Eller hvor mange har vi brug for?
Lige i øjeblikket oplever vi en sand ‘skinification’ med opmærksomhed på de hudområder, der måske har været forsømt i visses hænder. Dels at betragte hårbund som hud, selv om vi ikke kan se den for hår. Og dels det logiske at omfatte det meste hud, vi har, den på kroppen, med stor taknemlig omsorg.
Det er den der tvivl på grund af det, der står på forsiden, der gør det, og den er jo til dels skabt af en branche, der har mersalg for øje. Sådan er det. Man laver øjencremer, halscremer, hånd- og fodcremer, ansigtscremer og kropscremer selv om der i nogle tilfælde udmærket kan deles. Det er temaet for min artikel i det Helse, du lige om lidt kan få fingre i og læse under overskriften ‘En creme til det hele eller har vi brug for flere?’
Hud er i det store hele hud uden de store forskelle, men dog med forskelle, der gør, at det – alt efter ønske, behov og udgangspunkt – kan være fornuftigt at tilpasse. For eksempel er der jo ikke noget i vejen for at bruge øjen- eller ansigtscremen på fødderne, men hvis fodcremen er målrettet tyk hælhud, så skal man nok ikke smøre sig med den meget højere oppe (;
Foto: Eksempler på produkter, der angiver at være ‘face/body’. I får lige links til yderligere læsning: Karmameju Infinify Serum Lotion * Karmameju Pre- & After Sun * Lucia Care Morning Bliss Destress Day Lotion * Lucia Care Sunlit Glow * Biotherm Waterlover Sun Milk * Derma Natural Glow Self Tan Lotion * The Ordinary Niacinamide 5% Face and Body Emulsion * A-Derma Epitheliale A.H. Ultra Balm, som er alt-i-én reparation til alt og alle. A-Derma er specialister ikke mindst i svækket hud, der har brug for dulmen og reparation. Epitheliale A.H Ultra Balm’s helende talent rækker fra sprukne læber og brystvorter til tørre hænder og røde numer. Børn og voksne, ansigt og krop.
Men helt overordnet, så er der en sund tendens til at skrue ned for ‘kemien’ og bruge færre produkter til gavn for økonomi og i mange tilfælde glimrende for hud. Dels fordi den, som nævnt, skal tage stilling til færre kemiske stoffer, og dels fordi mange helt basale plejeprodukter til krop udmærket kan anvendes til ansigtet. Og indlysende nok den anden vej, men dem til ansigtet i små størrelser er jo der, prisskiltet sætter grænse for ens velvilje til at dele.
Og så er der jo stadig den der tvivl, om der er stoffer i cremen til kroppen, som er skidt for huden i ansigtet.
Hvis behovet er det generelle fugt og fedt, så er der fine produkter på hylderne, der angiver at kunne bruges begge steder. Faktisk er face/body-produkter en trend, vi kommer til at se meget mere til. Enkelhed og overskuelighed og no nonsens er et stort ønske hos os forbrugere.
Det gælder også solcremer samt visse cremer til sart hud. Men skulle man ønske at cremesmøre sin cellulite-bulede hud, så nøjs med den på kroppen. Vær også opmærksom på, at koncentrationen af eksfolierende ingredienser og retinol kan være højere i et kropsprodukt og derfor give irritation i ansigtshud, der er tyndere.
Som nævnt flere gange, så er Bioeffect EGF Body Serum et eksempel på et kropsprodukt, der ikke angiver det men firmaet oplyser, at den udmærket kan deles med ansigtet og ligeså anvendes i hårbunden til at styrke de celler, der omslutter hårsækken. Kigger man på ingredienslisten, så står der mildest talt ikke noget ‘farligt’ mellem de få ingredienser. Og det er så det, man må gøre – tjekke ingredienser før man deler – eller spørge forhandler eller producent.
