Der er forklaring og gode råd ♥
Jeg sidder og genlæser lidt i Gopler ældes baglæns (Nicklas Brendborg/Grønningen 1) inspireret af det der TikTok idioti, som en gruppe unge kvinder prøver at smitte andre med. Jeg mener, når man nu næsten lige er startet på livet og selv har så stor indflydelse på både sit hudbillede og levetid, hvorfor så spilde begge dele i samme hug.
Og man lærer stadig mere om, at gener ikke er nogen forsikring, så man skal altså ikke som 20-årig UV-indeks-foragter føle sig tryg fordi oldemor blev 90 og ikke havde en plet. For hun praktiserede en anden adfærd hele vejen rundt. For eksempel dyrkede hun nok ikke det selvdestruktive. Der var et liv at tage sig af og ikke overskud til at udfordre sig i tåbelig adfærd.
Tidligere opslag fra Instagram/Facebook….
Det er virkelig interessant – som Brendborg skriver – at “personlighedsforskere har bevist, at en af de vigtigste ting, man skal holde øje med, for at forudsige en persons levetid, er det, der på engelsk hedder ‘conscientiousness’. På dansk ‘samvittighedsfuldhed’ eller ‘ordentlighed’ – hvor organiseret man er, hvor meget man planlægger, og hvor meget selvkontrol man har.”
“Gener er hverken magi eller skæbne. Det er bare opskriften på proteiner”, skriver Brendborg. Da vi er de rene proteinfabrikker, levnes der altså håb. Men ikke for solbagerne, hvad hud angår. De stiler mod kollagenkludder. Maillard-reaktion eller glykation kaldes processen, når aminosyrer og sukker ved opvarmning karamelliserer.
Det hedder glykation, fordi der er sukker indblandet, og det hægter sig på protein og forårsager kort fortalt, at kollagen og elastin ikke nedbrydes som og når, det skal, det stivner/crosslinker og ophobes som affald. Modsat når processen går som den skal og kollagen- og elastinfibre snor sig som de skal for at få styrke og elasticitet.
Ved den dårlige proces, der har stivnet kollagen til følge, rammes al kollagen i kroppen, men hudens kollagen kan nå at tage rigtig meget skade, for den type 1 kollagen, der er mest af, ‘lever’ i 10 år.
Men hvad siger Brendborg? Han har heldigvis råd om, hvordan man kan øge cellernes autofagi, altså den nødvendige nedbrydning. Fjerne celleskrald. Og det er nok, skriver han, tæt på at være det vigtigste i antiaging. Her skal vi have endnu et nyt ord ind, nemlig spermidin.
Som han gør opmærksom på, så fremgår det tydeligt af ordet, hvor det første gang blev fundet, men det er heldigvis ikke det eneste sted. Spermidin findes nemlig naturligt i mange madvarer plus at det er et stof, som vi selv og bakterierne i vores tarmsystem kan både lave og nedbryde. Og højere spermidin i kosten knyttes til lavere dødelighed.
Han nævner bl.a. (prioriteret efter indhold af spermidin): Hvedekim, sojabønner, diverse svampe, solsikkekerner, risklid, majs, blomkål, blåskimmelost, broccoli, pistacienødder, grøn peberfrugt.
Om kosttilskud under navnet ‘spermidin’ tilføjer Brendborg, at de indeholder hvedekimekstrakt, som har et højt indhold af spermidin. Fordelen er, som han skriver, at man får mere spermidin gennem et kosttilskud, end man får gennem maden. Ulempen er derimod som altid, at der er usikkerhed forbundet med at bruge kosttilskud i stedet for mad, og at madvarer uden tvivl indeholder en masse andre sunde stoffer, man går glip af. Klog fyr ham Nicklas Brendborg.
Hold da op en gang longlæsning, men I har læsefri fra mig i morgen ♥
Skriv et svar