så overvej lige det her!
Før vi forlader det med kosttilskud, så skal vi lige runde tarm/hud-kommunikationen. For ja, det er ikke længere et spørgsmål om der er en forbindelse, man ved i dag, at ubalance i tarmens mikrobiom og dets funktion kan bidrage til hudproblemer som for eksempel rosacea men også acne, psoriasis og eksem. Ikke overraskende er immunforsvaret begge steder involveret.
Men en sund tarm har også meget at gøre med hudens generelle homøostase, som det hedder med et fint ord. Oversat til praktisk information, altså om huden er god til at holde fugt og passe at forny sig til den bedste udgave af sig selv. Tør og trist hud er altså også afhængig af samspillet, som kaldes gut-skin-axis.
Men ikke mindst os med hudproblemer bør altså udvide den helende smøre med ekstra fokus på fiberrigtig kost, det der kaldes præbiotika og er næring for tarmens helsestyrkende mikroflora. Og betyder grøntsager, frugt, frø, kerner, nødder og den gode naturlige yoghurt. Samt – og her kan jeg sige fy! til mig selv – kombucha, saurkraut, kimchi, miso osv. HER har de en hel del af det, som jeg og nogle af jer måske ikke får lavet.
OG så kunne det være en god idé at sætte probiotisk kosttilskud på hylden.Vær opmærksom på, at Aloe vera har en gunstig virkning på tarmens immunforsvar. Avivir har lagt virkelig meget forskning i denne unikke plante og er i min optik et godt valg. Fås også i drikkeudgave.
PS: Der er enorm fokus på hudens mikrobiom, og store aktører er trådt ind, så vi kommer til at høre meget mere om det på hudplejefronten. Og pst! pladsen i os og på os er ikke alene optaget af bakterier, vi har også et ‘Human Virome’, og det skal nok også blive mål for hudplejeaktørerne.
PPS: Meget a propos deltog jeg i eftermiddag i La Roche-Posay DERMlive, hvor flere hudlæger talte om hudsygdom/hudproblemer og de enorme konsekvenser, det kan have for et menneskes livskvalitet at være plaget af akne, eksem eller, som der også blev talt om, de konsekvenser en efter-behandling for kræft også har på huden i form af ekstrem tørhed og forbrændinger.
Men det, jeg vil frem til, er, at mikrobiom og probiotika fyldte rigtig meget i konferencen, fordi det fylder meget i L’Oréal’s forskning og dermed for La Roche-Posay, som er førende serie hos hudlæger. Alt i alt varsler det håb for større fokus på de omfattende konsekvenser af en hudsygdom.
Anneka skriver
(Ville ha sagt at det ikke var med vilje min kommentar gik ind under jeres samtale, pinligt ☺)
Ja man må håbe! der var noget i nyhederne i sidste uge (?) at man har fundet sammenhæng mellem kejsersnit og højere risiko for at udvikle astma, netop pga det du skriver
God 🌞 dag
Lise Grosmann skriver
Anneka: Hihi <3 Næ, Anneka der er åbent for alle og det bliver jo først interessant, når flere deler erfaring og viden. Jeg har ikke set det i nyhederne, men det glæder mig da virkelig. Vi er jo sådan en lille gruppe nørder her, men jeg tror ikke, det er almindelig kendt, hvor meget det har betydning at have det bedst mulige mikrobiom. God dag kære, lige om lidt skal jeg til zommbanko, jeg heldige!
Anneka skriver
Ja ..banko! 😍🧡 😉
Lise Grosmann skriver
Anneka: Der var tre, der råbte banko og jeg var ikke en af dem. Men som jeg skriver, så havde jeg jo allerede været heldig. God aften kære <3
Karin Winther skriver
Så interessant ! Spændende ! Jeg elsker min Komboutcha Brew og skal snart lave vinterens Kimchi forsyning ! Kan mærke jeg trænger !
Og jeg må lige ind og tjekke den forfærdelige grød 😂 du omtaler !
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Jeg skal spare dig for at lede, den er her http://karenlyager.dk/olufs-groenne-groed-maettede-hele-dagen/ Den smager rædselsfuldt synes jeg. Så jeg fortsætter med at spise det rå i ublendet og blandet udgave.
