\’Occitane og det er faktisk slet ikke så tosset til læber og albuer og en stor pumpeflaske med håndsprit, så jeg ikke kører en masse bakterier rundt i ansigtet.
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Avène XeraCalm A.D var den, der reddede mig, da jeg fik nældefeber. Det er en fantastisk creme uanset om huden fejler noget, og rigtig god her til vinter, fordi den laver god barriere. Jeg har ikke stor erfaring med l’Occitane, men sheabutter er en fin ingrediens lige som andre buttere. Det er jo dem, man bruger i balms. Der er ikke vand i rene buttere og 8hour, så bakterier har det ikke godt, men håndsprit er altid en nyttig rutine i forbindelse med hudpleje – og køkkentjans (;
Stine Nygaard skriver
Øj det var et kærkomment indlæg. Huden under mine øjne er som sandpapir og jeg har ikke rigtig kunnet finde noget der hjalp. Jeg tror jeg giver Arden chancen. Og duften minder mig om min farmor på solrige sommerdage. Det er ikke et dårligt minde at have at dufte til mens cremen forhåbentlig får bugt med sandpapiret under øjnene, så jeg kan være nogenlunde “glat” til julemakeuppen 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Nygaard: Ja, det er lige nøjagtig den beskrivelse, jeg ikke kom i tanke om i går…..huden er som fint sandpapir /; og umulig at lægge makeup på. Som Lisbeth M skriver, så er buttere som sheabutter heller ikke så tosset, hvis man foretrækker planteriget for mineralriget.
Helle Andersen skriver
Jeg fik faktisk min aller første 8 hour i barselsgave til min læste datter for 22 år siden, af en klog matasdame, som fortalte mig, at den var fantastisk på røde babynumser. Siden har alle i familien brugt den til mange forskellige genvordigheder. Og i øjeblikket hvor huden er tørre og hænderne bliver brugt i timevis til smukkegaveindpakninger, og derfor revneror et godt ord, bliver den brugt flittigt 8 hour/natten over og så et plaster på. Og vupti næste morgen er fingrene atter klar til en dag i Danmarks største boghandel. Lise tænker på hvad det dog var der gav dig problemet med huden på øjenlåget?
Lise Grosmann skriver
Helle Andersen: Er den det, Danmarks største boghandel….du er stadig i Holbæk?
Det er interessant at læse jeres erfaringer med et produkt, som altid henvises til noget makeuartister kan nogle tricks med. Faktisk er den nyttig, og ellers havde den jo heller ikke overlevet i noget med 100 år.
At mine øjenlåg også bliver ramt har nok noget at gøre med talgkirtler/hår lige som i hårbunden. Jeg bør få taget mig sammen til det hudlægebesøg, men deres medicin er altid noget, jeg ikke har lyst til, og det fjerner stadig ikke årsagen til gen-disposition og brist i immunforsvaret.
Kirsten V skriver
Det glæder mig at du hurtigt fik dine øjelåg ok igen. 🙂
Jeg skal vist have købt E.A Eight Hour igen. Jeg har pt .Aquaphor healing ointment from Eucerin. Jeg skal vist en dag have tjekket forskellen op på de to.
Glædelig Jul Lise. 🙂
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: Tak søde Kirsten, du kan tro, at jeg også er lettet, det er bare ikke chikt – og jo også ret ubehageligt. Mht. Aquaphor, så er den jo også genial.
Cecilia skriver
Fuldstændig enig.
Havde for lang tid siden samme problem ved øjet.
Her var det også arden cremen, der fik bug med det og det tog heller ikke særlig lang tid.
Nogle gange er det de gode gamle klassikere der skal til. Hvis jeg har ondt ved negleroden, er det fx nivea der efter få sekunder, får smerten til at forsvinde 🙂
Lise Grosmann skriver
Cecilia: Nu er vi da nogle stykker, der har opdaget 8’erens talenter. A propos Nivea, så er det også den, min man sværger til, når fingrene driller med revner.
