To ting fik mig på afveje. Igen igen. Artiklen HER for to dage siden, og blomsterengen med tidsler på forledens vovsevandring. Smuk blomst med særlige egenskaber – eller i hvert fald gælder det visse slægtninge.
Artiklen omhandler en af tidens selvbestaltede sundhedsorakler, Gwyneth Paltrow. Hun er i gevaldig modvind på hjemmebane….sig jadeæg og gynækologerne fnyser. Noget andet af det, hun i lighed med mange andre, har kastet sig over med stor iver, er detox. En af mine idiosynkrasier – i hvert fald i det forum – og des mere taknemlig blev jeg over at læse, at den canadiske professor Timothy Caulfield deler denne undren i en grad at han simpelt hen endte med at skrive bogen “Is Gwyneth Paltrow wrong about everything?” Jeg har ikke læst bogen, men jeg mener at kunne udlede af artiklen, at det mener han ud fra et videnskabeligt perspektiv. Men professoren går også op i at analysere, hvordan alt det, en gynækolog kalder goop-shit, kan få en sådan succes.
Caulfield citeres for – og nu kommer vi til det med detox – at sige “Det er latterligt på ethvert videnskabeligt niveau. Bare ideen om, at vi skal afgifte vores krop – vi har organer som gør dette. Der er ingen beviser for, at detox hjælper…..og helt grundlæggende er der ingen beviser for, at vi har den slags onde giftstoffer i vores celler. Det er absurd, men det appellerer til vores intuition.”
Vi har organer, der gør dette……Leveren har pænt stor betydning for den almindelige oprydning af de giftstoffer, som vi unægtelig både spiser og drikker os til og inhalerer. Mangt og meget, sygdom og dårlig funktion, afhænger af, om den magter jobbet. Og det kan vi jo så hjælpe os selv med, at få den til. En af de mest leverkyndige – i hvert fald på naturplan – i nyere tid må unægtelig være Alfred Vogel.
Måske har nogen af jer hans bog Leveren og dermed en vejviser. Den schweiziske naturlæge rejste kloden tynd for at lære af ikke mindst naturfolk, for før medicinens tid var det det, man havde, naturen. Han er indbegrebet af et livs klogskab og erfaring og han har heldigvis skrevet det ned og lavet nogle af de stadig mest polulære naturmidler. Echinaforce….hvem har ikke testet dets kunnen, når en forkølelse lurede.
“Vi lever jo som bekendt ikke af det, vi spiser, men af det, vi fordøjer”, skriver Vogel et sted i sin bog. Og eftersom leveren producerer mange mange hundrede forskellig enzymer og dermed foruden fordøjelsen har indflydelse på forløbet af et utal af funktioner i kroppen, så er den ubetinget vores krops vigtigste afgiftningscentral. Den er også depotorgan for blandt andet A-vitamin, D-vitamin og B12 og meget mere. Faktisk intet mindre end en grundpille for vores helbred.
Og hvad er det så med tidselfamilien. Jo, skriver Vogel….selv om man spiser en god kost, må man ikke glemme, at leveren har brug for bestemte bitre stoffer til sin regenerationsproces. Han nævner, at de kan indtages som te eller dråber af blandt andet løvetand (Taraxacum officinalis) og artistokblade (Cynara Scolimus. Brændenælde er sammen med mælkebøtte og marietidsel blandt de mest almindelig kendte, men læs meget mere HER om betydningen af leveren på alle de gener og sygdomme, vi døjer med – herunder allergi og kronisk træthedssyndrom.
Og dr. Vogel har selvfølgelig også et middel, der understøtter leveren, se det HER (Boldocynara fås både som kapsler og dråber).
OBS! Jeg snupper lidt feriefri ind imellem, så der kan forekomme huller i strømmen af udgivelser, men det passer vist meget godt med, at jeg fornemmer at mange af jer har ferie.