Karin Winther skriver
✌🏼❤️
Nåede at Google 🥴 og det bliver heller ikke min morgenmad ! Men ingredienserne er fine nok hver for sig 😅
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg spiser mere eller mindre det alt sammen i naturlig udgave, og det gør du formentlig også. I øvrigt tror jeg – selv om det er professor mikrobioms grød – at det er sundere lige fra tandtyggeri til slut (; Og jeg synes virkelig, at den grød smager afskyeligt, den ene gang, jeg har fået den, kunne jeg spise to skefulde og så gav jeg op.
Karin Winther skriver
Hihi jeg fik ikke engang mod til at prøve
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: <3
Pernille S skriver
Interessant indlæg Lise. Kan se ikke alle billiger indtag af mælkesyrerbakterier, hvis det da ikke er påkrævet ift en evt. antibiotikakur…
Jeg skal ikke udtale mig om ret eller vrang. Dertil har jeg ikke forstand.
Vil nøjes med at følge med i debatten herinde, og så iøvrigt afvente den emperi som kan vise for eller imod indtag af probiotika som kosttilskud.
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, vi fik input fra @mikrobiom_forum alias Helle Forum og tak for det. Men jeg satte jo mest fokus på kosten og skrev bare, at det kunne være en god idé med tilskud, hvis man døjede med hudproblemer. Og i øvrigt lyder det også sådan fra @thesecretlifeofskin. Det vil jeg svare min gode kollega og mikrobiomekspert Helle nu <3
Kh
Lise, som shhhh (; tager tilskud
Helle Forum skriver
Blander mig lige – probiotisk kosttilskud. Ja, det er vel, hvad mange tror er en god idé. Men jeg maner til besindighed. Efter min mening kan probiotiske kosttilskud være gode, hvis man ved, man virkelig har et forstyrret tarmmikrobiom – fx efter antibiotika. MEN jeg er til gengæld meget forbeholden – forbeholder mig at være direkte afvisende – over for dem i mere “normale” situationer. INGEN ved, om lige nøjagtigt de få stammer, der er i et tilskud (du har selv op mod 1000 i tarmen fra naturens side) vil kunne gøre noget som helst for dig eller bare er penge ud ad vinduet – eller, som nogle forskere advarer om, om de måske direkte risikerer at skabe ubalance (selv om mælkesyrebakterier nu er meget fredelige set i tarmmikrobiomsammenhæng). Jeg tror MEGET mere på den præbiotiske kost, som vil virke styrkende på de gode bakteriestammer, som DIN tarm har udvalgt som de rigtige for netop DIG.
KH
Helle
Lise Grosmann skriver
Helle Forum: Yes yes bland endelig, det er da dejligt, at du læser med hos en gammel kollega <3 Men overse ikke, at jeg faktisk fokuserede mest på netop kost og de der forskellige fermenterede ting, som jeg ikke gør i. Lige som jeg heller ikke laver professor Borbye's forfærdelige grød sådan som du gør (; Og så gjaldt det ikke normale situationer men os med hudproblemer - inspireret af læsning hos @thesecretlifeofskin.
PS: Med alle mine elendigheder i immunforsvar, som du godt kender og herunder psoriasis, så er jeg ikke sikker på, at min tarm helt har øje for at udvælge de bakteriestammer, der er rigtige netop for mig. I så fald er vi uvenner (;
KH
Lise
Anneka skriver
Så spændende <3
Jeg hørte en klog mand sige (ernæringsfidus) at "vi har de bakteriestammer vi fodrer"
Hvis vi spiser sukker feks fodrer vi "the bad guys" som lever af (og skriger på mere) sukker. Lidt som en microzoo hvor man selv bestemmer hvilke dyrearter man helst vil ha' flest af ☺
Han anbefalede selvfølgelig som du altid skriver, at man lever grønt og varieret og så at skifte mellem sauerkraut, Kimchi el.a fermenteret. Én dag Sauerkraut, næste dag Kimchi osv for at fodre så mange stammer som muligt. Han var heller ikke fortaler for probiitisk tilskud på daglig basis, kun som en kur indtil man havde skiftet sin kost helt ud og dermed tarmfloraen.
