Og forskellen er større end nogensinde
De leveres fra naturen i mange udgaver fra svulmende til smalle, men geners begrænsning er ikke længere afgørende. Hvis man vil noget andet. Og mediebilledet tyder på det. Ofte desværre smukke unge munde, der er blevet fillerfyldt helt grotesk. Og ja, vi har et lille læbetema i dag.
Foto: pixabay.com
Det er tydeligt hos små børn, at vi ‘læser’ med læberne, for de putter alting i munden, men desværre er alting ikke lige så sundt som mors babs. Og læberne er unægtelig temmelig vigtige, når vi spiser og drikker. Men de er også utrolig følsomme over for berøring og over for kulde og varme. Og så er de indgang til kroppen, og skal derfor også kunne snerpe godt til og holde skidt ude.
Ikke kun de ord, læberne kan forme, er vigtig kommunikation, det er de også i sig selv. For vores mimik. Bare tænk på et smil, og det betyder det samme overalt i verden….jeg er venlig/jeg er glad/jeg kan lide dig. Og hvad var vi uden kys.
Læber udtrykker, som de erogene zoner, de er, noget seksuelt, og de har i sagens natur en del at gøre med tiltrækning. Og historien og kulturen rundt om i verden viser jo også, at mennesker pynter deres mund. I vores del af verden hyppigst med farve.
Og i de seneste år, er der kommer mange produkter specielt til læber, som indeholder nogle af de hudoptimerende ingredienser, vi kender fra vores hudplejeprodukter.
Der kan faktisk være bedre grund til speciel læbepleje end en øjencreme, for læberne har af praktisk årsager færre hudlag og dermed tæt til blodkar og så går den tynde læbehud lige over i mundens slimhinde, og det betyder jo, at det, vi smører på munden, det kan vi ikke undgå at spise en del af. Vi er nogle, der har indtaget en del læbestift i årenes løb.
Foto: bareMinerals Ageless Phyto-Retinol Lip Balm indholder bl.a. Palmitoyl Tripeptide-1, der har retinol-effekt * pHformula L.I.P. hydrate SPF 15 har UVA- og UVB-filter, antioxidant (=hybenkerneolie, der også er planteudgave af A-vitamin) og den nødvendige fugt * Vichy Neovadiol Compensating Complex Eyes & Lips indeholder ProXylane, et sukkerprotein-molekyle, der optimerer fugt i huden * A-Derma Dermalibour+ Repairing CICA-Lip Balm Ultra-Nourishing med seriens beroligende havreekstrakt til tørre, sarte læber * Green People Velvet Matte Lipstick er ganske rigtigt en læbestift men serien lig fuld af pleje, og så virker farve på læberne UV-beskyttende. Læs mere om produkterne og se ingredienser ved at følge links indsat i produktnavne.
Pernille S skriver
I min lokale Matas er stort set alle de unge ekspedienter udstyret med et andenæb, som ville gøre enhver gås misundelig🤣 Om jeg fatter den mode! Men hver sin lyst… Jeg bliver totalt paralyseret når jeg står foran pumpede læber, som dårligt kan fremtvinge et smil, uden det ligner en pinefuld grimasse… 🫣
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er så utrolig synd og de behandlere, der laver disse groteske ting, burde skamme sig, og de ødelægger det for kolleger, der har æstetisk sans. Heroppe i udkanten er man også virkelig glade for solarium og deraf brunorange hud plus sortfarvet hår og ditto angry bird bryn. Og nu skal jeg styre mig og være sød, for som du skriver ‘enhver sin lyst’, men når jeg ser de piger, så ser jeg jo, hvor yndige de kunne være. I øvrigt er det godt nok mærkeligt, at Matas’ personale har så mange eksempler.