Green People har ikke bare min personlige anbefaling, de har også vundet over 150 Awards og så var Charlotte Vøhtz, dansk som hun er om end boende i England, en pioner udi certificering. Se dem alle HER (nederst på siden). Quinoa er en af de bedste shanpoos/conditioners, jeg har haft i mit tossede hår. Nu er jeg som bekendt på specialkur, men det er alle I andre jo ikke, så kig lige nærmere på ingredienserne. Det lyder næsten som opskriften på en smoothie. Bemærk, at der er præbiotika i deodoranten, det er jo bakterier, der skaber den ilde lugt. Quinoe Hair & Body Travel Collection koster 399 kr., men både shampoo/conditioner/showergel fås i både 30, 100 og 200 ml. Det er 100 ml, der er i travel-sættet og 75 ml deo.
Og mens vi er ved anbefalingerne, så vil jeg gerne minde om XELLENCE Skincare by Flora. En anden dygtig dansk kvinde, der har mere end almindeligt godt styr på kosmetikformler. Jeg har tidligere skrevet om Flora Nasad blandt andet HER De fire olier fra serien fås i test- eller travelstørrelse alt efter, hvad man synes. 100% rene, naturlige, økologisk certificerede. Og til det hele – hud, hår, krop.
Og takket være pipetten, så er det nemt at fylde over fra den store flaske. For selvfølgelig må man eje en af dem på badeværelset. Valget står i givet fald mellem Argan, Almond, Apricot eller Nutri Balance Oil. Test/travel-sættet står i 199 kr.
Og så lige en favorit mere, Olive All, som jeg skrev om HER. Også natur af den enkle certificerede slags – blandt andet med det krævende internationale Allergy Certified, som er skabt af to danske kvindelige ildsjæle. Jeg har så stor respekt for, hvad de har præsteret på et par år. Nå, men Olive All…..Lip Balm koster 65 kr. men kast lige et blik på de øvrige produkter. Og historien. HER
GOD WEEKEND ALLESAMMEN <3
Jeg kan slet ikke vente på, at den lille grønne dut bliver til et stort saftigt jordbær. Men på den anden side, så går det næsten for hurtigt nu….
Anneka skriver
Bare lige en hilsen fra mig <3 Jeg har fået juice i min tablet så har forholdsvis mørk skærm :/ så er online fra biblio. Hvor det er frustrerende nogle gange med den teknik, ihvertfald når den ikke virker.
Rigtig god dag (i regnvejr, skønt faktisk)
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Anneka: Fik jeg nogen sinde udtrykt min deltagelse (; Når der er konkurrence, så kan det somme tider være svært at overskue kommentarfeltet. God dag kære – forhåbentlig nu med egen tablet
Christina Hansen skriver
Den fra Aurelia havde jeg allerede glemt alt om. Du nævnte den jo kort, efter du var til pressedag og jeg kiggede kun hurtigt.
Når du nu skrev at du ‘kradser’ din deo fra en tør, fast pasta, så blev jeg nødt til lige at google ‘How to use’. Det lyder immervæk specielt. De siger ‘Cream to powder’ konsistens – med mulighed for at sætte den i køleskabet, så den hærdner (og bliver endnu mere effektiv). Det lyder som om, det er det, du har gjort, hvilket selvfølgelig er nødvendigt her i heden.
Jeg tror, du har overbevist mig om, at det er den, jeg skal gå efter. De duftnoter er lige mig. Og så kan den jo lige tjekkes ud først enten i Illum eller Magasin. (De er i øvrigt taget til nåde efter en undskyldning, fin behandling efterfølgende – plus et koreansk ‘sheetmaske-plaster’ på såret mm. De fortjener en ny chance og det får de.)
Jeg takker for god anbefaling <3
At tilføje deo'en til min kommende Aurelia-samling ville også give god mening ???????????? Meget snart er der mælkesyrebakterier på programmet dag og nat. Også i 'hulerne' – nu må jeg ud og have lidt til 'sækken' også.
Altså, når jeg bliver rask… Tænk, jeg har ligget syg i en uge IGEN nu.. Har ikke været ude i de to sidste dage. ???? Jeg aner ikke, hvorfor jeg skrænter sådan. Det er ikke mere en en måned siden, jeg blev rask efter 2 uger med ører og hals. Og ved juletid havde jeg en tur magen til.