Stine Sommer skriver
Tænk her sidder jeg og spiser en bolle med pålægschokolade, mens jeg læser de kloge ord, og får helt dårlig lever-samvittighed :-/. Jeg skal helt sikkert læse artiklen fra Sund Forskning, da jeg jo slæber rundt på kronisk træthedssyndrom. Men det må blive en dag, jeg ikke er så træt 😉 Heldigvis gør min – til tider anstrengende – medfødte skepsis, at jeg ikke hopper på diller og kendis-råd. Jeg tænker ofte på, om tidens “superfoods” egentlig er så meget bedre end de ting, vi allerede kender. Et eksempel er chiafrø kontra hørfrø, hvor prisforskellen er markant, og chia kommer fra Langbortistan og hør fra nærområdet. Jeg synes de to frø gør det samme, når de er i min müsli – altså bliver slimede og dermed er gode for fordøjelsen. Og vi har jo klaret os i tusindvis af år uden chiafrø. Men måske er det min skepsis og mit husholdningsbudget, som gør chiafrøene uret 😉 😉 ;-).
Gweneth er uden tvivl en smuk kvinde og en god skuespillerinde. Måske skulle hun blive ved sin læst 🙂
Jeg håber du har en dejlig dag i dag, Lise <3 Det er lunt her i min udkant, men solen mangler. Jeg håber den skinner på dig. Kærlige hilsner og knus herfra :-*
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Ah, det lyder godt. Jeg har lige spist en Summerbird-sommerfugl og to kokostoppe med lakrids fra Irma, og jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed (((;
Jeg tror, uden endnu at have læst Sund-sagen – sådan rigtig nærlæst – at der er meget klogt at hente. Marianne Palm, som er kvinden bag Sund Forskning er en af de klogeste, jeg kender på natursagerne, og hun lader ikke hvad som helst komme til orde.
Og selvfølgelig har du ret med hensyn til Chia kontra frø, vi selv byder på her til lands. Der er jo også andre aspekter i al den import af superfoods fra den anden side af kloden, men det kan jeg (heller) ikke lære dig noget om.
Solen skinner da selvfølgelig her hos mig, men naboen har også fødselsdag (; og jo, jeg har en dejlig dag og sender kærlige hilsener og knus nordpå til dig….jeg håber solen leverer dem <3
Anneka skriver
❤Eva jeg har først nu lige set og svaret din besked under “No stress”
Knus og dejlig dag
Anneka skriver
🙂 Selvbestaltede sundhedsorakler og selvudnævnte ja, dem er der nogle stykker af, også i DK.
Jeg kan have sympati for nogle og så pludselig få kraftig antipati hvis de fremstår for “frelste”, kategoriske og unuancerede. Intet er sort-hvidt eller nødvendigvis det rigtige for alle.
Vi har også en skuespiller, instruktør m.m herhjemme, som snart udtaler sig korrek’sende om ALT, som en ny tids Emma Gad…
Bare de da for dulan ville ‘blive i egne sko’, bare de ville droppe den oppe-fra-og-ned attitude.
Jeg elsker når folk deler erfaringer, men det er også noget andet.
♡A. Vogel. Skønt lige at blive mindet om én af de store som havde noget at ha’ det i!
Mht ???? (ca 12stk nu) så virker de! Har kun set én dræbersnegl på de par uger jeg har haft dem nu.
????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen, der er jo fornuftige røster – os her for eksempel (;
Men vi er nuancerede og husker det med what the bleep…..og problemet er jo netop, når det bliver skråsikkert og ensporet. Og som du skriver somme tider også talen ned.
Åh, jeg har ikke fået hentet nogen endnu, og jeg kan se, at al den regn rigtig har sat skub i bestanden af de brune slimy. Men hold op, hvor har jeg ellers været haveflittig. God aften kære <3
HeLene skriver
Åh, jeg følger nok ikke med ude i den store verden, viste slet ikke at Gwyneth var så dårligt set for tiden. Jeg har førhen haft glæde af at kikke rundt på hendes side, en del opskrifter der var inspirerende og så har hun den her ekspert i foam roller øvelser som jeg synes er interessant og tænkte dukke ned i som komplement til yoga. Videre har jeg fået ideen om at tage epsom bad med sortpeber olie derfra, når jeg er superstresset så hjælper det synes jeg, men det kan jo godt være placebo effekten som gør at jeg sover så godt efter… Hun er jo smuk og udstråler helse og naturlighed og så er det solgt, ikke?
