For husker du, at lidt skidt er godt, men summen af faktorer kan være skidt!
For nylig var jeg sammen med en ven, som havde døjet med et genstridigt forkølelsessår og spurgte, om jeg havde oplevet det. Ja tak! Da jeg i sin tid på Rigshospitalet havde fået diagnosen ME/myalgisk enchepalomyelitis var jeg nærmest konstant hjemsøgt af herpes.
Jeg var dengang i kontakt med professor Viggo Faber, der netop havde forladt Rigshospitalet men kort forinden havde deltaget i en ME/CFS-kongres i USA. Han drev på det tidspunkt privat speciallægepraksis og hans interesse var netop på ‘kronisk træthedssyndrom’. Noget af det første, han gjorde, var at bestille blodprøver, der kunne vise eventuel reaktivering af virus og hvilke typer. Det ligger der en masse skriv om på nettet – det HER for eksempel.
PS: Undskyld de mange ord om Viggo Faber, men han var fantastisk og har været mit eneste positive lægemøde i forbindelse med ME i disse mange år
Jeg blev syg efter noget af en virusinfektion a la det, vi så under corona, og når jeg blev så syg, at virus gav senfølger, så skyldes det med stor sandsynlighed, at jeg var i en periode af mit liv, hvor alt pludselig ramlede. Jeg knoklede samtidig massivt med skønskriverier og alt det, der nu engang er i et liv, men jeg spiste sundt og magtede tilsyneladende fint travlheden lige indtil den sidste sten blev smidt i rygsækken og lagde mit immunforsvar frit åbent for virus.
Og så ikke mere om mig, men jeg nævnte det for min ven som noget at tænke over. For var det der langvarige herpesudbrud et signal om, at målet var nået for, hvor meget lidt skidt, der er godt. Var hormesis tippet?
At skubbe til grænserne og stressteste systemerne holder dem i gang, så de er klar til at kæmpe eller flygte, hvis faren dukker op. Men faktisk er det ofte sådan, at vi på en lang række områder lever i en ‘frys’-tilstand.
Det behøver ikke være forbundet med problemer, men der er meget, der kræver os. En partner og måske børn, familie i det hele taget plus venner og mange sociale arrangementer og de sorger, som relationer også bringer. Ind imellem lidt for meget af det forkerte på tallerkenen eller på farten, for lidt og/eller for dårlig søvn og måske et glas vin for meget. Og så jobbet, der sjældent altid glider problemfrit.
Men så snupper man en daglig løbetur og nogle kolde dukkerter, en faste måske, for det styrker jo kroppens selvhelbredende kræfter. Det gør det, men ER styrken der? For vores krop er det summen af faktorer, der tæller. Selv mange hyggelige aftaler i kalenderen kan stresse. Tipper det over, så får herpes måske chancen, for virus ligger der jo livslangt, når man først er smittet.
Jeg kan i den grad gokke mig selv med alt det her og gennem årene har det udviklet en meget stærk tilknytning til naturen som det, der balancerer bedst. Og også i dag skal jeg over og nyde anemonerne før de takker af og vinke til bøgen, der tjekker ind med sine tynde blade i den mest livgivende og lysende grønne farve.
Dejlig weekend til jer med en kærlig hilsen fra mig ♥
PS: Husk nu, at forslag til emner, I ønsker, jeg skal tage op, er meget velkomne. Skriv her i kommentarfeltet eller brug denne mail.
Nej, det er bestemt ikke for påtrængende privat. Det er befriende, at du gør det, det vokser i hvert fald min respekt kun af.
Det viser sig jo gang på gang, at når mennesker i længere tid bliver for overbebyrdede og grænsen er overskredet, så kommer man ned med nakken på en eller anden måde.
Det kan efterfølgende give anledning til at prøve at ændre noget ved ens egen måde at leve på, men man kan netop også blive lidt mærket af det.
Det er en erfaring mange uønsket har fået sig.
Så det er kun godt, at du fortalte det.