God aften 🌸
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er Helle Forum, du svarer kan jeg se, vi håber, hun kigger ind igen.
Selvfølgelig har ernæringsfidusen ret, men vi får jo også forskellige i fødselsgave alt efter, hvem vi fødes af og hvordan. Og har man som mig fået penicillin i store doser som barn, så er det et skralt udgangspunkt, som man nok ikke kan fodre sig ud af, hverken med præbiotisk kost, sauerkraut eller kosttilskud. Men ikke at spise de gode bakterier mange og stærke, det er jo så ekstra dumt.
God aften kære
Anneka skriver
Det var nu dig jeg skrev til Lise <3 teknikken driller nogle gange
Ja jeg husker også ham fra Esse skincare der snakkede om at tarmfloraen ved en der var født ved kejsersnit tror jeg det var, var næsten uændret mange år senere.
Men håber bare man kan gøre en (måske lille) forskel. Hvis man er konsekvent nok.
Nu 😴 ..
Anneka skriver
Ps. Men også altid spændende det Helle Forum skriver
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er nemmere at se herinde bagved, og du har naturligt nok svaret på mit svar til Helle, men jeg ved ikke, om hun ser det sådan, foreløbig har hun ikke set noget og bare jeg ikke blander mig (;
Ja, Esse’s Trevor Steyn er en klog mand, som har fascineret mig hver gang, jeg har været heldig at møde ham.
Især på grund af det med fødselsmetode ønsker jeg mig inderligt, at alle læger bliver seriøst opmærksomme på konsekvensen og arbejder med de kvinder, der måske af angst eller for ikke at få ‘ødelagt’ deres skede, ønsker at få kejsersnit. For de risikerer at give deres barn mange livslange gener i fødselsgave. Men de vil sikkert kunne få implanteret en andens sundere tarmbakterier.
Og altid kan vi da gøre det bedre, det er ingen dom, det kræver bare lidt mere, som udgangspunkt at have et amputeret tarmmikrobiom med de konsekvenser det altså også har for hud og alt andet.
Nu ’emoji med skrivemaskine’ (;
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Tak for de meget interessante oplysninger 😃
Selv kan jeg anbefale vand-kefir. Så let at have med at gøre og det smager rigtig dejligt.
Og det er meget billigt! Koster kun 1 liter vand og to tsk rå rørsukker pr dag, plus evt citron eller hvad man nu kan lide af smag ❤️
Knus Karin.
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Ja, det er rigtigt, du kan det der med vand-kefir. Så er det jo bare at komme igen efter din opskrift. Tak kære <3
Daniela Fraser skriver
Jeg har selv været plaget af både hud i ubalance (både eksem og allergi og akne).
For ca 6 år siden, blev jeg anbefalet en ‘tarm-helende’ (antiinflammatorisk) kost fra
allergikompagniet.
Jeg var 98% på denne diæt i 3 mdr (med kun 2 % snyd).
Det resulterede i, at jeg var næsten symptomfri, for første gang, siden 1983, hvor jeg fik mine første allergiske anfald.
–
Nu er det desværre kommet lidt tilbage igen (har nydt den forbudte frugt (vin)), men jeg ved, at jeg i hverdagen skal holde mig til masser af grønt, fugl og fisk, samt spise probiotika, hvidløgspiller, aloe vera shots osv osv for at holde
systemet i balance.
–
Du ER hvad du spiser, eller som Helle Forum skrev forleden dag, på sin Instragram profil om mikrobiomer:
‘Du er, hvad du sk….’ 😀
Lise Grosmann skriver
Daniela Fraser: SMIL og ja, vi er også, hvad der kommer ud!
Tusind tak for at dele dine erfaringer, der jo har ekstra værdi, fordi du også er fagligt funderet som kosmetolog og også arbejder med probiotisk hudpleje. Efter du har skrevet din kommentar har jeg indsat lidt i teksten om dagens DERMllive med La Roche-Posay om netop akne, eksem osv. og her også deres (L’Oréal’s) forskning inden for mikrobiom/præ- og probiotika. Men foreløbig fører Trevor Steyn og Esse.