Inspireret af i går, hvor man på foto lige kan skimte Vichy Neovadiol natcremen, som man kalder ‘Post-Menopausal Replenshing Care’ og tilskriver ‘anti-warming effect’, og at vi nylig har set bl.a. Beauté Pacifique lancere SuperFruit serien specifikt til huden i 20’erne og de allerførste rynker, så kom jeg til at tænke: Er det nu nødvendigt? Er der så stor forskel på hudens behov? HVIS altså ikke vi taler akne, rosacea, eksem eller andre egentlige hudproblemer.
Den sunde unge huds vigtigste behov er hudpleje der, som Beauté Pacifique også definerer det, bevarer, beskytter og sikrer at de gode cellefunktioner fortsætter med at holde huden spændstig og glat. Så det gælder de elementære behov for fugt og fedt plus beskyttelse, herunder antioxidanter. Og så har Beauté Pacifique nogle plusser, som jeg (også) tror al hud har gavn af. Men jeg vender tilbage til serien og noget spændende forskning bag. Og i mellemtiden synes jeg, at enhver – uanset alder – skal kigge godt på de her produkter, for jeg vil altså påstå, at de har noget til al hud.
MEN er det nødvendigt at anskaffe en speciel creme til når ens menstruation ophører? Påvirker det huden og i givet fald hvordan? Og jeg kan jo passende samtidig spørge jer, der som jeg selv har passeret denne begivenhed i livet, om I oplevede noget forandring på jeres hud og i givet fald hvor hurtigt efter menstruationens ophør? I må gerne skrive under andet afsendernavn, hvis det føles bedre. For mit eget vedkommende – og jeg kom i overgangsalder som 48-årig – kan jeg sige, at jeg slap let igennem. Få og lette hedeture og jeg mærkede faktisk ingen effekt på min hud. For den kom jo gradvist. Faktisk gik der år før synkende konturer blev tydelige og fugt/fedt-balancen holdt sig endnu længere.
Vi ved alle, at det er østrogenerne, der spiller en afgørende rolle i forbindelse med ophør af menstruation, men har de nogen direkte indflydelse på huden? En hel del faktisk. Simpel vedligeholdelse, normal struktur og funktion. Og det gælder alle hudens forskellige celletyper. De to typer østrogenreceptorer, man kender i huden, har betydning for kapillærnettet, bindevævscellernes (fibroblasternes) syntese, modning af kollagene og elastiske fibre OG dannelse af hyaluronsyre i læderhuden (dermis).
Og celledeling og dermed udvikling af nye celler til at tage over for slidte er afhængig af gode transportforhold mellem cellerne (vandindhold) og blodet. Tilførsel af ilt og næringsstoffer og bortskaffelse af affaldsstoffer. Vedligeholdelse af overhudens (barrierens) tykkelse. Og faktisk også øget produktion af melanin. For eksempel ses øget melaninproduktion jo hos gravide, hvor østrogenniveauet er højt. Hårvæksten øges også ved østrogenpåvirkning.
Og når de så aftager, østrogenerne, tegner der sig jo et tydeligt billede på nethinden af de kendte aldersforandringer. Vi kan sætte minus foran alt det positive, jeg har nævnt ovenfor. De normale forandringer, vi ville opleve med tiden, de forstærkes i forbindelse med menopausen. Østrogenerne er jo ikke eneansvarlige, meget påvirkes, andre hormoner og så er der de arvelige og miljømæssige forhold, som også spiller med.
Østrogener tilført udvortes gør en forskel, men det kan man ikke rigtig gøre i en creme, så hvad kan en post-menopausal creme da gøre for en post-menopausal hud? Eller er det bare et andet ord for det, vi ikke bruger længere – antiaging? I princippet er det jo. Men det betyder ikke, at Vichy med deres mange års erfaring inden for hudpleje – og L’Oréal, verdens største kosmetiklaboratorier i ryggen – ikke har lavet en god opskrift, som tackler den proces, der accelererer, når hormoner slipper op og der spændes ben for fuld fart frem.
