Jeg har lige købt de to her for 20 kr. i Netto, og det er egentlig ikke en anbefaling af produkterne som sådan, de ligner ikke noget, der holder længe, og da jeg googlede firmaet så jeg, at der lå et indlæg om noget med en kopisag. Men ellers skulle det etiske være i orden ifølge dem selv og certificeringer.
Det er således mere for at illustrere over for jer, der holder af at skrubbe og bruger hamphandske og badebørste, at det er en bedre idé at vælge overflader som de her. De tager ikke dybt og vigtigst af alt, så går de ikke ned med grove masker og børstehår, hvor huden måske har små revner og utætheder. De støver bare overfladen af. For….
HUSK altid at se det for dig, når du går hårdhændet i gang på din hud – den er bare nul-komme-ingenting-millimeter tynd. Og den er alt, hvad der står imellem din indvendige side og det udenom.
PS: Jeg har afprøvet begge på armene og kan selv bedst lide luffen, fordi hånden kan forme den omkring netop en arm.
Glennie skriver
Hej Lise,
Hvad er din holdning til Konjak svampe?
Mvh Glennie
Lise Grosmann skriver
Glennie: Afgjort bedre end scrubs med skrubbekorn, fordi de – kornene – er små nok til at finde svage/tynde områder i huden.
MEN lad være med, som der står i brugsanvisningen til den, jeg har, at bruge de smalle kanter til at nå ind i ‘krogene omkring næse og øjne’, som der står. I ‘kroge’ omkring øjne siger det jo næsten sig selv, at man ikke skal gøre noget aggressivt, her er metoden en vatrondel og en rensemiddel beregnet til brug omkring øjnene. Mange hilsener, Lise
Karin vS skriver
Hej kære Lise 🙂
Må jeg pippe lidt om Karmameju’s Recharger børste? Den er lavet med kobbertråde blandt andet, og når den bruges blidt (virkelig blidt) på huden, føles det så GODT 🙂 når jeg starter på det første ben mærkes ikke ret meget, men når jeg er færdig med andet ben og skal til resten af kroppen har jeg det helt utrolig dejligt! Kan virkelig anbefales. Gav en til en veninde men hun synes først den var så hård, så husk endelig at være forsigtig 😀
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Hej kære Karin, og ja for pokker – pip endelig altid. Jeg kender Karmameju’s børste og jeg kender også rigtig rigtig mange, der er glad for den lige som du er. Men jeg er bare ikke meget for børster sådan helt generelt, jeg foretrækker en svamp eller lignende med glat overflade, der støver huden af så at sige og kun tager de løse hudceller uden at gå ned, hvor huden kan være tyndere og måske have revner. Men jeg er jo i flokken af skønhedsjournalister ret alene om den holdning, og jeg tror, de fleste har en Karmameju børste (;
God aften og kærlig hilsen også til dig, Lise