Inspireret af en dialog med Anneka i kommentarfeltet om holdbarheden af selv ukorrekte videnskabelige studier og den skade, de kan nå at forvolde, tømte jeg køleskabet for carotenmad for at lege madfotograf. Og for at aflive det dårlige rygte, der stadig hæfter sig til betacaroten.
Måske husker du også det snart gamle studie med rygende finske mænd på betacaroten-tilskud, som hævdedes at øge deres risiko for lungekræft. Det er virkelig sejlivet. Anneka fortæller således, at hun kender en ryger, der af den grund ikke spiser gulerødder. Og han/hun er desværre ikke alene. Det går nemlig altid mere medie-stille af sig, når panikken afblæses. Og i øvrigt er der meget stor forskel på at tage tilskud og spise mad, hvor et givent stof findes naturligt.
Lad det være sagt, at det er mere end usandsynligt, at nogen kan spise sig til for meget betacaroten. For der skal godt nok knases nogle gulerødder. Faktisk er den eneste kendte ’bivirkning’, at huden får et gyldent skær. Det oplever jeg selv, for jeg spiser ikke bare en gulerod og en appelsin hver dag, jeg spiser også masser af anden mad med mere eller mindre betacaroten i.
WHAT’S NOT TO LIKE! Farven er fuld af energi * carotenoider er kraftige antioxidanter, der konserverer cellerne og holder dem i vigør * de omdannes til vitamin A, der står vor vækst og fornyelsen * de beskytter formentlig mod kræft – også i huden * og din hud får en fin gylden farve, der bliver dybere i solen på rekordtid. Foruden gulerødder, appelsiner, abrikoser, mango, banan, majs, tomater og andre røde, gule og orange frugter/grøntsager findes carotener også i grønkål, spinat og såmænd kartofer. Og selvfølgelig i healeren hyben, der er nemmest at tage som pulver. Husk at vælge økologisk, så frugterne ikke er høstet langs en bilbefærdet vej.
Nå det kommer til antioxidanter, så får jeg altid det samme billede på nethinden:
Fuldstændig ligesom det faktum at en avokado (eller æble ) bliver brun(t) af at få ilt. Og vi så smører overfladen med citron/antioxidant for at forhindre/udsætte iltningen.
Ja, her er det så bare indersiden af kroppen, blodårerne, cellerne osv, der er avocadoen/æblet. Og derfor skal vi smøres med antioxidanter invendigt. 🙂
Det billede kan jeg godt lide og så er det noget nemmere at forstå. Synes jeg i hvert fald.
Jeg har stadig ikke prøvet hyben pulver, men vil da super gerne.
Cirka hvor meget kommer du i en smoothie? Bliver den grumset af det?
Christina: Det er ikke noget tosset billede, din hjerne fremkalder. For det er jo billedligt talt det, der sker…..vi ruster, forharsker! Men det hjælper at smøre sig med det, vi har døbt antioxidanter både indvendig og heldigvis også udvendig.
Med hensyn til opskrift til smoothie, så må jeg skuffe dig, for du ved, jeg er jo så rå. Jeg nænner ikke at smide min smukke frugt og grøntsager ned til kværnen, jeg spiser dem hele. Om sommeren også lidt ægte hyben, men de er jo besværlige, så jeg må tænke over, hvordan sådan en som mig kan tage hybenpulver uden at det støver for meget i munden (;
Er der nogen af jer, der tager hybenpulver i smoothie og kan hjælpe Christina?
Kære Helle K og Lise. Mange tak for jeres gode hjælp! Dette er nok den nemmeste forklaring, jeg kunne finde:
I kroppens stofskifte danner der helt naturligt frie radikaler – aggressive atomer, der stjæler ilt-atomer fra andre molekyler, og dermed ødelægger dem. Kroppen kan selv neutralisere et vist antal af dem, men faktorer som rygning, stress, og UV-stråling øger antallet af dem, og så kan kroppen ikke længere selv neutralisere dem alle. Resultatet er, at kroppen og huden hurtigere går i forfald.
Antioxidanter er et slags ‘hold-kæft-bolche’ til de frie radikaler, fordi de narrer de frie radikaler til at spise dem frem for vigtigere molekyler, og derfor har antioxidanter en beskyttende effekt. Man tilsætter antioxidanter til hudpleje for at beskytte hudens funktioner og reparere eventuelle skader i huden.
