Men du hjælper ikke søvnen på vej. Jeg deler søvnforskerens tips, mine egne rutiner og en øjenåbner af en artikel
Sommeren er over land med dejlige lyse nætter, og det er bare om at nyde dem, for om nogle uger, begynder det at gå den anden vej. Men vi skal jo også have noget søvn, og det kræver lys om dagen og det mørke om natten, som vi ikke rigtig har lige nu. For vi har en døgnrytme, og den kræver lys om dagen og mørke om natten for at hjernekemien kan fungere og give os søvn.
Foto: Hvis du følger på Instagram, så så du måske dette foto på min story for to uger siden. Det er taget klokken ti om aftenen, jeg har ikke pillet ved det på nogen måde og det er jo et fantastisk lys og himmel ♥
Får vi ikke søvn, så kan intet i længden redde udseendet for ikke at tale om effekterne på psyke og krop. Faktisk er manglende søvn den direkte vej til alt for tidlig ældning all over og in out. Vi ender udmattede, bims i hovedet og syge. Total stresskollaps, der tager hjerne og krop som gidsel, rynker huden og hiver håret af hovedet.
Foto: Søvn er tema i Helse, der ligger ude nu og kan læses HER. Du finder artiklen på side 44 og der er vigtig viden og gode råd. Blandt artiklerne finder du også råd om naturlige hjælpemidler samt en artikel om sovemedicin. Jeg indsætter sundhedsstyrelsens nye søvnanbefalinger nederst.
Og det er som om de lysere nætter giver ekstra næring til de kognitive popcorn. Kan hjerner dog ikke forstå, at de skal fortælle det, de har at fortælle os om dagen og ikke om natten. Det er en god idé at beholde de faste vaner herunder gå-i-seng-tid tilpasset sommertid, selv om det er fristende at sidde længe oppe/ude og nyde det, der varer så kort her i landet.
Jeg genudsender lige Dr. Rubin Naiman’s liste nederst og minder om Dr. Weil’s 4-7-8* åndedræt, der gik hen og blev nærmest en verdensomspændende succes. Åndedræt er et fantastisk middel til at få styr på flimrende tankemylder, stress og uro og angst. Jeg fortalte for nogen tid siden, at jeg havde stor glæde af 4-7-8, og så sent som i går nat tog jeg det i brug, da tankerne myldrede.
*man trækker vejret ind under tælling til 4, holder det mens man tæller til 7 og ånder ud med en let hvislende lyd gennem tænderne og med tungene i ganen under tælling til 8.
Foto: Her er mine søvnhjælpere – bortset fra ørepropperne, som jeg sjældent bruger herude i det stille, hvor jeg bor, men de er vigtige, hvis man er omgivet af støj.
Og så tager jeg stadig min magnesium og ofte en Tryptonat. Ligesom sovebrillerne altid er på. På denne årstid ofte de små, fordi det er varmt, men når det virkelig kniber med at få søvn, så kommer Doozie-masken på. Om vinteren er det den foretrukne, fordi den varmer mine bihuler i det kølige soveværelse. Men lige nu har den så den fordel, at den dækker højere op og længere ned, så der ikke slipper lys ind langs kanterne.
Og den har netop ikke de kanter, der på visse sovebriller kan give mærker i huden a la soverynker og gnave i huden ved ørerne. Doozie-masken er lavet af silke og har et let fyld af bomuld. Det er en superidé. Silke er fantastisk på hud og det lette bomuldsfyld giver masken lidt tyngde, som faktisk virker beroligende. Og så lukkes masken i nakken med velcro, der er ingen elastik eller bindeknude.
Du får lige lidt flere tips til naturlige hjælpemidler, og her har både New Nordic og NaturDrogeriet flere muligheder for at dæmpe uro og stress og kalde på melatonin. Og så er jeg ret vild med White Noise Balm fra bynacht, som jeg dutter mig med i mit lille søvnritual hver aften (se foto ovenfor).
Her Sundhedsstyrelsens aktuelle søvnanbefalinger lånt fra Helse….
Og her gode råd fra en førende søvnforsker, dr. Rubin Naiman….
Tina skriver
Hej Lise.
Sikke et dejligt foto. Hvis det er udsigten fra dit vindue er du en meget heldig dame😊.
I det moderne samfund har vi så meget men alligevel så lidt af noget så vigtigt som søvn. Jeg har to faste rutiner. Som det sidste inden jeg går i seng lægger jeg puslespil. Hjernen kobler af mens hænderne arbejder. Når jeg går i seng lægger jeg blok og blyant på sengebordet, så hvis jeg vågner og tænker på noget jeg har glemt/skal huske, så skriver jeg det hurtigt ned, så behøver det ikke at køre rundt i mit hoved og så er jeg klar til at sove igen.
At tælle får virker slet ikke for mig men sådan er vi så forskellige og må finde vores egen rutine 😴
Bedste hilsner
Tina
Lise Grosmann skriver
Tina: Tak søde, og ja, jeg er en heldig dame, at nogen engang har plantet nogle frugttræer, som i dag er smukke og gamle og altså i år har blomstret vildt.
Og du har en rigtig god aftenrutine, det er jo perfekt med det puslespil. Jeg kan huske, da jeg flettede pil – ikke før jeg skulle sove (; – det var så afstressende, fordi hænderne arbejdede og der krævedes lige nøjagtig nok hjernemedvirken til at tankerne ikke kunne ræse rundt.
Det med blok og blyant ved sengen er også rigtig godt, jeg har det selv. Jeg skriver i mørke, og somme tider kan jeg ikke læse det om morgenen, men bare det kommer ud af hjernen om aftenen (; Det med at tælle op eller ned, det dur heller ikke for mig.
Tak for at dele god vaner og godnat nu med <3hilsen