Vichy har skruet det, de kalder et Compensating Complex sammen, som adresserer et andet hormon med indflydelse på aldring, DHEA, en pre-curser til kønshormoner. Blandt andet. Og i det DHEA-effekt-kompleks er Pro-Xylane (opstramning af fibre), H.E.P.E.S (eksfoliering), Hedione (genskaber libidbalance) og så de to trofaste fugtere glycerin og hyaluron. Men hvad med anti-warming effekten? Natcremen har en ufedtet gelcreme konsistens og føles faktisk kølende ved påsmøring. Så vidt jeg har kunne opstøve, så skyldes det noget, de kalder Aquakeep og Aristoflex, og fugt fra nattens hedeture absorberes af Air Licium og Perlite.
PS: Om man tager hormoner efter sin menopause eller har planer om at gøre det, når tiden kommer, det må være op til lægens vurdering. Men da DHEA kan skaffes, så vil jeg advare, for det er et potentielt farligt stof, som i forkerte doser kan have bivirkninger. Herunder akne, dyb stemme, mandlig hårvækst, hårtab og risiko for hjertesygdom. Har man kræft, skal man under ingen omstændigheder tage DHEA. Læs mere HER
Charlotte SA skriver
Ih hvor er det skønt med en blog der kommer så meget rundt om så mange forskellige ting altid dejlig læsning???????? giver lige mit med ang overgangsalder. Min startede da jeg 44 og har sidste mens da jeg 47 jeg har oplevet vandcyster i brystet hjertebanken svære hedeture fælde utroligt meget så mit hår blev så tyndt og bare ubehag i kroppen dårlig humør ovs… fik taget nogle blodprøver som viste som jeg husker det at mit østrogen var meget lavt . Et år efter min mens var stoppet prøvede jeg hormoner men stoppede efter kort tid selvom de hjalp utroligt meget, men ture ikke at tag dem, så har jeg været igennem et hav af natur medicin , men synes ikke rigtigt at det har fungeret på mig, så nu hvor jeg er blevet 53 er der lys foruden???? har stadig lidt hedeture men ikke mere end det til at holde ud og har stadig små ting men som jeg ikke synes er så slemme. Men det har helt klart været en frygtelige tid mår jeg tænker tilbage. Det jeg nok skulle have gjort meget ud af var at have fået mere sund kost , og mere motion da jeg var meget stresset i den periode måske det havde kunne lettet det lidt mere. Min krop og hud har helt klart ændret sig har tør hud og blevet utroligt sart med hvad jeg bruger , men om det hele er pga af overgangsaldren eller bare det jeg nu er blevet det ældre????????♀️???? og at den sol uden den helt store faktor og til tider ikke været så god til at passe på min hud det begynder at vise sig nu som jo er meget naturligt nu når jeg ikke har passet den så godt. men som sagt har jeg det utroligt godt nu med få ting og hudplejen prøver jeg mig frem så jeg så vidt muligt ikke ligner en tør rosin ????
Lise Grosmann skriver
Charlotte SA: Tusind tak for at tage dig tid til at fortælle din historie. Det positive er, at det trods alt ikke kun er her i et kvindeforum (hovedsagelig i hvert fald), at man nu taler frit om generne, når den der menstruation, som i den grad også bød på gener, en dag stopper.
Og jeg kan læse, at du er en af dem, der måtte døje – og du helt ret i, at den stress, der ramte samtidig, nok ikke har gjort tingene bedre. Stress er jo også hormoner, der kan blande sig i det meste. Jeg sidder og tænker, om du kunne have glæde af det rødkløverferment til lige at snuppe de sidste gener.
Hormoner og hud – også stresshormoner i øvrigt – hænger tydeligvis sammen, men du har nok ret i, at solen har gjort sit. Masser af fugt med lidt mere fedt end i de unge år og så, hvis man føler for det, måske noget af det, der skubber til cellelivet. Enten det nu hedder post-menopause eller antiaging. God weekend og tak igen <3
Anneka skriver
Det er noget af en guldgrube det her forum ♥så meget viden.
Jeg har også fuld forståelse for dem – og for dig søde Eva som vælger at gå den etablerede vej. Overvejer faktisk selv. Var lige inde og læse noget mere og vidste faktisk ikke at hjertebanken også er et af symptomerne og jeg vågner hver eneste nat med galoperende hjertebanken og har sovet dårligt i flere år. Totalt fjollet egentlig hvis det ‘bare’ er østrogenmangel!
