Vi skal lige have aflivet et par misforståelser.
Der sker meget på hårplejeområdet, for alle vil være med på skinification-of-hair-care-trenden og clean/green for den sags skyld. Men der er stadig de helt generelle metoder, som ikke har ændret sig.
♥ Frisér og børst altid dit hår før du vasker det. Af to årsager. Dels fordi det er rigtig dumt at gøre det vådt, hvis det filtrer, for så bliver det svært at rede det ud uden at håret knækker. Vådt hår er nemlig skrøbelige og kan trækkes længere end godt er.
Hår har lige som hud keratinlag yderst, og det er meget robust så længe det er tørt og intakt. Når det bliver opblødt af vand svækkes det i styrke og i afvisningsevne. Det er derfor, at forfugt af huden befordrer de efterfølgende produkter – overfladen er blevet porøs. For hårets vedkommende bliver bl.a. strækevnen uhensigtsmæssig.
SÅ start med kammen og frisér fra spidserne og indefter mod hårbunden, fordi det er den bedste og mindst belastende måde at løsne eventuel filter på. Eller brug eventuelt en åben og kam-lignende børste som Björn Axen’s Detangling, som du ser på foto . Bagefter kan du børste og løsne snavs og talg fra hårbunden før vask. Axen-børsterne kan du læse mere om HER. Og husk at heller ikke børster er one size fits all, børsten skal passe lige netop dit hår og dit behov.
♥ Brug den shampoo, der passer til dit hår og nok så meget din hårbund. Denne fra Hårklinikken er af den nænsomme slags (f.eks. uden SLS) og indeholder ingredienser, der stabiliserer hårbundens pH-værdi, hvilket vi ved nu er godt for den gode bakteriebalance, som også er en del af en sund hårbund og dermed hårvækst.
Enten du bruger conditioner eller hårmaske, så skal produktet kun i længderne og ikke i hårbunden. Ifølge Lars Skjøth, Hårklinikkens stifter, er olie og andet, der lukker hårbunden, årsag til mere end meget af det hårtab, han ser i sin klinik. Frisér gerne hårlængderne med en bredtandet kam, mens du har conditioner i, og skyl efterfølgende uden at rode rundt med håret.
♥ Tør altid dit hår i hårbunden. Især hvis man har tæt hår vil fugten kunne give en lille svamp, vi alle har, gode betingelser. Længderne kan man så lade lufttørre løsthængende, hvis man har langt hår.
Sov aldrig med vådt hår. Og lad være med at sætte det op. Ifølge Lars Skjøth er opsat hår ofte en belastning, fordi det trækker hår ud og/eller knækker det, og det gælder i særlig grad, når man ligger på puden, siger han. Løst hår kan flytte sig, så man ikke trækker i det på samme måde.
Som jeg nævnte i indledningen, så er green og clean en stor trend, og det medfører selvfølgelig meget greenwashing. Jeg læste i går om et amerikansk mærke, som fik den dårlige idé at kalde sig truly organic og endda certificeret, og det har kostet dem $1.76 million.
Herbatint kan godt vise bagsiden frem, for den holder til forsidens anprisning. Måske kender du deres populære naturlige hårfarver. Jeg indsætter en video herunder, og kvinden på filmen er i sandhed kommet på et job med alt det hår (så hun kan jo tillade sig at miste noget ved at børste det vådt). Jeg er slet ikke misundelig (; Læs mere om produkterne HER
Skriv et svar