– i øvrigt er den også hårvækststimulerende
Det er svært at finde nogen, der ikke kalder azelainsyre noget af en mirakelingrediens med talent for det meste, der driller mange. Dulmende og beroligende ved rødme. Effektiv til at mindske pigmenterpletter. Stærk antioxidant og anti-inflammatorisk. Blandt andet. Men også en vellidt ingrediens hos dermatologer.
For på talentskemaet står både akne og rosacea, og hvis din hjerne hvisker Finacea®, så lyt bare, for virkstoffet er azelainsyre lige som i Skinoren®. Begge midler netop mod akne, og de virker altså også positivt ved rosacea, hvor azelainsyre sætter ind over for den rødme, der følger denne hudsygdom. Men har du rosacea, så bør du også stå dig godt med din tarmflora har man opdaget.
Foto: Eksempler på produkter med azelainsyre med Ducray Melascreen som topscorer med 12% plus 3% glykolsyre til at understøtte blegetalentet * Skin Ceuticals lister 3% Azelaic Acid men til gengæld indeholder den også Alpha Arbutin, som er en yderst potent pigmentbekæmper * Paula’s Choice har 10% azelainsyre og det samme gælder Pudderdåserne nye parfumefri Azelainsyre 10% som vi selvfølgelig krydser fingre for helt fortjent løber med den BeautyAward. Læs deres egen beskrivelse af produktet HER
Azelainsyre (Azealic acid) er antibakterielt og forebygger tilstopning af porerne ved at dæmpe hidsig proteindannelse og dermed ophobning af hudens afskallede keratinceller i poreåbninger. Det er nemlig noget som aknebakterier trives med. Og ligeså dæmper azelainsyre aktiviteten i talgkirtlerne og dermed også talg-tilstoppede porer. Den har det i øvrigt godt sammen med både BHA og AHA, altså salicylsyre, som er særlig godt til porerens, samt frugtsyrer.
Azelainsyre er også effektivt ved perioral dermatitis, som er udslæt omkring munden, der hyppigt ses hos unge og kan minde om akne med pusfyldte knopper, hud der skaller og rødme. Mange havde problemet i årene med mundbind.
Denne mirakelingrediens kan virkelig meget og altså også noget med at hæmme det enzym, der er trolden bag dannelsen af de ikke-normale melaniner. Og dermed er det uhyre effektivt til at lysne pigmentpletter om de skyldes sol/alder, er post-inflammatoriske som aknear eller om hormoner er forårsageren som ved graviditetsmelasma.
Hvad man sjældent hører om, er, at azelainsyre også er hårvækststimulerende og gerne i samarbejde med Minoxidil eller zinksulfat og B6-vitamin men formentlig også alene, som du kan nørde mere om HER og HER.
Azelainsyre findes naturligt i kornsorter som hvede, rug og byg. Og så dannes det naturligt på vores hud af den lille svamp Pitysporum ovale.
GOD WEEKEND ♥
Amanda My skriver
Hej Lise.
Hvad er dine anbefalinger at bruge sammen med Skinoren? Min hud føles så tør, men nogle produkter får det hele til at klø endnu mere. Jeg er ellers meget obs på hvilke produkter jeg bruger, og nørder virkelig hudpleje.
Udover hvad man kan bruge af fugtgivende ingredienser – kan man så bruge nogle andre aktive ingredienser? Som fx retinoid eller andet? Generelt er min rutine nu skåret helt i bund til rens, skinoren og SPF. Så hvis du har nogle gode tips, så jeg ikke mister moden med skinoren.
de bedste hilsner
Amanda My
Lise Grosmann skriver
Amanda My: Skinoren er medicin, og det kan jeg ikke gå ind i.
Men hvad angår påvirkningen af din hud, så er det faktisk klogt at skære ned, når den allerede har reaktioner. Så rens, fugt og noget barrierebeskyttende er en helt rigtig strategi.
Måske kunne du bruge Ansigtscremen, og det er ikke for at reklamere specielt for beautyspace-cremen, men fordi den har AllergyCertified-certificering og dermed i videst muligt omfang er uden ingredienser, der kan trigge reaktioner. Og så er den udgave af A-vitamin, der er i, godt tolereret – plus at der er B3/niacinamid, som er god til at dulme og endelig fine barrierebeskyttere som ceramider. Mht. SPF, så har Anette netop lanceret en udgave af cremen med A-vitamin og mineralske UV-filtre.
Jeg håber, det kunne fungere for dig. Mange hilsener, Lise
Pernille S skriver
Læst tjek✔️
Læsetilfredshed HØJ 🙌🏼 tjek✔️
💞✔️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Meget stort TAK <3 Og så endda læst på en skøn søndag - her skinner solen i hvert fald (:
Andreas skriver
FEDT med azelainsyre på bloggen, Lise (selvom det jo ikke er første gang). Det er en ingrediens, jeg selv er kæmpefan af, fordi den jo – som du beskriver – virkningsmæssigt favner så bredt, at man ville snyde sin hud, hvis man ikke havde den i spil. Jeg har selv undret mig over, at producenterne ikke er begyndt at inkludere azelainsyre i leave-on hårdprodukterne, når nu dokumentationen er på plads (og der er et marked for det). Det er måske bare et spørgsmål om tid.
Stor hilsen
Andreas
Lise Grosmann skriver
Andreas: Dejligt at høre fra dig, og du har helt ret, det er ikke første gang. Og hvis du kan huske skriv herfra, så er jeg da vildt imponeret <3 Det var lidt fordi Pudderdåserne har lavet en og i den forbindelse gør opmærksom på talentet over for perioral dermatitis, og det havde jeg ikke med sidst selv om det driller mange.
Det kan da være, jeg skal prøve den i håret (smil) og du har helt ret, de må jo kende til også de egenskaber, producenterne, så os, der mister lokkerne, kunne teste. Jeg må sige det til Pudderdåserne, de har heller ikke for meget hår på hovedet.
Og ellers er azealinsyre jo i forskellige kornsorter, så man kunne lave sig et afkog. Kommer lige i tanke om, at man brugte øl til at afstive hår og give fylde, da jeg var ung - det kunne da være, jeg skulle gen-forsøge og få både byg- og fyldeboost.
Jeg googlede lige en ekstra gang, og det er ikke produkter, der springer i øjnene, men jeg stødte på den her https://www.harleystreethairtransplant.co.uk/azelaic-acid-for-hair-loss/
Stor hilsen også til dig
Lise
Andreas skriver
Stor tak for et dybdegående svar, Lise, og det er en spændende artikel, du har fundet frem. Afkog-løsningen kommer jeg nok ikke selv til at afprøve (det er jeg for doven til), men giv da endelig beskeden videre til de to skønne damer ☺️
Rigtig god søndag,
Andreas
Lise Grosmann skriver
Andreat: Tak Andreas. Og jeg skubber til de to ‘dåser’ og siger, at vi er ‘nogle’ der gerne ser, at de sætter laboratoriet i gang med noget azelain-hårvækstbooster. Indtil da kan jeg jo prøve at genoptager bajerløsningen (;
God søndag aften bliver den næsten herfra <3 lise