Men nu vil jeg prøve at starte med det Rødkløver Ekstrakt fra Herren Mark. Også godt at det er fermenteret. 2-i-1 kan man sige.
♡
Anneka skriver
Ps. Eva ved du (el.a) om man ALTID har østrogenmangel under og/eller efter overgangsalderen? Og fik du taget blodprøver?
????
Eva skriver
Kære Anneka
I må altså undskylde jeg først læser så sent, jeg kan bare ikke få de notifikationer til at virke, Bloglovin kan heller ikke. Forstår det overhovedet ikke ????
Galoperende hjerte, det må være rædsomt at vågne med! Det er jo angstprovokerende, ihvertfald til man lærer at det går i sig selv igen, men stadigvæk. Håber virkelig du kan få hjælp af rødkløver, synes det lød vildt inspirerende med den artikel, Lise fandt på frem efter Karins hint. Det ser umiddelbart ud som, at rødkløver har en endnu bedre effekt på symp end medicinen. Jeg frygter, når jeg skal stoppe, pga det søvnbesvær som faktisk en gang førte til fyring fra et ellers elsket job. Det gav simpelthen for mange sygedage, og det er ikke noget der tages seriøst. De forsker til gengæld meget i det i USA, har jeg læst. Mht min søvn virkede hormonbehandl. faktisk fra dag et, og jeg har aldrig før haft sådan en indre harmonisk ro, som jeg har haft det sidste års tid. Dårlig søvn ødelægger SÅ utroligt meget; jeg tror på at det trækker år fra ens levetid. Jeg gjorde en stor fejl, som du heldigvis ikke har gjort, Anneka – jeg ødelagde mit naturlige søvnmønster, som ikke var særligt velfungerende, med sovepiller. Efter at have taget dem i en del år havde jeg store problemer med at ‘komme ned’ til nattetid. Hjernen stod ligesom lysvågen og blinkede hele natten, selvom jeg var dødtræt. Før sovepillerne havde jeg trods alt ikke nætter helt uden søvn, jeg fik dog omkring 2-3 timer pr nat når det var slemt. Det er bedre end slet ingen i 3 døgn.
Meld tilbage om et par mdr på rødkløver, vil du ikke, Anneka? Det vil jeg da gerne følge, det bekymrer mig lidt m din søvn. Ved jo hvordan det dræner.
Jeg fik taget blodprøver, ja. Det var et ultimatum, og de viste at jeg var i overgangsalder – men hvad de måler præcist skal jeg da lige ha googlet, men det må jo være hormonniveauet. Jeg ved ikke om østrogenmangel altid følger med? Det lyder 99% logisk at det nødvendigvis må falde – det er jo selve østrogenmanglen, der udløser overgangsalderen. Jeg kan simpelthen ikke se, at det kan være anderledes?
Også tak til dig for en sød besked, Anneka. Det varmer. Jeg blev så glad over at læse jeres søde beskeder ❤️
Håber at du finder din vej igennem ????
Maj skriver
Man vurderer overgangsalder på det hormon der får dig til at løsne æg. Når der ikke er flere æg at løsne vil der i en periode være en kraftig stigning i netop dette hormon da kroppen “pisker” løs på ovarierne for at løsne æg.
Fedt producerer i øvrigt også østrogen. Så ridebukselår giver i det mindste noget godt på den konto ????
Anneka skriver
????Så er det da grund nok til at spise mere mørk chokolade og nødder ????
Kom til at tænke at det jo ‘kun er en overgang. Så uanset hvad er der lys forude
Anneka skriver
♥Tak kære Eva.
Hvor er det altså dejligt at tænke på at der findes så omsorgsfulde mennesker som dig i hospitalsvæsenet!!
Jeg tror også dårlig søvn er meget skadelig for helbredet. Godt du sover rigtig godt nu så. Ja sovepiller er ikke for godt. Synes nogle læger burde tage lidt mere ansvar for hvor meget de udskriver. Havde en morfar der fik stærke sovepiller i flere år! Jeg må og kan sp heller ikke pga myastenien.
