Jeg elsker duften af jul. Af harpiksduftende gran, mos med snif af skovbund, syrligsøde appelsiner og aromatisk kanel og nelliker. Det er netop disse noter sammen med andre traditionelle mandenoter som tobak og læder, de nye parfumekunstnere ofte arbejder med. Jeg synes, det er en spændende udvikling, og jeg drages selv stærkt mod disse dufte, som nyfortolker de klassiske duftkategorier ’orientalsk’, ’chypre’, ’fougere’, som tiden var løbet lidt fra. I øvrigt er mange af dem unisex-dufte.
Hvis du har en kæreste/mand, der løber desperat rundt i undertøjsbutikkerne, så vend hans næse mod dufte som Nasengold G. – nasengold og G.(punkt) lyder lidt naughty, og det siges også at ’nasengold’ hentyder til kokain, altså ren duftdope, mens G. står for g.uddommeligt, og det kan man jo så lægge i, hvad man har fantasi til. Den åbner i grape, lime og ingefær, fortsætter med rose og orangeblomst og besnærer totalt med cedertræ, læder, vetiver og kakao. Alle de duftnoter, jeg selv elsker, der mangler kun lige tonkabønne.
Den er til gengæld i en anden fantastisk duft, Boudicca Wode, som jeg næsten kunne købe alene for flakonen. Den er crispy og aromatisk, som en duftrejse til Mellemøsten. Åbner med blodappelsin, grape og æble, mens duftens hjerte har oh fryd tonkabønne! samt patchouli og cedarblade og så sætter den ind med de holdbare bundnoter af sandeltræ, amber, tobak og vanilje. Pragtfuld duft i min næse.
Glem heller ikke Biehls, som jeg skrev om HER. Jeg drømmer om al01 eller gs3.
ET PAR SIDSTE TIP
# Husk at komme ud og bruge næsen ind imellem. Og benene, så retterne bliver rystet lidt ned og du får frisk luft på kinderne.
# Lad solbrillerne blive i skuffen, det sparsomme vinterlys er det, der skal holde humøret oppe her i vinter.
# Uv-filter har du heller ikke brug for med mindre, du skal på ski/solferie, og så skal også brillerne filtrere uv.
# Få købt dig noget Aloe vera eller Valleforce og snup en snaps nogle gange om dagen, det hjælper din fordøjelse og styrker dit immunforsvar.
# Hav Fernet Branca i medicinskabet, hvis du kan mærke, at der nok var noget af maden,
Foto: BeautyBlog
Helle Rick skriver
Så er Risalamanden og konfekten lavet. Håret skal sættes. Den rød læbestift på og hjem til min mor det går.
Jeg vil også ønske ALLE herinden en fantastisk jul og håber alle får det de har ønsket sig. Jeg glæder mig ihvertfald til at pakke mine pakker op. Rigtig glædelig jul 🙂
Lise skriver
Helle, jeg håber,du havde en dejlig juleaften og pakkerne indeholdt noget godt (:
Christina Hansen skriver
Jeg ville ønske, jeg kunne nå der ind. Men det må blive en anden dag, hvor jeg rigtig kan gå og nyde det.
Linket, jeg nævnte, er det, der ligger under Biehls parfumen. Det fører til et helt indlæg om Biehls, som du har lavet tidligere.
Og i bunden af det i indlæg, er der link til Storm. Og de er helt sikkert kun jublende glade over, at du nævner dem.
Og så vil jeg lade mig inspirere af Helle, og ønske ALLE herinde: Rigtig glædelig juuul !! 🙂
Må I få nogle skønne dage med dem, I holder af.
Lise skriver
Christina: OK så er jeg med, men jeg troede, at du kunne se et link på foto af Boudicca Wode foto til Storm….som jeg altså ikke kunne se her på computeren. Og DET foto var et, det bar billedtekst Storm. Som journalist gift med en fotograf er jeg meget omhyggelig med at overholde rettigheder, men jeg var temmelig sikker på, at Storm havde foto fra imagebanken, som jeg dermed sparede at klikke rundt i.
Så fik vi den opklaret (; og jeg vil ønske dig af alle jer andre en glædelig 2. juledag. Sikke et vejr…..ud ud ud ((:
Anneka skriver
Jeg vil helst have en mand der løber forvildet rundt i parfume afdelingen med de dufte du beskriver! 🙂
Jeg siger også tak for skøn læsning og inspiration.
Rigtig glædelig jul!
Kh Anneka/ Anne
Lise skriver
Ha ja, Anneka, bortset fra, at mange mænd sikkert er lige så fremmede over for parfumeriet, så var det ingen dårlig idé at sende ham derhen (eller gå selv!), hvis man som mig har hang til noter, der gør nysgerrig.
Helle Andersen skriver
Rigtig glædelig jul til alle jer skønne kvinder her på bloggen.
Lise skriver
Tusind tak Helle!
Marlene Høj skriver
Jeg må få duftet til de dufte, du skriver om i dag!
Glædelig jul 🙂
Lise skriver
Gør det, kan jeg bare sige, Marlene!
Christina Hansen skriver
Jeg skulle lige til at spørge om forhandler, da jeg fik øje på linket til Storm.
Jeg bliver jo helt vild i varmen, når du beskriver de forskellige duftnoter – så takfor fif.
Jeg får lyst til at storme afsted! 🙂
Lise skriver
Ja, Storm har mange af de specielle dufte, spændende butik i det hele taget. Linket, kan jeg ikke se, men jeg har lånt foto hos dem, så det må være derfor, men hvis du skynder dig ind at købe, så bliver de nok ikke sure (;
Eva B skriver
Glædelig jul til dig Lise og tak for en smittende tilgang til beauty der er mit daglige (lidt lange) frikvarter. Klogere bliver jeg hver dag, og guidet til hvad der er bedst for krop og hud.
Det er ren fornøjelseslæsning hver dag, tak for at du beriger min dag. Knus Eva
Lise skriver
Jamen Eva, det er jo det, jeg siger, jeg er taknemlig over så søde læsere, der oven i købet fortæller mig, at de er glade for mine skriverier. Tak kære og stort juleknus, Lise
Stine skriver
Tak for de sidste tip, Lise 🙂 Julefreden er ved at sænke sig i mig, og jeg kan slappe af og bare nusse med de sidste gøremål til i morgen. Glædelig jul!
Lise skriver
Hvorfor sker det hvert år Stine, man maser rundt næsten til sidste dag. Men dejligt, at du nu mærker hvilen og julefreden sænke sig, så der kun er hyggen tilbage. Glædelig jul og kærlig hilsen, Lise