– Det er måske 3 forskellige forklaringer, men jeg syntes nu ikke, de modsiger hinanden. Det er “bare” 3 forskellige niveauer. Det var rart endelig at forstå, hvad antioxidanter egentlig er, hvad de betyder for et produkts indhold, og hvorfor de er så vigtige, at de er grundlæggende i Joe Leweis’ “hudkost-pyramide”. K.h C 🙂
Carina: I er nogle rigtige nørder dig og Helle. Men som jeg skrev, så er det ikke enkelt, for faktisk har vi også brug for disse radikalbanditter. Vi skulle være blevet i havet, for med det første hiv ilt, gik det galt. Bortset fra, at der var meget mere ilt i tidernes morgen. Så nej, det er ikke enkelt, vi må huske at afruste os indvendig og udvendig med mad og ingredienser, der kan bidrage til balance mellem det gode og det onde som f.eks. uønsket inflammation. For det kan jo også være godt. Hvis inflammationen kommer når den skal og stopper når den skal. Jeg skriver lidt videre om emnet i dag og indsætter et link, som sikkert vil interessere dig. God dag ((:
Der er faktisk en utroligt enkel definition på fri radikal/antioxidant.
En fri radikal er et molekyle, der mangler en elektron.
En antioxidant er et molekyle, der kan afgive en elektron til en fri radikal UDEN selv at blive til en fri radikal.
Eller sagt på en anden måde: et antioxidant-molekyle kan afgive en elektron OG samtidig bevare sin stabilitet.
Dermed stopper antioxidanten den nedbrydende kædereaktion, der går i gang, når en fri radikal “bombarderer” andre molekyler i forsøget på at stjæle en elektron fra dem for derved igen selv at blive “hel” og genvinde sin balance (et molekyle stjæler fra et andet molekyle, som så stjæler fra et tredje og så videre derudad). KH
Det er fuldstændig rigtigt Helle – og tak for indspark – men det er måske ikke en ‘utrolig enkel definition’ for alle, mens vi to derimod har arbejdet med det her et spadestik dybere i mange år (;
KH Lise
Der var da et dejligt saftigt foto! Der sku bare lige ligge nogle goji bær. Dem får jeg rigelig god kulør af fordi jeg nok spiser lige riiigeligt nok i perioder 😉
Åh ja, Anneka…..appelsiiiin, uhm! Goji havde jeg ikke, for jeg er ikke så multietnisk i mine frugtvaner, men de giver også god kulør, kan jeg forstå 😉
:() hi hi Appelsiiin… bliver helt tørstig!
Ja også sød kartoffel
Skål i appelsiiin Anneka (;
Set i bakspejlet: – Selvom antioxidanter er noget, producenterne ynder at reklamere med, har du forklaret, det er nogle pigmentstoffer, der beskytter os, – men der er der jo også flere andre ting, der gør, så jeg tvivler på, det er så enkelt.. 😀
Carina: Det, vi kalder antioxidanter, er stoffer, som planterne bruger til at beskytte sig med og formentlig som en form for ‘kommunikation’, da de giver planten farve. Når vi spiser planterne, så får vi del i de egenskaber disse stoffer har. Lige som med vitaminer, der er nødvendige for mange biologiske processer i vores krop.
Men selvfølgelig er der endnu flere stoffer – inklusive dem, vi slet ikke har opdaget endnu. Så nej, enkelt er det ikke at forstå, men naturen er en stor genbruger og somme tider siger man aha! hvor smart (; Vores egen krop har jo også mange, mange beskyttelsesmekanismer – herunder bl.a. antioxidanter som SOD (superoxid dismutase).
I kosmetikken har man mangeårig tradition for at gå til naturen for at hente ingredienser, for det der gør godt indefra må også gøre godt udefra. Og det gør det…..som f.eks. antioxidanter, der kan forhindre den værste celleravage. I dag har kosmetikken dog taget teknologien til hjælp og isolerer de specifikke stoffer man mener er de egentlige bullits.
Kære Lise. Jeg har nu aldrig hørt andet end godt om betacaroten, – f.eks. syntes jeg, Kiel bruger det smart, når de både bruger det som antioxidant og som uskadeligt farvestof.
Jeg ved C-vitamin, gurkemaje og carotenoider er antioxidanter. Er en ingrediens en antioxidant, hvis den hjælper til med at beskytte mod skader fra de frie radikaler?
– Også mange tak for dit svar! Det er nogle komplicerede processer, men det er jo meget vigtigt, de gode ingredienser havner på rette sted, og det syntes jeg, VERSO lød til at have godt fat i, ( – eller er det en Dermaroller, jeg skal anskaffe?). Det håber jeg, du vil skrive lidt mere om på et tidspunkt 😀
Carina: Det vil du se også hos Zinobel, både i deres serum og olie, de har farve fra de ingredienser, der er anvendt. Listen over antioxidanter og de tungebrækkende navne, vi har givet dem, er lang. En af deres egenskaber er at forhindre forharskning af fedtstofferne i cellemembranen og dermed fri adgang til ødelægge i værste fald DNA.
Dermaroller og Verso udelukker ikke hinanden. Med Dermaroller påfører du huden det, man kalder en mikroskade, og under ophelingen – som jo er en nydannelse af væv – sker der en vis opstramning og udglatning af rynker, ar, porer.