Jeg læste også lige at overgangsalder påvirker / belaster lungerne, så det svarer til at man ryger ca 20 cigaretter om dagen! Og at det påvirker knoglemassen. Der er meget jeg ikke vidste.
Jo jo jeg lover at vende tilbage mht til rødkløver.
❤????Knus og god regnvejrsdag
Anneka skriver
Ps. Du er en engel ????
Eva skriver
❤️❤️‼️
Eva B skriver
Hmmm. Nu føler jeg mig lidt alene her blandt jer søde økodamer, for jeg valgte den medicinske hormonbehandl., og den har indtil videre kun gjort godt for mig.
Især mht søvn! Jeg har i mange år lidt af invaliderende søvnløshed; hvilket nogle gange betød 2-3 nætter i træk uden søvn. Da overgangsalderen rigtigt satte ind for et år siden, fik jeg tillige voldsomme hedeture x 1/time, og det medførte så psykiske problemer; de hedeture genererede næsten angstlign følelser i forb m hedeturene. Det var voldsomt, og jeg havde slet ikke overskud til at afprøve naturmedicin og lign., men fik hormonbehandl med det samme. Og hvilken effekt. Jeg sover fast 7-8 timer pr nat, ingen hedeture og psykisk har jeg fået et stabilt overskud & meget mere ro på indvendig( måske er det ikke medicinsk, men bare alderen ;-).
Vi har ikke anlæg for brystkræft i min familie -7-9-13 – så jeg føler mig rimelig tryg. Min søster er økodame (undskyld kategoriseringen!), og hun er meget mere bekymret end mig. Men faktisk er dårlig søvn mere truende for helbredet end hormonbehandl. :”Eksempelvis er der langt større risiko for, at det er sundhedsskadeligt for kroppen, hvis du sover dårligt i årevis, end der er risici ved at være i hormonbehandling i overgangsalderen”.
Citatet er klippet fra en gynækologs hj side.
Mht. min hud, så synes jeg at den forandringsmæssigt står helt stille – altså, jeg har ikke kunne spotte forandringer i nærmest 15 år? Jo, en enkelt vertikal lille rynke lodret ned v overlæben – men den er lille. Det undrer mig noget. Jeg kan da sagtens se på kroppen at jeg bliver ældre. Men nu forhaler hormonbeh jo også aldersforandringerne, så det giver mening, når jeg siger at min hud næsten er blevet pænere af hormonbehandl – jeg har fået en mere ‘plump’ hud, synes jeg. Og meget mere farve og glød, men det skyldes uden tvivl også, at jeg sover godt. Der er ikke noget som søvn der kan forny huden. Kender i ikke de der rødmossede og sundt udseende kinder, man får efter en tiltrængt søvn…
Eva B skriver
Men artiklen er meget interessant! Påvirker ihvertfald mig til at reflektere lidt mere over overgangsalder, symp., behandlinger mm…????
Lise Grosmann skriver
Eva: Allerførst tak fordi du vil deltage i min lille rundspørge. Jeg synes, det er et interessant og uhyre vigtigt emne, og jeg forstår så godt dit valg. Jeg kan ligefrem misunde dig og tænke: Er det for sent (; Men dels er det det og dels har jeg knuder i brystet og i øvrigt fik begge mine forældre kræft.
Da du nu er sygeplejerske vil jeg kort fortælle min mors historie. Hun fik fjernet hele sit underliv som 38 årig og var selvfølgelig selvskreven til hormonbehandling. Og hold da op, hvor hun fik ikke bare barmen igen men i det hele taget blomstrede. Mor fortsatte med hormonerne længe om end gradvist mindre, men da hun så pænt oppe i alderen ville stoppe, så kom hedeturene for fuld hammer. Hun kunne slet ikke klare det og kørte til sine sidste dage på lidt hormon af og til. Jeg kan tilføje, at hun havde den fineste hud UDEN at bruge nogen form for hudpleje. Hun kunne ikke lide fornemmelsen af creme på huden. Tænk sig engang – med en datter, der var kosmetolog og arbejdede med beauty!
