Jeg sad her og scrollede i vores dialogfelt, alle de kommentarer frem og tilbage imellem os, der som Anna skrev på et tidspunkt, skaber det hjertevarme rum, hvor mange deler og bliver klogere. Og jeg fik sådan en lyst til at gentage nogle af disse delinger, fordi I umuligt kan være inde og læse her hver dag (selv om jeg bilder mig det ind, når jeg sidder og skriver….smil).
Men først lige et tip fra Anna, som jeg fik på mail. Det gælder den sensitive hud med rødme og huden med rosacea. Jeg kender ikke cremen, som er en anbefaling fra Anna’s veninde, den vandt Årets Nichepris i Danish Beauty Award i år, og det er jo i sig selv en flot anbefaling. Jeg har været inde og læse og før-efter-billederne er overbevisende – ikke manipulerede med lyssætning, som man ofte ser (efterfotos er lysnet).
Det er gode ingredienser som goe’ gamle provitamin B5, sheasmør, a-Bisabolol og et stof, der hedder Zeolite. Sidstnævnte et stof, der har rensende egenskaber ved at absorbere giftstoffer lidt lige som vi kender det fra aktivt kul. Læs mere HER. Og teknologien er interessant. For grønne pigmenter til at ophæve rødt, fordi de er komplementærfarver, det kender vi jo, men her indeholder de hudfarvet pigment. Men læs og kig HER og stort tak til Anna for at fortælle.
Og så fortæller Anna, at hun efter laserbehandling af karsprængninger på benene har været glad for Cosborgs’s bencreme Pretty Legs. Cosborg er en af de danske serier, vi har talt alt for lidt om, mange fine produkter er der og ikke mindst til forskellige hudproblemer – også i hårbunden. Læs om bencremen HER.
Og her kom Anneka mig og andre med hårbundsbøvl til hjælp: “Kom i tanke om Manuka honning, fordi det jo bevarer de gode bakterier og dræber de dårlige. De bruger det jo på flere hospitaler (brandsår afd). Tænkte om du mon har prøvet det Lise, til det i hovedbunden? Jeg har købt den i mellemstyrke og med 20% rabat, er simpelthen så imponeret over det.” Jeg har endelig fået køb en Manuka honning men endnu ikke haft den i hovedet.
Ida Østergård var også klar med tip til samme problem: “Jeg kan varmt anbefale, du prøver med silke betræk, det er så behageligt, og rigtig godt for håret, det er fugt absorberende, og formindsker slid på håret, hvis man vender sig ofte i løbet af natten.” Jeg har ikke fået anskaffet og tænker måske, at jeg skal købe stof og sy et, det kan jeg vel finde ud af, selv om jeg ikke er nogen håndarbejdsørn.
Og her deler Anne-Marie gode og dårlige erfaringer (pst! peeling bør faktisk være på pause nu, hvor huden har brug for al sin naturlige beskyttelse): Jeg mærker i hvert fald bagsiden af det tørre indeklima nu, på trods af vi ikke har det særlig varmt herhjemme. Så peeling er sat på pause, min BP super booster tom og derfor gav jeg The Ordinary Retinoid 2 % en chance, men ak hvor det stikker og prikker i huden. Så nu bruger den kun ind i mellem og i øverste halvdel, hvor det trænger og ikke generer. Fylder på med Riche creme fra Yves Rocher og den er virkelig rig på olie og giver rimelig ro, men fedter også i hvert fald en time inden den er trængt ind. I går kom jeg i tanke om en gammel snak vi havde om zink. Babyzinksalve blev duppet på og der var ro, 99% ro sådan ca. Ahhh ro i huden er fantastisk.
Anette Hansen deler denne erfaring: En ting vil jeg lige nævne, siden jeg begyndte at tilføre hørfrøolie og kæmpenatlys olie til min mad er mine negle blevet stærkere og håret blevet længere plus det ser sundere ud.
Og så har HeLene/@leafysmoothie unægtelig delt generøst ud af sine erfaringer. For eksempel med The Ordinary før i hvert fald jeg var hjemme i serien. HER for eksempel og mere HER for det blev til en hel testføljeton. Og HER tog hun en test af peelings. Hvis i googler test i søgefeltet på bloggen får I også tests, hvor flere af jer deltog. Den HER af Beauté Pacifique Clinical Super 3 Booster, et af de mest læste indlæg på bloggen.
Vi spænder vidt her, så vi snupper disse små søde – og meget aktuelle – lege med fra Pernille S: “Den historie (smørblomsten, red.) er overleveret fra min bedstemor. Som børn rendte vi rundt og lyste hinandens hager op. Skovjordbær på strå er også en sød overleveret tradition. Fløjte i græsstrå. Puste mælkebøtter og tælle kærester. Tælle gøgens kukken for hvor mange år vi lever eller kys vi får. I det hele taget er der så mange påhit med baggrund i naturen?”
Og her et andet meget aktuelt tip fra Pernille: “Ih, hvor jeg kender det med havehænder på denne årstid. Glemmer ofte at iføre mig havehandsker, og så har vi balladen! En uundværlig ting efter en dag i haven, er citron. Jeg sidder med fingerspidserne ned i en halv citron. Er særdeles effektivt mod jord under neglene. Kaffegrums hører også til rutinen. Kan mærke, at Rudolph Care solcreme har gode plejende egenskaber på hænderne, men pletterne bliver desværre ikke færre….”