Venlig hilsen Annette
Annette: Tusind tak for alle de fine – og kloge ord – kære Annette. Den samlede sum tæller selvfølgelig men det gør udgangspunktet også. For gener har stadig noget at sige. Jeg tænker ofte over, at det kan være uhensigtsmæssigt at være psykisk stærk og stædig, hvis styrken ikke er der i kroppen (;
God dag <3
Kære Lise
Også en tak fra mig
Kan genkende så meget i det du skriver. Hvor er det vigtigt at stoppe op og ikke køre på pumperne. Før jeg blev syg tænkte jeg tit “Jeg kan ikke blive ved med at holde til det her!” Men jeg foretog ikke de nødvendige forandringer og så sagde kroppen fra!
Hvor godt at du fik kontakt til en god professor med ny viden!
God weekend
❤
Anneka: Kære Anneka, jeg tænkte faktisk på dig og et par andre, mens jeg skrev. Og mange gør jo netop det, kører på pumperne og selv om ‘jeg kan ikke mere’tanken melder sig, så fortsætter de, fordi konsekvensen af ændringer forekommer uoverskuelig. Men det er først, når man ikke foretager dem, at det risikerer at bliver uoverskueligt.
Faber er jo død for mange år siden, men han var en stor trøst, da jeg stod der og følte mig svigtet af lægerne på Rigshospitalet og min egen læge. Og selv om der er tale om flere tusinde mennesker, så er læger stadig uvidende, uinteresserede og ofte afvisende, så man føler sig som hypokonder. Vi er der, hvor sclerose var for nogle år siden – og i øvrigt er der mange ligheder. Men du ved alt om de her ting og det er så sødt af dig at skrive. TAK kære og god weekend <3
Ja tænk at det har så stor en indflydelse på ens livsbane at man (endelig!) kommer til – og bliver taget alvorligt af den rigtige læge.
Professor Johannes Jacobsen i Århus, var den der ‘reddede’ mig. Han er pensioneret nu.
Har du forresten læst nogle af læge Henrik Isagers bøger; “Blinde pletter” eller forrige “Stress og udstødelse” om bl.a ME? Han snakker også om det du siger.
Dem vil jeg bestille på bib! De er ikke helt nye men stadig meget aktuelle, desværre! 🙄 Ja der er for meget uvidenhed og ignorance!
Jeg vil ud at sidde med bare arme og generere lidt D-vit og kikke på mine blå anemoner og en broget sød kat som Mjeuvs er blevet lidt venner med – eller de slås ihvertfald ikke
❤
Anneka: Det, at de er så få, siger noget ubehageligt for de mange, der bare affinder sig i et på den ene eller anden – eller alle – måde(r) er smertefuldt.
Jeg har ikke læst Isagers bøger, men det kunne da være, at jeg også skulle se efter dem på biblio. Tak for at nævne <3
Jeg har lige gået dagens healende tur (; mellem anemoner og lysegrønne bøgeblade. Hvor meget D, jeg fik er nok tvivlsomt, men det føltes/føles godt. Og Mjeuvs har fået en ven - alt er godt. God aften kære <3
Kære Lise
Jeg kan rigtig godt lide, at du fortæller om dit liv og dine oplevelser, også dine trængsler, og hvad de har gjort ved dig.
Jeg tror, vi er mange, der kan nikke genkendende til, at på et tidspunkt i vores liv var vores bærekraft for lille.
Derfor er det dejligt, at du tør skrive om noget, som mange skjuler og ikke vil indrømme.
Venlig hilsen Annette
Annette: Kære Annette, tusind tak for at skrive de ord, for jeg overvejede selvfølgelig, om det blev for påtrængende privat. Det er jo ikke noget, der påvirker mine skriverier, så måske var det uvæsentligt.
Men på den anden side, så er det netop, som du nævner med så fint et ord, et eksempel på ‘bærekraft’. Vi ved måske inderst inde, at vi har fyldt lovlig meget på, og tror, det går, men glemmer at tage højde for de små eller større eksplosioner, der kan forekomme i alle liv. Og så tipper læsset. Måske bare et prikken på skulderen men somme tider retter det ikke op igen.
Mange hilsener <3 lise