I dag er hormoner jo en helt anden sag end dengang, både medicinen og den viden, man har – og så er du jo selv i ‘branchen’ og har større forudsætning end de fleste for at vurdere.
Personligt var jeg heldig lige på det punkt. Det forløb smertefrit selv om hedeturene da var irriterende, når de kom (altid) ubelejligt. Jeg har heller aldrig taget naturmidler. Så jeg har ikke de bedste forudsætninger – og heller ikke intention om – at til-eller fraråde, jeg mener bare, at vælger man hormoner, så skal man gøre på på et oplyst grundlag og efter seriøse undersøgelser. For det er næppe nogen sinde helt risikofrit at lege med kroppens hormoner.
Tak igen Eva – og pst! jeg misunder dig din gode søvn – og ja, jeg kender synet af hud, der ikke fik den. Og da jeg jo har set dig til Feel Good Look Better, kan jeg bekræfte, at du har den mest misundelsesværdigt fine hud (jeg har øje for den slags).
Eva skriver
Ej så usædvanlig fin er min hud altså heller ikke, men tak Lise ????
Læste din mors historie m interesse. For jeg frygter, når jeg ikke ‘må få’ hormonbehandl mere, hvis de her symp – og den ellers livslange dårlige søvn – vender tilbage. Så går jeg godtnok ned m flaget et stykke tid, og får svært ved at ta det som et ‘mandfolk’, apropos dit skriv idag. Okay, nu skal man måske ikke ligefrem henvise til mænd mht det m at tackle dårligdom og sygdom 🙂
Men man kan måske forhandle lidt m lægen og få lov til at blive på en minimal dosis.
Kender godt det m mangl hudplejeinteresse! Min 16 årige datter er noget sen, synes jeg nok. Jeg vil gerne købe gode cremer mm til hende, men hun bruger meget lidt og falder slet ikke i svime over det som jeg.
Svime…har du set, Anette hinter om en snarlig efterlysning af La Mer testere, det har jeg liiige snakket om. Tror simpelthen jeg skal lade være m at lægge et lod, den bliver rigtig rigtig svær. I sådanne situationer kunne jeg godt tænke mig at ikke at være så hudplejehooked ‼️
“…Ikke lide fornemmelsen af creme….” Det siger børn også. Mon ikke det er en vanesag. Men når hun ikke havde behov, så…
Så faldt det ikke i god jord at komme med dejlige cremer til din mor?
Tror du egentlig, at man kan ødelægge hudens egen regulering, ved at bruge meget creme? Kan man gøre huden ‘doven’? Mødte engang en sundhedssygepl., som mente, at forældrene ved at smøre det lille barn for meget i fede cremer kunne ødelægge hudens egen talgregulering. Samme princip som det her m mindre hårvask = mindre fedtdannelse.
Omvendt så er nogle er jo bare født m en mere tør hud end andre, som de er nødt til at supplere for at kunne være i den. Nogle har tendens til at producere så meget fedt, at det tilstopper deres hudporer.
Men var vi måske i virkeligheden bedre tjent med at gå gennem livet UDEN hudpleje, såfremt selvf at man ikke har en problemhud af en eller anden slags? Måske ind til netop overgangsalderen hvor talgreguleringen falder?
Lise Grosmann skriver
Eva: Hvis ikke du har mishandlet den siden, så bemærkede jeg – og sagde det vist også – at du har en meget glat og finporet hud (det sidste er jeg misundelig på).
Da jeg jo ikke følte behovet dengang, så ved jeg ikke, om de dårligdomme jeg alligevel har oplevet kunne være forebygget/afhjulpet med hormoner. Og nu er det noget sent at begynde.
Du tilhører aldersmæssigt en stor generation af kvinder, der ikke bare går hjem og sveder uden at lukke et øje. De vil fungere i deres liv og have det godt i deres krop, så jeg tænker, at vi ikke har set de sidste løsninger på menopause. Der er jo nemlig også penge i det – enten man nu kommer fra medicinal- eller kosttilskudssiden.
Nej, jeg kunne ikke overtale min mor med selv den mest lækre creme, men det er unægtelig mere pudsigt, at du, der er så hudplejebevidst og må have haft skønne sager på hylden gennem årene, har en datter, der ikke har syntes, at det var spændende at stjæle/prøve en klat. Men bare hendes hud har det godt.
