I dag gæsteblogger SN, som sendte mig nedenstående mail i sidste uge. Jeg gik og tænkte lidt over det, for som I ved, har jeg skrevet flere gange om Avivir’s Drikke Aloe Vera og den betydning, det kan have for en sund og velfungerende tarm – og dermed et stærkt immunforsvar – at snuppe en snaps hver dag. Så jeg måtte bare dele disse personlige erfaringer fra SN med jer. Og i øvrigt – hvis I er andre, der har oplevelser/historier, I gerne vil dele med os, så skriv til hello@beautyblog.dk I kan som SN være anonyme, jeg skal jo bare kende jeres navn.
”Jeg tror det var i forbindelse med dit detox tema i januar, at jeg læste om flydende Aloe Vera første gang. Det var på tilbud i Matas og jeg tænkte at jeg ville give det et forsøg, for jeg har lidt af håndeksem i mange år og udslæt af forskellig art (og på et tidspunkt opgiver man læger og alt deres creme, stråler og snak!), og jeg tænkte at det måske også kunne hjælpe min aldrende hud 😉
Jeg synes mit eksem er blevet bedre :-). Men den helt store forskel Aloe Vera har gjort er, at jeg ikke har haft forstoppelse siden jeg begyndte at drikke det i januar, og det har jeg døjet med i flere år. Så tak fordi du henledte min opmærksomhed på det. Det er simpelthen så rart at have orden i fordøjelsen.”
PS: link til mere om den sunde snaps.
Jeg har ikke glemt de lovede hudpleje-indslag og heller ikke K-Beauty, føljetonen fortsætter onsdag. Vi snupper lige denne her i pausen, for hvem kan stå for Trilogy Rosehip – og så i mini.
5 ml af den berømte hybenekerneolie, 20 ml Cream, 30 ml Cleanser og jubiii 20 ml Hydrating Mist Toner for 199 kr. Lige til rejse-weekend-sportstasken.
Kirsten V skriver
Mener at kunne huske, at du tager AV flydende. Har du erfaret at den virker bedre en kapslerne ?
Hvilke ansigtsmist, udover Aloe Vera bruger du ?
Lise skriver
Kirsten V: Jeg har taget begge slags – altså både kapsler og drikke-udgaven. Jeg kan desværre ikke sige, om det ene var bedre end det andet, dels har jeg ikke nogle vedvarende problemer, vil bare styrke immunforsvaret, dels skulle indholdet jo være det samme. Men umiddelbart vil jeg foretrække drikke-udgaven, fordi – og det kan være rent følelser – det er nærmest naturen.
Jeg tester jo forskellige produkter, også mists, men oftest er det kildevandssprays fra Avène, La Roche-Posay eller Vichy.
Kirsten V skriver
Mange tak for dit grundige svar. 🙂
Helle Forum skriver
Kære Eva,
ja, der er også meget gejl i helsebranchen. Men uden at jeg er specialist, mener jeg, det med glukosamin handler om, at det virker… men bare ikke på alle. Og her har lægeverdenen – synes jeg – en svaghed. For så siger den som automatreaktion “duer slet ikke”. Men hvad så med dem, det virker på, og som har glæde af det? Måske skal vi anerkende, at livet (sundheden) ikke er sort/hvidt, ikke enten/eller – at der er mange nuancer. Måtte jeg i øvrigt anbefale dig som medicinsk uddannet at læse en fantastisk bog af en af verdens førende cellebiologer, Intelligente Celler af Bruce Lipton (engelsk titel: The Biology of Belief). Den sætter mange ting i relief. Venligste hilsener Helle
Eva B skriver
Kære Helle,
Jeg anerkender, at en krydsning af alle verdener, iøvrigt også inklusiv østens lægevidenskab, ville give supergode resultater. Meget af vores i dag syntetiske medicin blev oprindeligt udvundet fra plantemedicin; fx noget hjertemedicin. Smertestillende og sovemedicin har også rødder i naturen.
Kosten burde i min optik klart være det nye forskningsområde for sammenhængen ml syg/rask og kost.
Lige præcis mht glucosamin er der mange, der tror på det, uagtet hvad store, valide blindundersøgelser har frembudt. Og det skal de have lov til. Det gør mig bare ondt for fx et ældre ægtepar kun med en pension, der hver måned bruger 800kr på en – i bedste fald – usikker effekt. Men troen gør meget. Det bliver dog til ganske mange penge på et år, der kunne have været brugt på så meget andet; måske en mere hensigtsmæssig kost, en massage eller spabad i ny og næ ?Glucosamin er vitterligt undersøgt meget gennem et årti, og Sundhedsstyrelsen var faktisk hurtigt ude med at give tilskud fra starten af. Hvad der så blev fjernet år senere pga manglende dokumentation for effekt( og det var jo en masse mennesker med slidgigt, der deltog )
En lillebitte effekt på svag til moderat slidgigt kan det dog have 🙂
Min mor fik konstateret sclerose for år tilbage, og drønede lige ned til en biopat, må det have været. Hun fik naturmedicin en masse( 1500kr pr md )og fik hævelser i ansigtet og var rigtig skidt: vitaminforgiftning, sagde egen læge.
