Blomster er nok noget af det første, kvinder har tænkt på at bruge på deres hud, fordi de er smukke og dufter og i al deres pragt giver løfter om skønhed. De har formentlig som mange urter også været anvendt som omslag på sår og skrammer og man har set, at nogle af dem virkede helende og gjorde huden fin. Learning by doing ♥
Blomster, som vi nyder i vidunderlig overflod netop nu er jo indbegrebet af frugtbarhed, så vi kan vel nok kalde dem en heroine-ingrediens i hudplejen. I hvert fald er det en global beautytrend, der passer perfekt ind i vi-går-naturvejen, som lige nu forgrønner manges liv. Og i øvrigt har mange blomster jo igennem tiden vist, at de rent faktisk har potentiale også indvortes. Rosen i den grad i hudplejen og rød solhat i kosttilskud.
Men lad os kigge først på et par nye eksempler….
Her ses blandt andet et par produkter fra den nye Kvansus, der har fire serier med shampoo og conditioner til forskellige hårtyper og behov samt tre setprodukter. Som I kan se, er der øko-certificering og på nogle af produkterne også AllergyCertified-certificering. Produkternes duft er naturlig oprindelse og ikke listet under de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer på EUs liste.
Fælles for alle Kvansus-produkter er kvan, som er en skærmplanten, der er speciel for Skandinavien samt Færøerne, Island og Grønland. Og den kvan, der er i Kvansus-serien er fra Grønland. Den har et højt indhold af C-vitamin og kaldes Skandinaviens ginseng, fortæller Kvansus-folkene, som er de samme, som står bag Ingredien® som mange af jer måske kender. Læs mere HER
Kvansus-produkterne indeholder desuden strandkål, som skulle beskytte lokkerne mod UV-stråling og varme og mod at falme i solen samt aminosyrerig quinoa, hampefrøolie med essentielle fedtsyrer og vitamin/fedtsyrerig arganolie.
Ny er også Aurelia Probiotic Skincare Brightening Anti-Pollution Mask, altså en rensende og balancerende maske. Den indeholder masser af blomster – jasmin, neroli, ægte hawaiblomst, lavendel, arnika, morgenfrue, kamille – samt andre naturlige ingredienser og desuden lyserødt ler, hvede- og mælkeprotein og bifida ferment lysate, som er det, man kalder postbiotika, altså et produkt af en probiotisk proces. Se mere HER
Yves Rocher lancerede tidligere på året Lifting Végétal, hvis stjerneingrediens er krybende læbeløs/Ajuga reptans. Og fra denne modstandsdygtige vilde plante har man isoleret et koncentrat, der skulle kunne pushe hudens kollagenproduktion så meget, at YR på emballagen lover opstrammet hud efter bare en måned. 98% ingredienser er naturlige og emballagen kan recycles. Priser fra 339 kr. til 479 kr. Se seriens produkter HER , hvor jeg kan se, at der er op til 54% rabat på visse produkter.
Rabat er der også på Sensitive Camomille serien, hvor den viste The Corrective Green Cream fås HER til 169 kr. Serien er til den sarte hud med tendens til rødme, og denne creme kamouflerer med sin let grønne komplementærfarve det rødlige i huden.
Produkterne herover kender I sikkert mange af dem. Måske de to kosttilskud fra New Nordic, og det, at der på pakningen står henholdsvis ‘overgangsalder’ og ‘immunforsvar’ siger forbrugeren, at der er bevis for denne effekt. Jeg har selv været en flittig bruger af Vogel’s Echinea-dråber fra Biforce igennem årene, så jeg kan skrive under på, at den er en helse-heroine.
Og om resten af produkterne kan der siges meget individuelt men fælles for dem er rosen. En blomst, der fryder syn og snusesans og er kendt for at fugte huden, være fin til sart hud og ligeledes ses i kategorien, vi ikke må kalde sådan for hende HER, men altså anti-ageing. Kronbladene anvendes hyppigst i mists (og parfume) mens frugterne fra visse roser anvendes til hybenkerneolie med A-power og MEGET mere. Fordi den også indeholder topmeget C-vitamin, flere B-vitaminer plus at den er en stærk antioxidant og har de bedste fedtsyrer. Det er guld ♥ Jeg skrev lidt HER
PS: I går havde jeg mange mærkelige tekniske problemer, jeg håber, de kun var lokale, men fortæl endelig, hvis jeres skærmbillede så forkert ud.
Pernille S skriver
Echinea dråber fra Dr.Vogel har godt nok nok taget mange forkølelser i opløbet. Selvskreven i et hvert husapotek! 🙂
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det har de nemlig, men der sker ofte noget interessant, for det kan mærkes ganske voldsomt, når de sætter ind over for virus. Man kan lissom følge kampen (; Fantastisk produkt. Kh Lise og goood weekend