Og ja, jeg tror, at man kan sætte sin hud ud af spil, så her tror jeg virkelig, at man kan tale om, at cellerne bliver dovne. Signalet lyder jo på ‘alt ok’. Mange øko-typer, som du nok kalder dem (; foreslår en cremedetox. Jeg har prøvet, når jeg om morgenen synes, at min hud føles rar, ikke at bruge creme, men det holder sjældent. På et eller andet tidspunkt kildevandsmister jeg og så kommer hele ritualet. Det er jo også noget med nydelse.
Et sted, hvor jeg finder det nærmest forkasteligt, må jeg indrømme, det er, når man angriber små børns hud med sæbebad og efterfølgende cremer. Uanset, hvor mange økomærker de har. Børn kan godt lide at sidde i en balje vand, men de skal ikke sidde til deres hud rynker, fordi man tænker, at man da bare smører dem i creme bagefter. Deres hudbarriere er slet ikke færdigudviklet, og når den så er nedbrudt af lang tid i vand, så ryger alt på godt men i den forbindelse mest ondt direkte ind og videre til blodbanen.
Summasummarum – små børn fraregnet – må være, at hvis huden også efter at skidt efter behov er fjerne, har det godt, så er det nok fordi, den har det, den skal bruge. Og det vil den formentlig have til godt op i alderen, hvor det begynder at knibe med produktionen af ‘det den skal bruge’. Men lur mig, om jeg ikke fortsætter med at skrive om netop det den skal bruge ((;
God weekend <3
Eva skriver
Hun vil gerne score min makeup, den unge dame. Det var vist også min hovedinteresse i de år ????
Tak for svar ????
Lise Grosmann skriver
Eva: Ja, der var det, vi alle gik mest op i. God dag <3 jeg håber solen er landsdækkende, og nu skal jeg ud i den.
KarinVS skriver
Kære Eva ????
Det skal du bare ikke have det dårligt over ???? lægerne i dag, og du selv, er så godt informerede at det ikke er noget der bliver “taget i blinde”.
Hold da op, hvis jeg havde haft dine symptomer var jeg også øjeblikkelig gået til lægen og havde bedt om hjælp. Og du har da fuldstændig ret! Søvnløshed i den kaliber du døjede med er bestemt meget usund.
Så vær stolt af dig selv ???????????? med de omstændigheder valgte du godt. Jeg havde gjort det samme.
Knus Karin
Eva skriver
Nææhhh altså! Hvor er det dejligt at komme herind sidst på aftenen og få så mange hjertevarme og kloge ord fra jer skønne damer. Sidder med et stort smil og glæde i sjælen ❤️ Sikken en kontakt til mennesker, som man aldrig har set IRL(desværre!), man kan have på de sociale medier. Det ville jeg ALDRIG have troet før jeg oplevede det her.
Tak, Karin ????
KarinVS skriver
Kære Lise ????
Det er en interessant tanke, om ens hud forandrer sig så meget!
Jeg er midt i overgangsalderen, 50 år, og læste en meget interessant artikel i JyllandsPosten om rødkløver. Fandt nogle andre artikler og prøvede at købe en bøtte. Inden for en uge forsvandt hedeturene fuldstændig, og de er ikke kommet igen.
Min læge siger at det dog ikke er alle det virker på men på mig virkede det. Jeg opfordrer alle til at læse den artikel for der er så mange gode ting ved rødkløver, fx at det hjælper til at bibeholde knoglernes calcium indhold. Men også de humørmæssige forandringer man kan opleve, de mildes helt utroligt meget.
Jeg ved ikke om min hud er blevet bedre for jeg bruger jo på 3. år a-vitaminsyrecreme om natten, så der har jeg ikke ser nogen forskel. Men åhhh hvor er det dejligt at de hedeture er helt væk ????
God dag til alle ????
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Som du kan læse i Anette Ninon’s kommentar, så har hun også fundet hjælp i rødkløver. Jeg fandt artiklen, du hentyder til, og indsætter den her til læsning for andre. Det drejer sig om rødkløver i gæret form, som er uden risiko for negative bivirkninger http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/ECE9710170/roedkloever-er-den-nye-kur-mod-overgangsalderen/ som traditionelt kosttilskud og planteøstrogen kan have.