Også Environ oplyser, at deres Derma-Lac og Body Oil kan anvendes i ansigtet. Derma-Lac med den nænsomme mælkesyre, som huden jo er bekendt med fra sig selv, og Body Oil med A, C og E-vitamin og dermed både celleboost og cellebeskyttelse af stærkeste slags. Ham dr. Des Fernandes er en klog mand, som har været forud på mangt og meget. Du finder mere om produkterne HER.
Charlotte skriver
Dejligt at der er et udvalg af Face/body cremer jeg er selv glad for water love
Jeg kunne godt tænke mig at bruge Bio effect egf Om aftenen og derefter a-vitamin
Eller bruge det hver anden dag.
Jeg kender jo din holdning til at egf skal bruges alene
Jeg har ikke brugt egf I cirka Halvandet år fordi min Psoriasis i ansigtet Hals og bryst blev forværret ved brug af egf.
Jeg mener du anbefalede mig ikke at bruge egf når pso er i udbrud er det korrekt? Og hvis det er kan jeg så bruge det når pso er i ro?
Nu er jeg inde i en god periode med pso (dog har den ikke været så lang Så jeg holder igen med for skrappe syrer
heldigvis Kan jeg godt tåle ansigtsgløden hver anden aften, Fantastisk produkt.
Jeg blev anbefalet og Investerede i La Rochey- posey Tollerine Dermallergo For små tre uger siden siden da PSO igen brød voldsomt ud
Det har hjulpet med mindre rødme/ tørhed og stramhed og færre skæl
Dog synes jeg at jeg får samme effekt når jeg bruger vichy mineral 89 og Woods Ultra Rich creme .
Måske jeg skal bruge noget helt andet?
Jeg ved jo du er stærk i hvad der virker til pso Så hvad vil du anbefale mig at bruge mod pso i ansigtet .
Hilsen Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Bioefefct EGF serum har ikke brug for nogen creme over. Det er det eneste produkt, jeg kan bruge alene endog uden at min hud er tør næste morgen. Faktisk er den stadig i totalt fugtigt velvære.
MEN EGF er vækstfaktor, og psoriasishud har i den grad ikke brug for at få skubbet til cellefornyelsen. Når din psoriasis er i udbrud, så hold dig til de produkter, der er skabt til dit hudproblem. For eksempel Ducray Kertyol PSO Daily Balm, som formentlig virker lige så effektivt som deres tilsvarende shampoo gør på min hårbund.
Det er træls at have en hudsygdom når man nu gerne vil forkæle sig som alle andre gør med lag på lag, men enkle plejerutiner er nu engang bedst. Der er jo flere serier, der har fine produkter, der giver din hud fugt og balance. Du nævner selv La Roche-Posay og så er der jo altså Ducray og danske Faaborg Pharma og Dermaknowlogy og flere andre. Apoteket ved.
Mange hilsener
lise
Charlotte Jansen skriver
Tusind tak for svar-Lise og gode valgmuligheder for forskellige mærker
Jeg har kigget på Ducray pso Men den balm Du anbefaler den også til kroppen jeg ved godt jeg også kan bruge den til ansigtet men jeg tænker at det vil være bedre at købe en der specifikt er ansigtet
Eller har jeg misforstået det?
Jeg håber du får en dejlig weekend
Lise Grosmann skriver
Charlotte Jansen: Var jeg lidt for hurtig der, men der er en cream til ansigtet. Læs eventuelt på deres danske hjemmeside (indsætter link nederst) og så spørg på apoteket. Ducray er det tætteste du kommer på receptmidler, og som ofte nævnt, så bruger jeg deres psoriasis-shampoo ind imellem. Og deres lille palpebral-creme, når det driller ved øjenkrogen.
Dejlig weekend også til dig <3
https://www.ducray.com/da-dk/psoriasis/hudplejerutiner/rutine-mod-hud-med-tendens-til-psoriasis-i-ansigt-og-paa-krop
Charlotte Jansen skriver
Tak❤️