Nu bilder jeg mig jo ikke ind, at I sidder klar ved små eller større skærme, når det HER tikker ind, men jeg er opdraget til, at man skal holde, hvad man lover, og jeg skrev i går, at jeg var klar med øjenguf i dag. Det er jeg ikke, for et par detaljer drillede. Men det kommer.
I dag vil jeg dele noget med jer, som er så elementært, at vi glemmer det. Nemlig det, at søvn ikke er det samme som hvile. Og vel at mærke hvile på flere niveauer. Det TEDx taler Dr. Saundra Dalton-Smith om i videoen herunder, og ellers kan du HER læse hendes råd til de 7 typer hvile, som hun mener, at vi alle har behov for, hvis vi vil finde energien og lysten tilbage. For 7-8 timers søvn gør det ikke alene.
Og har du mere læselyst, så snup ‘The forgotten medieval habit of ‘two sleeps’ med. Det er et ret nørdet men interessant historisk tilbageblik på søvn. Og vi taler ikke middagslur men at vågne om natten og være aktiv et par timer, endog have sex selv om man sov flere sammen. Og denne natvågenhed lå som regel i tidsrummet fra kl. 23:00 til kl. 01:00, fortæller journalisten. Folk gik altså i seng, vågnede nogle timer senere og var aktive og så gik de i seng igen. Hvis man kan bruge udtrykket seng, for man spærrer øjnene op ved nogle af billederne og fryder sig noget mere over sine egne sovefaciliteter.
It’s time for a rest rovolution, siger dr. Dalton-Smith, og milde himmel, hvor har hun ret. Og på denne lidt ufikse måde prøver jeg at linke til min himmel i morges. Kameraet i min telefon er slet ikke på højde med naturen, når den er næsten ufattelig….Det lignede nærmest en skovbrand (det hvide i marken er fra en haglbyge). Solen vandt, så kom der sne, sol igen og sådan er det fortsat – stadig blæst. Men fuglene snakker forår derude og spiser dyrt her hos blogmutter.
God dag, og jeg satser på, at vi ses til øjensnak i morgen og ellers god weekend ♥
Skriv et svar