Engang var Aloe vera vældig hypet – de ægyptiske faraoner kaldte den “udødelighedens plante”, i den gamle kinesiske medicin omtaltes den som “midlet til harmoni”, Mayaindianerne gav den navnet “ungdommens kilde”, Columbus kaldte den “helbrederen i urtepotten”. Man har altså i tusinder af år vidst, at planten er en fantastisk hudheler og sundhedsfremmer.
Studerer man ingredienslister på sin kosmetik, så bør der stå Aloe barbadensis, for den er det af de over 300 arter, der har en særlig høj koncentration af aktive substanser. Og den er det – af økologisk oprindelse – som det danske firma Avivir Aloe Vera anvender i koncentrationer på 50-99,5 procent i sine omfattende produktserier til hud, krop, hår og solbeskyttelse. Det er helt unikt, for ofte er indholdet kun på mellem 5 og 10 procent.
Seneste lanceringer fra Avivir Aloe Vera:
Anti-Wrinkle Day/Night Creme koster begge 128 kr. for 50 ml * Foot Care Bath koster 99 kr. for 300 ml og Foot Repair 99 kr. for 100 ml
Jeg har godt nok en aloe-plante, men jeg har også altid en Avivir Aloe Vera Gel med 98% økologisk Aloe vera. Lige som lavendelolie indgår den i mit husapotek. Den er ikke bare fantastisk – som Aloe vera er – til at fugte huden, den heler og dulmer ALT. Insektbid/stik (hvepsene er hidsige i øjeblikket), små rifter, irriteret tør hud, forbrændinger….you name it, Aloe vera klarer det. Og har du en baby med rød hale (eller selv problemer i den ende), så er den også fantastisk til det. Gelen koster 100 kr. for 150 ml
Udover plejeserierne, har Avivir Aloe Vera også Drikke Aloe Vera med 94% Aloe Vera Bladgel til den sunde balance. Blandt andet beskytter og normaliserer Aloe vera den naturlige tarmflora, så en spiseskefuld før hvert måltid er ren detox. Måske ved du det, måske ikke, men vores tarm “bestyrer” 70 procent af vores immunforsvar, herunder T-dræberceller….ups! nu bliver det vist for langhåret. Drikke Aloe Vera, som fås naturel og med æblesmag, koster 220 kr. for en liter og 152,50 kr. for en halv liter.
min anbefaling Jeg kunne skrive side op og side ned om denne fantastiske hårdføre og ydmyge plante, der fortjener at blive hypet for alt det, den kan gøre for skønhed og sundhed, men du finder det hele på aloevera.dk – også en fuldstændig oversigt over samtlige indholdsstoffer inklusiv forklaring.
FAQ Selv om denne ørkenplante ligner en kaktus, så tilhører den faktisk liljefamilien. Det tager tre til fem år, før de tykke blade indeholder den eftertragtede nærende og helende gel og kun én gang om året kan man høste blot tre af bladene fra moderplanten, står der i min lille bog “Aloe Vera” skrevet af dr. John Finnegan, USA med Reiner Schmid, Tyskland, som medforfatter.
Skriv et svar