Et af de spørgsmål, I havde givet mig med til hudlæge Søren Frankild omhandlede lyset/strålingen fra alle de skærme, vi sidder ved meget af dagen, og I husker måske, at han svarede, at strålingen var for svag til at have skadelig effekt på huden. Men jeg tror, at skærme og alt dertil hørende er en ongoing disput og i går stødte jeg på den HER tankevækkende artikel. Hvis I finder den på deres Facebook, så er der også nogle interessante – og meget nørdede – kommentarer.
Og tilbage til Anna’s mail, hvor hun foreslår, at jeg spørger jer hvilke hudbehandlinger, I har været gladest for. DET synes jeg er en supergod idé, hvis I har tid derude i sommerlivet.
God dag allesammen og tak for at være med her omkring lejrbålet, som Eva B på et tidspunkt døbte bloggen ♥
Fotos: pixabay.com
Kære Lise, du er så dejlig produktiv, så fra jeg tænker at jeg vil kommentere på et indlæg til jeg handler på det er du ofte flere blogindlæg fremme:). Men her kommer et par tanker fra mig. Min erfaring er at det er produkterne jeg skal investere i ift. effekt og at behandlinger mest er for nydelsens og velværets skyld. Derfor var jeg nysgerrig efter om der var nogen herinde, der havde fået behandlinger der virkelig gjorde en forskel. Når det er sagt synes jeg at Sara Lorentsen (Skin Expert i Vejle) giver de bedste behandlinger jeg har fået i Jylland. Og så til det med at dele fif. Jeg tror jeg har prøvet næsten alle a-vitamincremer gennem tiden. Fra de helt milde hvor jeg tænker “virke det her?” til de krasbørstige receptpligtige og hen over dem med silikone (som jeg ikke er så glad for) og dem der er alt for dyre (gav næste 1000 kr. for en a-vitamincreme). Min personlige favorit er Environ Focus Care Youth + Retinol Serum 1-3. Den er til dem der har være igang med a-vitamincremer længe og godt kan tåle lidt. Jeg gør det at jeg ind imellem blander serummet i min natcreme (hvis min hud er lidt sart) eller bare bruger 1 pump istedet for 2. Der er ingen silikone i, jeg kan li´ den milde duft og konsistens og jeg får virkelig noget for pengene, selvom produktet er et SSL (Short Shelf Life) produkt, som Mette Bang fra Environ har fortalt om herinde tidligere. Kh og god weekend fra Anna
Anna: Hø hø <3 Du ved, jeg siger ofte....der er andet i livet end beautyblogs! Og tak for at være så sød at dele erfaringer og tip. Og dem har du jo i hvert fald, hvad angår A-vitamin kan jeg læse. Og det blev altså ikke et weekendsvar, så jeg ønsker dejlig mandag derude i sommersolen.
PS. Mht Anna’s efterlysning, jeg har kun prøvet ansigtsbehandling på kosmetologskole, nogle af deres luksusbehandlinger er virkelig gode.
Fik lige lyst til det igen, er over et år siden
Anneka: God idé, vi håber, at Anna ser dit tip. Og jeg kan jo selv huske, hvor vi gjorde os megaumage dengang jeg gik på kosmetologskole, så det ER en god idé og jo betydelig billigere.
❤ Ja indimellem er det nærmest et helt magisk rum herinde, kære Lise.
Det er jo som om vi kom til at kende hinanden eller ” gå i klasse sammen” Ja eller om lejrbålet?? Carina C og Christina gav / giver også gode tips ?
Nu mht til Beaute Pacifique, så har jeg god erfaring med deres Scars & Stripes creme. Jeg kan IKKE tåle deres Metamorphique – eller Booster og bryder mig ikke om duften Slår ud af dem og får rød irriteret hud, men Scars&Stripes er UDEN parfume og så indeholder den Centella Asiatica, lakridsrod m.m. Jeg kan tåle den i ansigtet også, selvom jeg fik at vide af en B.P. ekspedient, at den ville være for skrap til mig. Men måske det er deres parfume jeg reagerer på.
…Uuuuhhh her kom lige et skybrud nærmest ?
Forresten på et tidspunkt nævnte du en rigtig god ikke-skadelig hårspray Lise, husker du hvilken? ?
Rigtig god eftermiddag ?
Anneka: Ja, det føler jeg jo også….det er på sin vis mit brændstof, hvilket ikke er ensbetydende med en opfordring til at skrive hver dag – livet er andet end beautyblogs (; Men tak kære <3
Og sikke de ryster tips og gode råd ud af ærmet. Scars & Stripes er et superprodukt. Min hjerne vil ikke rigtig komme op med lige nøjagtig, hvilken hårspray, jeg har nævnt. Hårklinikkens er jo helt sikker helt sikkert ikke skadelig for hverken hår eller hårbunde, hvis den skulle ramme. Så kan jeg nævne serier som Björn Axen og John Masters, men jeg tænker lige videre. Og ellers er der måske nogen i blogklubben her, der har en anbefaling. God aften kære <3
Ja tror den var fra Hårklinikken .. eller Purely Professional.
Rigtig god weekend herinde
?
Anneka: Purely Professionnal er da et rigtig godt bud. Og det blev en god weekend med et bud på forskellige vejrtyper – daglang torden lørdag og bragende sol søndag. Hvad kan man mere forlange. God mandag kære, foreløbig arter den sig sommerligt <3
Tak heroppe fra med masser af sommerfugle i indimellem i haven, fantastisk ..????
Anneka: Ja, det er VILDT, jeg tror aldrig, jeg har set så mange sommerfugle her hos os. Især nældens takvinge og de giver mig god samvittihed over, at jeg ikke fik fjernes skvalderkålen mellem hortensiaerne, for de flokkes om de hvide blomsterskærme. Det er da bare lige til at elske altsammen.