I forbindelse med research til denne og andre historier om Mességué har jeg selvfølgelig læst i ”Naturen har altid ret”. Jeg fandt blandt andet et meget aktuelt råd – aktuelt, fordi det er nu, forkølelser og influenza vil lægge mange af os til sengs. Den plantekloge mand fremhæver hvidløgets fortræffeligheder. I dag ved vi jo, at det er kraftigt antibiotisk og styrker immunforsvaret – blandt meget andet – men husker vi det! Og så er der det med lugten. Men det klares ved at tygge lidt persille eller et par kaffebønner bagefter.
Mességué har mange hvidløgs-opskrifter men denne er jo lidt sjov:
Mas to eller tre hvidløgshoveder i hvidvin, lad det stå nogle dage og tag en skefuld af blandingen hver morgen på fastende hjerte. Skål på god helse!
Helle Rick skriver
Ej, hvidløg glemte jeg da alt om. Har ligget syg siden onsdag aften ;-(
Halsbetændelse, feber og så skal jeg da lige love for forkølelsen kom. Jeg er først ved at komme til hægterne idag. TRÆLS, men så er det overstået for i år 😀 (håber jeg).
Jeg var i Matas og få lagt en makeup fra Sisley i sidste uge. Fedt og med alle de nye farver. Wau!!! Jeg kom også til at købe Ambre øjenskyggen. Den er super flot sammen med en blommefarve. De 2 farver sammen klær mine brune øje. Tak for tippet!!
Lise skriver
ØV ØV ØV….men nu har du en undskyldning for at starte dagen med hvidvin Helle (; Jeg ved nu ikke, hvor rart det lyder….men en skefuld kan man vel få ned i helsens navn.
Ja den Sisley-ambre kan jeg godt forestille mig sammen med blommefarvet til brune øjne. Sisley’s øjenskygger er super!
God bedring…..Kh Lise
Helle Rick skriver
Tak Lise 🙂
Hvidløg i hvidvin lyder ikke så lækkert, men jeg vil da prøve for helbredets skyld. Starter lige med at gå tidligt i seng. God nat
Lise skriver
Helle: Det kan være, det er mig, der skal have en hvidløgssnaps i dag, jeg sidder her og nyser….og vil gå tidligt i seng ((;