Citrus møder musk i denne unisex-duft. Ren næsefryd. Og fryd er ‘ærlig parfumerne også, når det kommer til ansvarlighed på alle leder.
Parfumøren sidder i Schweiz, men parfumerne produceres her i landet og kvinden bag serien, Lis Hansen, er laborant og miljøtekniker, så der er styr på kemien. ‘ærlig er 85% økologisk, og ved ikke at bruge æteriske olier har man skabt parfumer, som er uden 73 af de almindeligste allergener. De er så til gengæld ikke lige så holdbare.
Og alle informationer står inde i pakningen, der er lige til at folde ud, så man begrænser brug af emballage/indlægsssedler. Og HER på deres hjemmeside får man fin information om noter og tips til brug af parfumerne. Det er så fint et eksempel på, at med ærlighed kommer man længst, som der står på et af de fine kort, som jeg fik, da P06 blev lanceret tidligere på året.
God weekend til jer ♥ Det er godt nok et besynderligt vejr, for mens jeg har siddet her og skrevet, har det været skiftende sol og blå himmel, gråt og sne’storm’ med fygning. Men her er fred og ingen fare.
Skriv et svar