Men man kan altid finde eksempler til fordel for eget synspunkt, ikke 🙂 Jeg tror særligt på gode, indvortes olier og på nogle tilskud, men branchen er svær at overskue pt. Hvad er godt og hvad er uden effekt ? Og kan man spise sig til det istedet…
Lyder spændende, den bog. Der er givetvis mange sammenhænge, vi ikke ved noget om endnu ! Godt med en lille diskussion.
Hav en god aften. KH E
Eva skriver
Puh hvor er i altså øko-sunde. Som medicinsk uddannet spl har jeg virkelig svært ved at tro på alternative alternativer. Der har også været meget skrammel i helsebranchen! Fx er ortopædkirurgerne gået bort fra at anbefale glucosamin( og tilskud er derfor bortfaldet ), fordi glucosamin i mange undersøgelser IKKE har vist effekt. Men apotekerne ( og andre ) sælger det fortsat i stor stil. Sådan noget kan jeg blive virkelig vred over. Franarre folk deres penge. Men noget virker da uden tvivl. Måske …:-)
Lise skriver
Eva: Du og Helle har en god dialog, som jeg ikke skal blande mig i, men jeg vil bare nævne, at min mand – som ikke er noget letpåvirkeligt gemyt – kan mærke i sine knæ, når han stopper med glucosamin. Selvfølgelig er der mennesker, der modsat ham er letpåvirkelige og kan ‘franarres’ penge, meeen vi må heller ikke helt se bort fra, at lægerne kan være for enøjede.
PS: I øvrigt har dr. Weil, som er Harvard-uddannet læge, sat sine sparepenge (; i Arizone Center for Integrative Medicine netop for at tage det bedste fra flere verdener til gavn for dem, der har helbredsproblemer.
SN skriver
Det er mig, som skrev mailen til Lise, og der er vist ingen som kender mig, der vil kalde mig øko-sund 😉 Jeg har konstateret, at jeg ikke har haft problemer med fordøjelsen i de sidste 3 måneder. Det er faktum og ikke noget med at troen flytter bjerge – der er så at sige gevinst i potten som bevis. Det er en “bivirkning” (ja egentlig synes jeg det er en sidegevinst, for hvor er det dejligt ikke at have forstoppelse; og jeg har prøvet diverse midler fra apoteket gennem årene) ved Aloe Veraen, som jeg begyndte at tage for min huds skyld. Men grunden til at jeg gav det en chance, var netop at mange års dialog med lægeverdenen ikke har flyttet bjerge. Jeg har talt med og blevet kigget på af så mange læger. Når man har gjort det samme tilstrækkelig mange gange og det ikke har givet resultater, må man prøve andre veje for at få andre resultater. Vi mennesker tror vi ved alt og har fundet sandheden, bare det er videnskabeligt undersøgt, og det synes jeg er arrogant. Jeg tror at hver krop har sin sandhed og at vi må prøve os frem for at finde hvad der kan hjælpe. Nu vil jeg tage mig et stort glas koldt Pepsi Max, for det elsker jeg – og i morgen vil jeg igen tage mig et shot Aloe Vera 😉
Lise skriver
SN: Jeg vil gerne knytte en kommentar til dine personlige erfaringer, og det er, at Aloe vera har været grundigt under videnskabens lup. Der er nogle polysakkarider i Aloe vera, som også er i svampe, og man er meget obs på deres tilslyneladende beskyttende virkning med hensyn til kræft. I øvrigt er kosmetikindustrien også bevidst om celle-signalpotentialet.
Der er jo bare altid det med naturen, at den er svær at tage patent på, og så mister medicinalindustrien – og dermed lægerne – interessen.
Og stor tak til dig SN for at knytte endnu en kommentar til dette vigtige emne.
Lise skriver
Eva: Et lille PS til glucosamin i disse stenalderkost-tider…..dengang farmand kom hjem med en vildgris over skulderen, som kom på bålet, da spiste man jo ikke bare det skære kød. Man spiste i høj grad indmad og før man smed dem over skulderen, gnavede man benene grundigt og fik dermed brusk.
Og godt nok er jeg ikke tyve, men min mor levede trods alt ikke i stenalderen, men ikke desto mindre spiste hun brusk. Og så gjorde jeg det også. Det er jeg så holdt op med, fordi min mand synes, det er ulækkert. Men nu, du skriver det med kost som forskningsfelt, så er hvad vi spiser af hvad måske værd at se på med nye (gamle) briller.
Christina Hansen skriver
Jeg har også været på A-snapse-holdet i over en måned nu. Og har ikke tænkt mig at skifte den ud med Rød Ålborg!
Super god anbefaling 🙂
Lise skriver
Og endnu en anbefaling fra dig Christina….sådan opfatter jeg det (;
HeLene skriver
Jeg har brugt deres aloe vera spray som ansigtsmist meget, fugter og giver liv til huden synes jeg-godt du huskede mig på det. Kommer også at bruge den under børnenes solcreme i sommer, var det her jeg fik det råd, det tror jeg bestemt.
Drikker aloe vera i perioder, men er det ikke også noget om at det stopper optage af noget vitamin eller mineral? Eller har jeg fået det forkert?
Lise skriver
Det var det nemlig HeLene – her, du læste om at bruge Aloe vera under solcreme. Jeg har ikke hørt, at det skulle hæmme optagelsen af vitaminer – tværtimod!