Din vigtigste daglige rutine

Der er faktisk ikke det, det ikke har betydning for. Også huden!

Mange praler af, at de kun behøver kort søvn, men fakta er, at kun “….3 procent af befolkningen har den genetiske polymorfisme, som koder for kort søvn” (citat slut), skriver læge og forsker Sara Gottfried i ‘Lev dig yngre’. Og man må formode, at naturen har en god mening med at holde fast i, at vi skal sove så meget af vores liv.

Bortset fra at få væske er søvn nok det, vi har sværest ved at undvære ret længe, for man kan jo trods alt overleve uden mad nogen tid. Der er dem, der er vilde med at eksperimentere med det for tiden.

Og hvis du lytter til videoen med søvnforsker Dr. Rubin Naiman, som jeg har indsat nederst, så er det sandelig heller ikke spild af tid at sove. Han siger så smukt, at ‘livet leves i pauserne’ og at søvn er ‘et andet sted, en anden bevidsthed, et helt univers’. Som om vi lever en slags dobbeltliv ♥

Der er tusind ting, der kan spænde ben for god søvn, men desværre ikke tusind ting, der kan formidle den, når balancen skrider. Og ofte er det det helt elementære, det er galt med, nemlig en skæv fordeling af lys. Det er ikke klogt for balancen at være bag solbrilleglas om dagen og ved blålysskærm om aftenen.

Der kommer koks i døgnrytmen, for lys om morgenen og om dagen og mørke om aftenen og natten er det, der giver de livsbasale forudsætninger for god søvn. Det er vigtigt for funktion, psyke, humør og den indre biokemikemi. Og for at rense hjernen.

Noget af det spændende, man har opdaget om vores hjerne er, at den tynde væske, cerebrospinalvæske, der omgiver den, formentlig skyller hjernen igennem når vi sover og renser den for affaldsstoffer. Altså en nyttig og vigtig form for hjernevask. Teorien går ud på, at hjernen laver dyb søvn for at igangsætte sin vaskemaskine. Mellem klokken 23 og 04 er især vigtige timer.

Hvis man er Paula Begoun, så ryster man på hovedet af påstanden om, at huden også rydder op og fornyer om natten. Jeg synes, at en hel del taler hende imod. Immunforsvaret er for eksempel vældig aktivt om natten og producerer bl.a. anti-inflammatoriske stoffer (cytokiner). Og det er jo ikke ligegyldigt for vores største og stærkt belastede udvendige organ, huden. Man taler jo netop om inflammaging. Vi bliver syge og gamle at se på før tid, hvis vi ikke sover.

Og nattens hersker, melatonin, blander sig i mange ting, der også påvirker vores hud, hvor der er specifikke receptorer i cellemembranen på keratinocyter, melanocyter og fibroblaster og også i hårsække! Så måske taber man hår, hvis man ikke passer sin søvn. For melatonin er som bekendt aktivt om natten i lighed med Human Growth Hormone. Der står lidt mere HER

Så det lyder umiddelbart logisk at indtænke noget i sin natpleje, der giver huden en hjælpende ingrediens i de processer. Men om det hedder noget med ‘nat’, det er jo ikke det, der afgør. Vigtigere er det at kigge på, hvad der er i. Cellesnakkende peptider og vækstvitamin A, multitalentet B3 og kollagenbygger og antioxidant C – og fugt selvfølgelig – lyder jo som gode genoprettende natarbejdere.

Jeg tror, at vi har meget viden til gode om søvn OG om hud og ikke mindst om, hvordan det hele hænger sammen. Selv om mange stadig prøver at skille det ad. Der foregår en masse forskning inden for ‘dermato-endocrinology’, og der arbejdes i øvrigt også ihærdigt på at gøre melatonin bedre brugbart for huden end de få produkter, der er i dag.

I har læsefri i morgen, hvor jeg skal hygge med nevøens drenge og deres farmor i byen. Vi snupper endnu en gang bowling, for de var vilde med det og jeg synes faktisk, at det er sk*sjovt.

Jeg håber, du har tid og lyst til at høre Rubin Naiman, fortælle om søvn og drømme, jeg synes, det lyder så smukt. Og får du smag for mere, så ligger der flere videoer HER