End ikke det dyreste design kan gøre dig lykkeligere
Drop de der mørke glas. Også selv om du har betalt dyrt for designet. Lys er essentielt for vores biologiske funktioner. Og når vi nu er så lykkelige at kunne se farver, så kunne det jo tænkes, at det også gør os godt. Jeg vil faktisk påstå, at lys viser vejen til lykke OG god søvn.
Foto er 10 år gammelt og jo, jeg har haft solbriller på siden. Det er taget på stranden i Nice og jeg har faktisk ikke været ude at rejse siden mine nevøer gav mig og deres mor denne tur
Jeg har aldrig solbriller på med mindre solen er virkelig skarp og generende (f.eks. når jeg kører bil), for hvordan skulle jeg kunne nænne at snyde mig selv for den helt gratis glæde ved at se græsset grønnes. I øvrigt myldrer anemonerne lige nu op af skovbunden og nogle steder med små hvide hoveder på.
Vidunderet er ved at ske igen, foråret kommer. Oh lykke ♥
God weekend. Og husk at sige frem, hvis der er noget jeg kan bidrage med på skriv ♥
PS: Jeg skylder noget med masker, måske kan den HER bruges indtil videre.
Kære Lise.
Når man tænker på hvor lidt dagslys de fleste får om vinteren, så kan det undre, at mange er så glade for mørke glas om sommeren 😎, og som du er inde på så får man ikke sommerens dejlige farver. Desuden er der mange med mørke glas der ikke tager dem af når man står og taler med dem. Det synes jeg er decideret uopdragent, da øjenene er vigtige i en samtale ellers bliver det så upersonligt.
Jeg vil tage dig på ordet og spørge om du vil fortælle hvilke ingredienser du anser for vigtigst i en ansigtscreme til en tør sensitiv ældre hud der ikke er så glad for C vit. A vit. får jeg i min natcreme og den fungerer perfekt. Grunden til jeg spørger er, at jeg gerne vil bruge en ansigts solcreme men solfaktor fylder vist en del i cremen, så det er for at vide hvad der er godt at prioritere. Jeg vil bruge en ren fugt serum under.
Mit sidste spørgsmål er måske et dumt et men nu prøver jeg. Det går ud på når solfaktor fylder i en creme fylder faktor 25 så lige så meget som faktor 50.
God weekend.
Bedste hilsner Tina
Tina: Tak – og enig. Jeg vender tilbage med mere svar i morgen <3
Tina: Kære Tina, allerførst undskyld for svartid….
Ja, jeg undrer mig også, for vi lever i et land, hvor vi halvdelen af året går og længes efter at lyset skal komme tilbage. Der er såmænd også mennesker, der har solbriller på om vinteren. Måske fordi det er blevet så almindeligt er det, ikke at tage dem af, når man taler med nogen, åbenbart ikke længere uopdragent.
Med hensyn til C-vitamin, så undgå ascorbinsyre, som kan irritere og vælg en af de nyere udgaver som tetrahexyldecyl ascorbate eller ascorbyl palmitate, hvis du gerne vil have det dygtige vitamin i din hudpleje. For eksempel i det serum, du bruger under din solcreme, da C-vitamin (som oftest er sammen med E-vitamin) er antioxidant, og det har huden mindst lige så meget brug for som SPF. B3 er også god at kombinere med solbeskyttelse.
Mere af noget fylder mere, lyder mit svar, men jeg vil lige tjekke i decimaler hos kyndige kemifolk. Men under alle omstændigheder lyder de nye anbefalinger, at man bruger mindst SPF 30 her i landet.
Jeg kan lige når at ønske god søndag aften <3