Og jeg kan godt forstå din lettelse, overgangsalder kan være ganske indgribende – både i form af hedeturene og andre fysiske gener men også psykisk og følelsesmæssigt. Knus og tak for dit bidrag kære Karin
https://bidro.dk/produkt/bidro-kvinder/
Anette Ninon skriver
Kære Lise
Jeg har fundet frem til nogle ting der fungerer for mig.
Kæmpenatlysolie, Menosan (salvie fra Vogel)
god dag????????????????
Anette
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Ja, der er heldigvis mange fine naturlige midler derude, som kan afhjælpe gener – i hvert fald de lettere af dem. Bidro har også deres Gelé Royal i en særlig udgave til kvinder i overgangsalderen https://bidro.dk/produkt/bidro-kvinder/ God dag kære
HeLene skriver
Læser med og funderer. Ville så meget at den superfruit kom i en pumpe, sorry for at gentage mig men det er så synd på sådan nogle gode formulerede cremer at de så kommer i åbne krukker. Fik til med vide i går fra et mærke (ved en counter) at det ikke går at lave det på andre måder fordi cremerne er for tykke til at komme i pumpe (helt almindelige vandbaseret cremer-me thinks not). Der kommer jo alt mulig i de der airless pumpe med en lille plastpose indeni, og sågar i billige mærker som fx matas natur. Så nu går jeg ned fra talerstolen for idag…. 😉
Lise Grosmann skriver
HeLene: Smil <3
Vi er enige, ved du. Nu vil jeg sige, at SuperFruit er ret tyk og formentlig ikke ville komme særlig heldigt ud af en pumpeflakon. Så det er lidt sandt i det her tilfælde. Men air less krukker kunne måske løse problemet. Og ellers at tilpasse formlen lidt. Det er sjovt, at BP, som er så uhyre omhyggelige og kloge til at lave cremer, netop ikke tænker i de baner.
Mange nævner jo også det, at forbrugerne VIL have krukker. Jeg tror desværre, at det er sandt et langt stykke. Ikke alle tænker over konsekvensen i forhold til konservering og hvad åbne låg kan gøre ved indhold.
Du har fri for i dag - og tak kære
Anneka skriver
Jeg havde noget før-overgangsalder symptomer, mangel på netop progesteron (iflg. gynekologen) som Maj fortæller om. Det gav lidt (!!) PMS-agtige symptomer. Jeg valgte dog at takke nej til hormoner fordi de ikke blodprøver. Det var bare ud fra symptomerne han vurderede det.
Jeg købte en Body Lotion fra REN var det vist, med YAMS som jeg smurte på hvor huden var tynd, i håb om at kroppen optog lidt af det. Og så har jeg skruet og for indtag af olier og spiser havtornpulver indimellem.
Men min hud har helt klart forandret sig efter jeg er kommet i rigtig overgangsalder. Blevet ekstrem tør. Sart og evt begyndende rosacea OG også begyndt at komme pigmentpletter. Min hud har også rimelig pludseligt mistet lidt ‘tonus’. Om det så er østrogenmangel eller evt lavt stofskifte som min tvilling lige har fået konstanteret eller fordi musklerne ikke får de signaler de skal pga sygdom. Uanset så er symptomerne ihvertfald kommet i forbindelse med overgangsalder.
God aften ♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg forstår dit takken nej, men det er jo meget et holdningsspørgsmål.
Der er formentlig langt flere planter med hormonvirkning end vi er bevidst om. Des vigtigere både at spise og smøre sig vegetarisk ((;
Interessant, at du har oplevet så forholdsvis ‘akutte’ forandringer, men andre ting kan jo – som du er inde på – også spille ind.
Tusind tak for at dele <3 og god aften
Anneka skriver
Ja også bukkehornsfrø.
Lise, næste gang du snakker med ham der fra Beaute Pacifique, vil du mon så ikk spørge om overgangsalder kan ses / påvirke deres hudscanning? Kom jeg bare til at tænke på. Du vil nok få en grundigere forklaring end jeg vil. Jeg skrev til deres kundeservice en gang mht til om man kunne se mht dato ud fra Bath nr, men der fik jeg et svar på to-tre ord ????
