Og jo, den slags sætter sig også i huden
Journalisten HER giver sine potteplanter navne, og jeg løfter ikke et øjenbryn men vil overveje ideen. Jeg har nu mest planter indendøre, når de som pelargonierne er på overvintring. Og de bliver i den grad nusset og snakket til – omend altså endnu uden navne.
Vindueskarmens plejebørn….
Som Angela Haupt fortæller i artiklen, så boomede det med potteplanter under coronapandemien, for ‘nogen’ skulle man jo være sammen med, så pengene gik til philodendron i stedet for fest og ballade.
Personligt har jeg altid følt en enorm glæde ved at se hver eneste lille knop udfolde sig og små spirer blive til planter og blomster eller måske salat til tallerkenen. Og på samme måde var der jo en sindshelende grund til, at man for eksempel på det gamle Sindsygehospital i Nykøbing Sj. havde have, frugtplantage og drivhuse, hvor de syge kunne gå i fred og måske snakke med planterne og give dem navne.
Lige som der også især førhen blev tænkt have ind i forbindelse med hospitaler med Bispebjerg som en smukt eksempel, hvor de forholdsvis lave bygninger har givet sengeliggende patienter udsyn til træer. Terapihaver har været velkendt mange steder med Japan som et fantastisk eksempel.
I øvrigt har tests omtalt i artiklen i Time vist, at selv foto-dekoration af planter på vægge øgede koncentration hos skolebørn. Man kunne måske også bruge det til at undervise lidt i botanik, for jeg tror ikke mange børn i dag kan kende forskel på bare et bøge- og et egeblad.
Et lille spring….Det får mig til at tænke på dengang min kræftsyge far lå på Herlev, hvor der var kraftige farver alle steder på væggene. Han blev virkelig stresset og for ikke at skulle diskutere med hospitalet om at tage billederne ned, så tog jeg et tørklæde med i dæmpede farver og hængte over. Jeg håber, de er blevet klogere på farvevirkning!
Nu må man jo ikke have planter og jord på hospitaler, kun de afskårne, som vi kommer med, og som de indlagte måske skal vejledes lidt i at kigge på, fordi det kan have gunstig virkning på heling. Lige som planterne hjemme i vindueskarmen gør sundere og gladere. Hvis man vel at mærke er opmærksom og glæder sig over dem. Og som der står i artiklen ‘de svarer ikke igen’, som verden omkring os gør i forskellige udgaver.
Man har selvfølgelig i dag med adgang til målemetoder testet, at der hold i det, der engang var en tro på planters beroligende og afbalancerende og glædeskabende virkning på os. Og et af studierne viste, at tid ved computeren gav aktivitet i dele af nervesystemet, der gav uro og fik testpersonerne til at føle sig ‘kunstige’, mens blodtrykket faldt og velværet steg, når de arbejdede med planter.
Så tilsyneladende virker planter både dæmpende på psykologisk og fysiologisk stress. Og den slags kan slet ikke undgå at smitte af på huden. Selv let vedvarende stress skaber inflammation og dermed et konstant aktiveret immunforsvar med risiko for hysrød hud men også nedbrud i kollagenet.
En af de få, der har navn her, det er ‘hr. morel’, og det er liiige om snart det sker igen….
Jeg håber, du har tid til at læse Time-artiklen og de mange studier, der linkes til. Det er uafviseligt, at det at være i naturen har enorm virkning på vores tankemønstre, følelser og fysiske velvære selv når vi ikke går lange ture. Og planter indendøre har noget af den samme positive effekt, viser altså utallige videnskabelige studier. Man kunne jo ønske, at denne viden ville brede sig med større hast og gå fra en hyggelig efter-corona-trend til en erkendelse af, at planter er helt essentielt for vores egen overlevelse.
Det er bare ni dage siden, der blev sået, og nu er de klar til snarlig udplantning i drivhus – siger husgartneren. Det her er en tidlig salatsort, og han sætter dem ud i små ‘bundter’. Men få lige et kig HER på det med såning og dyrkning af salat.
Dejlige ord om grønt og gro og foråret der snart rigtigt kommer. Ude som inde ! Jeg er med i klubben om at småsludre med naturens vækster ☺️ Det er dog en herlig idé, med at give stueplanterne navne, når nu man alligevel går rundt og nusser om dem. Hihi
Karin Winther: Vi skal lige gennem noget mere kulde, forstod jeg på aftenens vejrudsigt, men det kommer jo, det forår, vi ved det <3 Imens kan vi snakke med dem, der står derude og give dem derinde navne. Man har kun det sjov og hygge, man selv vil. Og der er jo reelt set ingen, der kan se eller høre det - og slet ikke i dag, hvor alle render rundt med dutter i ørerne og snakker.
Min tur på Klintekongens sti på Møn går nok i vasken, men så fandt jeg en lille struttende plante i mit nye supermarked. Tag mig væk herfra, råbte den, og jeg syntes den var så nuttet. Den kom med, og hedder nu Dandy ! Sådan ser den nemlig ud 😂
Den løftede straks mit humør 😊
Karin Winther: Jeg kender godt den der følelse – altså med planten med en appel. Godt at lille Dandy nu får omsorg hos dig. Og godt, at vi er et par tosser her, det bliver man jo også i godt humør af <3 Mht. Klintekongens sti kan jeg ikke bidrage med meget, jeg har ikke gået den, men jeg håber, at der bliver en ny chance for dig.
Kære Lise 🌹
Sikke en skøn artikel 😃
Ok, nu er det ikke fordi jeg kandiderer til nogen kolbøtte fabrik, selvom de der kender mig sikkert er uenige 😅, men for flere år siden læste jeg en artikel om nytten og glæden ved at tale med sine planter! Så jeg begyndte: den største fredslilje hedder Lilly og jeg kan se at efter jeg begyndte at småsnakke med den, er den blevet virkelig meget mere frodig og nye blade kommer myldrende 😅😅
I øvrigt var det en lille fredslilje fra Netto, som i skrivende stund er blevet kæmpestor og endda er blevet delt med et par veninder, så den i dag er en 1/4 af den oprindelige men en helt urskov-plante der dækker en stor væg!
Hvad siger du så?! 😂
Knus Karin
Hov! Glemte jo at skrive at inden jeg begyndte at sludre med den, var den lille og ussel og jeg tænkte: ja ok, den var også en billig plante fra Netto ❤️
Karin VS: Kære Karin….hvad jeg siger: Mine planter skal have navne NU. Og jeg kandiderer jo allerede til kolbøttefabrikken, fordi jeg snakker med planter inde som ude og med pipperne og træerne i skoven og hunden, der er død ((; Men som du skriver, så er det forbundet med glæde og nytte og helt sikkert også for planterne. Shhh! somme tider synes jeg, at træerne vifter med grenene, når jeg snakker til dem….
Lige nu er det pelargonierne, jeg dyrker flere af. Det er jo utroligt, for bare man sætter en afklippet gren i vand, så kommer der rødder. Jeg har så mange nu, at jeg nok må finde nogle, jeg stoler på vil passe dem – og vil have dem.
Vi har da bare set det grønne lys Karin. Knus lise