HeLene skriver
Godt indlæg og glad at høre du fandt noget der hjalp og at du har det bedre, du lyder meget træls at være plaget af rundt især sine øjne.
Hvis man er “kemi” forskrækket kan det også virke med ren lanolin, men pharmaceutical grade, så den er helt ren. Den kan man få i børnebutikker som nipple-cream eller nu om dage som en tube med Dr Lipp i Matas mfl.
Det har jeg tit brugt ved siden af/eller i stedet for 8 hour til de tilstande du beskriver men også på tørre børne hænder eller når de slikker sig om munden om vinteren og får de der svære røde plamager (brugt over natten, det klistrer vildt meget, så er de små kan de få de på efter de har faldet i søvn) Fordelen er også at det ikke svier som mange andre cremer gør på børn, der vel fordi det er frit fra vand og løsningsmidler.
Der er også en fin parfume-fri 8 hour, om end jeg har noget med at føle at den lige den duften associerer til virkingen for mig, tror næsten det underbygger helingen, baseret på mange gode associationer af hvor godt det virkede, kan det være sådan?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Placebo (; ….jeg tror på det, at den kendte duft af ms. Ardens balsam skaber healende associationer.
Og selvfølgelig skal alt, hvad vi smører på os være rent og renset og kontrolleret. Man siger, at det netop er fordi man er blevet bedre til at rense lanolinen, at den nu tolereres bedre og har fundet sin fortjente plads i kosmetik.
Godt råd med de små …..at smøre, når de sover, så de ikke får slikket det i sig.
I det hele taget så dejligt, når I deler jeres erfaringer. Tak for det.
Anneka skriver
Jeg kan så godt lide Eight Hour duften. Lidt balsam agtig. Synes den kan bruges til alt. Har sågar givet min håndtaske en lille tur en gang.
Den riscin-/ amerikansk-/ castor olie er jo også så god til øjenvipper og øjenbryn!! Så det er ren multifunktion!
Jeg har brugt castor olie på øjenvipperne flere gange ugentlig om natten og de er blevet et par mm længere. Men ikke så dramatisk som de dersens vippeserums, forståes!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Uden at have gravet i det, så er der jo noget, der kunne tyde på noget vækstfaktorstimulerende. Ikke bare pga. af det med vipper, som flere har konstateret, men også fordi den heler.
Og ja, den har netop sådan en balsam-gør-godt-lugt.
Jette V skriver
Eight Hour er altså også min redning når der er røde næser eller tørre læber – men det er godt at de har fået lavet en lugtfri version 🙂
Lise Grosmann skriver
Jette V. Ja, det er nok klogt at mindske aversionen og i det mindste fjerne parfumen (; Min er nu med, og jeg er heldig ikke at have problemer.
Rie Dyrnes skriver
Sjovt at du skriver dette, for det er også tit at den lille creme har reddet mig. Mit første møde med Eight hour var på Sicilien for 30 år siden. Jeg havde fået noget udslet, og mødte en læge på den lille lokale cafe. Han så på det, og gav mig en tube eight hour creme til at smørre det med, og 2 dage efter var det væk. Har brugt det siden, på den ene eller anden måde :O)
Lise Grosmann skriver
Rie Dyrnes: Jeg har ledt i min Arden-bog for at finde afsnittet om hestene, som hun elskede mere end mennesker og brugte Eight Hour på, når de havde sår på benene, men jeg kan ikke lige finde det. I hvert fald kan den andet end tæmme øjenbryn og give glow, som makeupartisterne roser den for. Jeg har endog hørt om en, der cykler meget og han bruger den, hvor sadlen slider.
Eva B skriver
Det var interessant læsning ( også idag ). Og godt du er skøn at skue igen ?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Tak, det gør mig glad, at du synes det!
Ha, skøn at skue…(; og nu med cykel. Og hyggesweater, som Tonie Ørvad skrev på opdateringen, du har set. Jeg elsker den, sweateren (og nu også cyklen), det er min mands fra der var mindre af ham. En gammel ALT for damerne sag i vist nok islandsk mønster, men strik kan jeg i hvert fald ikke skrive interessant om (;