Normalt kan jeg gå i et år eller to uden at redde mig noget som helst.
Gem lige lidt sommer til mig!
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: En pose sommer er lagt i depot (: Og se så at komme ud i den og få suget noget solenergi…..D-vitamin = immunforsvar (blandt andet). Så nøjs med solcremen i ansigtet og tag det korte på, når internatvovserne skal luftes (;
Nej, jeg har ikke haft min Aurellia deo i køleskab, den er fuldstændig som en (ret tør) pasta. I dag blev den lidt mere udfordret, og det lykkedes mig faktisk kun at svede ganske lidt (; så hermed en anbefaling. De æteriske olier er jo en væsentlig del af beskyttelsen – mod ildelugt i hvert fald, mens kaolinen skal suge fugt. Jo, jeg kan godt forstå, at den har fået flot omtale, bortset fra egentlige antiperspiranter er den nok det mest effektive i forhold til svedhæmmende, jeg har prøvet.
Godt, at du fik en undskyldning med bonus. Dårlig service i tider, hvor nettet løber med meget handel, det er en rigtig dårlig strategi.
God bedring og god aften <3
Christina Hansen skriver
Knap så heldigt at være løbet tør for deodorant, når de lover 27° …????..????..????
Så du er nok ikke i tvivl om, at dine anbefalinger faldt på et fugtigt, halvsvedende sted..????
Jeg skulle naturligvis ind og lure på den deo med præbiotika – nu kan jeg ligeså godt gå all-in. Er ikke sikker på, det lige bliver den med citrus duft, når den skal i armhulen. Heldigvis har de et stort udvalg. Varianten OY! lyder rigtig god med appelsin og vanilje og Scent Free kunne også være en mulighed. Det er det, jeg plejer at bruge. Clinique’s antiperspirant roll on har været fast inventar i årevis, men jeg er frisk på at prøve noget nyt.
Så må jeg klare mig med vand og sæbe indtil da ????
Tak for gode tips og anbefalinger
Rigtig god weekend til dig også <3
Så hyggeligt at følge med i både agurker og jordbærs trygge opvækst på landet.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Vand og sæbe – og ærlighed fra omgivelserne, så man ved hvornår, hvis egen næse vænner sig (; Jeg bruger faktisk sjældent deodorant, når jeg er hjemme – med mindre, jeg skal teste. Og egentlig vil jeg foreslå dig at kigge på Aurelia Botanical Cream Deodorant (eucalyptus, lavendel og peppermint).
Aurelia leger jo også med probiotika og deodoranten har høstet megen ros for sin absorberende kaolinformel. Det føles lidt specielt, at man skal ‘kradse’ sin deodorant af en tør, fast pasta.
Jeg har kun testet den under ustressede hjemlige forhold, men ingen vrængede næse og ‘hulen’ holdt sig tør. Jeg glæder mig til at udfordre den under forhold, hvor stress kan opstå (;
God weekend også til dig og tak for instalikes <3 Også til den lille agurk, som jeg synes ligner en lille grøn haremis, men nogen gjorde mig opmærksom på andre associationer, det undskylder jeg.
Mette M. skriver
Green people er også en favorit hos mig. Er helt vild med deres scrub som er mild, men som alligevel “tager fat” uden man er helt rød og øm bagefter. 🙂
Lise Grosmann skriver
Mette M: Den har jeg så ikke prøvet, men det er en rigtig fin serie, som jeg håber får lidt mere opmærksomhed herhjemme nu, hvor Charlotte Vøhtz selv tager tøjlerne, for det fortjener den. Og der er jo ALT – også sol, børn, mænd.
HeLene skriver
Så lækkert med en kavalkade af små størrelser lige til ferie og getaways. Og det var lang tiden siden jeg så en roll on læbeting, husker det der tutti-frutti man havde i gamle dage. Jeg tror den du viser er noget helt andet-må kikkes på!
Solskinshilsner
Lise Grosmann skriver
HeLene: Du inspirerede mig jo i går med din kommentar og tak igen for at videregive tips og erfaringer. All Olive er den rigtig fin lille serie også med dejlige cremer/lotions. Rene enkle produkter. Solskinshilsen også til dig kære