Men kunne være interessant synes jeg at de uddybede lidt mht deres scanning, hvad der (evt pludseligt) kan påvirke i den ene og den anden retning udover solen.
Så træder jeg også ned fra talerstolen hihi.
????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er noteret på blokken. Jeg skal have snakket med ham om noget stamcelleværk, han nævnte ved pressemødet, men her var der så mange og så løb tiden fra mig.
Der er altid plads igen på talerstolen, når du lyster <3
Anneka skriver
Tak Lise♡
Tini Tina skriver
Min menstruation stoppede som 24 årig men jeg er ikke gået i overgang. Men min hud har i den grad forandreret sig. Dengang var den helt normal og fin. Har aldrig lidt af acne eller lign. Idag er min hud dehydreret, tør og sensibel/sart med rødme og svie indimellem. Jeg er sikker på det hænger sammen med den lave østrogen i kroppen.
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Det er jo helt usædvanligt, og det skal jeg ikke gå dybere i. Men det må selvfølgelig være sådan, at du – i så unaturlig en situation – har oplevet uheldige effekter på din hud. Jeg håber, du får kompenseret med al den fugt (glycerin, hyaluron, urea), ceramider, squalane og lignende, du kan finde på deklarationerne.
Jeg synes faktisk, at du skal overveje SuperFruit næste gang….her er også bl.a. kobberpeptid og andre ingredienser, der sætter lidt ekstra skub i celleaktiviteten.
Tini Tina skriver
Ja sygdom og lav vægt i for mange år. De ville give mig hormoner for at skubbe systemet igang igen, men jeg sagde nej tak og det er jeg også glad for jeg gjorde, selvom der er fulgt nogle uheldige bivirkninger med.
Jeg kører rutinen med lag på lag på flere lag. Jeg kan ikke tåle produkterne fra Vichy eller BP pga parfumestofferne. Ling, skinceuticals og akedemiklinikken og medik8 står fint på hylden.
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Åh, hvad du har været igennem <3 Så godt, at du har fundet din metode i hudplejejunglen, og det lyder rigtig godt med de tre serier - faktisk kan det ikke blive meget bedre.
Marlene Høj skriver
Jeg har ikke selv nået den alder endnu; der går forhåbentligt nogle år eller 15 endnu. Men jeg kan mindes en dame, jeg stødte på igennem mit arbejde på et tidspunkt. Hun drak soyamælk for at mindske generne. Det er vist noget med at det indeholder lidt østrogen. Ved du noget om det?
Maj skriver
Jo, man tilskriver soya en effekt i forhold til østrogen. Ihvertfald i en sådan grad at man fraråder indtag af soya hos nogle typer cancerpatienter.
Det samme gælder den famøse the af rødkløver og yams. Imidlertid er en del af generne ikke skabt af østrogenmangel, men ofte pga mangel på progesteron. Der er en videnskab. Jeg kan stærkt anbefale at læse Dr. Thierry Hertoghes bøger om emnet. Han er endokrinolog og ekspert med praksis, privat, i Belgien. Vi er så langt bagud på dette område i DK at det er helt trist.
Lise Grosmann skriver
Maj: Tak Maj for at gå ind i det her. Og soja er absolut kontroversielt. Jeg kan til din kommentar tilføje en fra Perlmutter, hvor han gør opmærksom på, at det meste soja i dag er GMO-behandlet og derfor kan være fuld af pesticider. Og så nævner han, at soja binder mineraler og fjerner dem fra kroppen – hans tekst er her https://www.drperlmutter.com/stay-away-soy/
Lise Grosmann skriver
Marlene Høj: Læs, hvad Maj skriver om soja og jeg har også indsat et link i mit svar til Maj.
Men da du har et stykke tid tilbage med egne østrogener, så kan der nå at ske meget på det her område. Selv har jeg aldrig fået hverken hormoner eller taget kosttilskud. Jeg har en stærk fornemmelse af, at før vi ved mere om hormoner, så skal vi undlade at blande os for meget.