Fugt er et universelt behov, og jeg er erklæret mistmoster. Engang var eneste mulighed kildevand men i dag er der, som I selv har erfaret, bonus af mange slagse. Lige nu må antioxidanter og andre hudhjælpere stå øverst på listen sammen med fugt, fordi huden er på døgnarbejde med den voldsomme UV-stråling og varme, vi har. Immunforsvaret er i alarmberedskab. Med en mist er det nemt at beskytte og berolige flere gange over hele dagen. Misterne har ydermere den fordel, at de kan anvendes over makeup og faktisk friske den op.
Jeg lovede at give de udvalgte fra i går et ord med på vejen:
# Beauté Pacifique Superfruit Hydrating Face Mist (179 kr.) er meget mere end fugtende (glycerin, hyaluron Sodium PCA), for den indeholder også den stamcelleingrediens, der følger serien. Fra tyttebær med højt indhold af antioxidant. Og så fortæller BP, at komplekset styrker hudens kollagene netværk svarende til A-vitamin-estre. Unægtelig et ekstra plus. Niacinamid er der også. Men læs selv fuld ingrediensliste HER
# Rudolph Mist Delight Refreshing and Hydrating Facial Toner (295 kr.) har det hele. Vand er erstattet med økologisk Aloe vera, der er fyldt op med antioxidanter, inflammationshæmmere, honningfugt og meget mere, som jeg skrev om HER. Læs også HER
# Eve Lom Radiance Face Mist (345 kr.) blev lanceret i maj og lister foruden rosenvand (no 2 på ingredienslisten), som er både fugtende, hudberoligende og ‘foryngende’, også damascener blomsterolien. På ingredienslisten står også propanediol, et glycol/sukkerstof, som dels fugter og samtidig forbedrer optagelse af øvrige ingredienser. Plus betaine/aminosyre, som er berømmet for sin fugtbinding og ‘silk feel’. Eve Lom lover 80% øget hudfugt i op til 48 timer, det er svært at eftertjekke, men jo…. skøn følelse og helt vidunderlig duft. Læs/køb eventuelt HER
# Sard Facial Mist (159 kr.) ved jeg, at mange af jer allerede bruger/har brugt. Et sandt multiprodukt, der fugtbooster, beroliger og for eksempel kan blandes med lidt olie og bruges til rens. Men læs HER
# Esse Sensitive Toner (299 kr.) er – ja, Esse og dermed helt unik i sin pro- og præbiotiske sammensætning af ingredienser, der styrker hudens immunforsvar. Alene at 99% af ingredienserne er af naturlig oprindelse og 95% af dem økologisk dyrket gør det jo til et ret specielt produkt. Og a propos mit skriv i går om ‘probiotisk’ effekt ved sved, så er Esse toneren jo det perfekte produkt efter en let afskylning for at udnytte, at vejen er banet for god mikrobalance på huden. Læs mere og se fuld ingrediensliste HER
# M2 Beauté Ultra Pure Solutions er måske det mest unikke produkt på listen her. Nano-fugt og dermed garanti for at komme længere ned i huden end hudpleje sædvanligvis magter. Det er uden sammenligning den mest fantastiske fugtfølelse netop af den grund. Jeg skrev noget om misterne og nano HER
Der stod den regnvåd og var en skønhed, som jeg desværre ikke har genset i år. Jordbærplanter har overtaget bedet, så de tynde fine valmuer er blevet kvalt. Et tip: Har du brug for bunddække, så er jordbærplanter, herunder skovjordbær, et godt valg. Og selv om de trynede valmuerne, så er de jo både smukke og deres bær smager unægtelig dejligt.
Mia T. skriver
Syntes også Bioderma mist med SPF 30 er super god :o)
Lise Grosmann skriver
Mia T: Det er den også, Bioderma laver endda flere af dem, gode mists. Atoderm SOS Spray bør man næsten altid have i huset, jeg glemmer ikke, at den reddede min hud https://www.lisegrosmann.dk/taenk-dig-bedre-om-end-jeg-gjorde/
Anne-Marie Andersen skriver
Skønne miste, jeg er hooket på Kamamejus love mist. Men du frister godt nok med flere her. BP er jo rent faktisk til at betale og Esse må nok på ønskesedlen?
Ind imellem samler jeg vand i en spand, når jeg skyller frugt og grønt f.eks. Så kan jeg med bedre samvittighed vande lidt mere… Åh de gamle frugttræer må endelig ikke dø ud, så hellere vande, de bidrager jo også positivt til CO2 balancen?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: GOD og meget fornuftig idé at samle vand, og tænk, hvor meget man skyller hele tiden. Og god undskyldning for at vande gamle frugttræer, men jeg tør ikke tænke på, hvor mange hundrede liter, der skal til for at det ikke bare er græsset rundt om, der får glæde. Der er vist bare at krydse fingre for, at de har livskraft som de har skønhed. Og lige nu præsterer det gamle moreltræ søde saftige bær, naturen er fantastisk <3
Esse er en healer på sin vis, men BP, som jeg har brugt nogle dage, er utrolig dejlig og altså fyldt med hudgodter.
Eva B skriver
I 5. øverste linie skal du lige smide et ..e i slagse ?
Jeg får helt lyst til at gå ud og miste. Det må jeg altså lige.
Jeg har lige fået (=købt) en glow-mist som giver den fineste glød til huden; sådan en dugfrisk look, som fungerer rigtigt godt. Den heddder Iconic London og er fyldt m gode sager som antioxidanter, vitamin E, coffein m.m. OG så de her lysreflekterende partikler. Den skal rystes godt før brug. Anbefalelsesværdig! https://www.cultbeauty.co.uk/iconic-london-prep-set-glow.html
Åhh mist, altså. Tænk at vi har kunne leve uden….
Lise Grosmann skriver
Eva B: Tænk, at jeg har korrekturlæser, det har de ikke engang på aviserne mere. Men der skal nu stå ‘slagse’, det er en af friheder, jeg tager mig i dag, hvor jeg ikke har en redaktionschef efter mig (; Men ellers tak, det er velkomment….
Og ja, hvor har du ret…..tænk at vi har kunnet leve uden mists
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Mmmm jordbær, hvor du frister med det sunde liv på landet, elsker når du deler hvad du har i haven! Det er så imponerede for en som har to små plastik blomsterkasser foran et vindue med lavendel og timian. Det er ikke en mini have det er en mikro have det, LOL.
Tak for tip om mist, nogle kende, nogle som er på ønskelisten (dyre M2, som er så dejlig, enig der) og nogle nye jeg ikke set. Tjek, tjek, tjek!
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: På den der ønskeliste, der skal du jo have M2 og Esse, de er unikke på hver deres måde, og så skal du sætte BP Superfruit, for han kan noget med formler ham Flemming K Christensen, og så er den til at betale.
Min have er noget autonom – og lige nu totalt udtørret, for jeg kan jo ikke ofre vand på det alt sammen, så vandet går til køkkenhaven (den er der styr på) og potterne. Og ind imellem får mine hortensiaer. Men åh, hvor ville jeg gerne vande mine gamle frugttræer, de ser så hængetriste ud at jeg er bange for, at de dør.
Med job og familie er mikrohave nok det bedste, men du skulle købe nogle skovjordbærplanter til børnene og sætte i en potte, som de måske selv skal passe. Jeg har givet nogle til min nevøs små, som de passer pænt på altanan, siger deres mor <3