Det ER nok meget en kendis effekt det der, man vil være smuk og smækker som Gwyneth og aber efter uden at måske tænke efter?
Det med detox er jo bare så ret, og det er jo i øvrigt hvad man spiser og laver hver dag der gør en forskel, ikke den uge på la santa eller den juice kur på postordre. Og sikkert også at man nyder den sommerbird flødebolle og er nærværende i det hele taget. Taknemmelig og grounded.
Tak for at holde os opdateret i den brede skønhedsverden, så spændende og lærerigt! <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg tror, at der kan være masser af gode råd at hente på GPs site, men hun burde være klog nok til at forstå sin kendiseffekt, som du skriver, det giver et stort ansvar. Hun kan jo ikke som en læge følge effekten af sine råd, så hvis nogen nu burde gå til en gynækolog men mislæser hendes råd om jadekugler i vagina, så kan det ende galt, det er jo derfor, at gynækologen, som nævnes i artiklen, tager til genmæle.
Og detox er hun unægtelig ikke alene om, men man skal huske, at det er en business – både på kosttilskuds- og kosmetikmarkedet. Det første kan endda være, for der kan jo som i Vogels tilfælde være gavnlige urter, men sandt at sige, så er rensning den eneste detox, man kan give sin hud. Men man kan give den masser af anden god assistance i et stadig sværere miljø.
God aften kære <3
Anneka skriver
Uak
Anneka skriver
Undskyld..jeg havde lige skrevet et langt svar der forsvandt i den blå luft…puf!
♡skriver senere
HeLene skriver
Kender følelsen *krammer* læser med senere! <3
Anneka skriver
♡Kram 🙂
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg ser, der ligger noget skriv, så du orkede endnu en gang <3
Anneka skriver
Ja men det der forsvandt var formidabelt 😉
Mht til den mail det kom ud i går med ” Vi skal lige en omvej” Når jeg klikker på den står der: Error 404, page not found.
Og har ikke fundet den endnu herinde. Er det fejl i mit system mon?
Rigtig god aften herinde ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg kender det <3
Åh, det tænkte jeg jo ikke på, at det nåede at gå ud på mail. Jeg var sent på den til dagens udgivelse kl. 13 og lavede en lille preview, hvis man kan kalde det det. Jeg fotograferede et glas kold rosé (og hældte det pænt tilbage på flasken, det var jo midt på dagen (; .....) og skrev noget om, at hvis der røg flere end godt måske var ned af den kølige sommerdrik, så.....osv. det med leveren. Og da jeg så skrev leverteksten, så slettede jeg det andet.
Så ingen error - andet end den, jeg lavede.
Karin VS skriver
Kære Lise ❤️
Godt brølt løvinde ????
Dr. Vogel har en stor plads i mit hjerte og jeg har både ‘Leveren’ og ‘Den lille doktor’. Selvfølgelig har vi organer der renser os men bliver de organer misligeholdt fungerer de ikke!
Tak for dine altid kloge indput ????????????
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Smil <3 Jeg har også Den lille doktor og jeg ved ikke, om man ville være uenig i nogle ting, hvis man genlæste, men det, jeg genkiggede i Leveren var jo stadig rigtigt i min forståelse. Blandt andet nævner han jo, at folk spiste meget mere enkelt tidligere, de passede deres søvn og havde ikke så mange laster, der BElaster for eksempel et organ som leveren, der har så mange funktioner.
Mht. kloge input, så synes jeg faktisk, at I også er ret kloge, tak kære <3
Mette Eriksen skriver
Hej Lise.
Uha, jeg synes altid det er lidt farligt når kendisser pludselig udråber sig selv til sundhedsorakler og udbreder sig og rådgiver om ting, de ikke forstår sig på til fulde. Jeg har selv hang til det alternative, men man skal se sig for, for der findes meget mærkeligt derude, som ikke er til gavn for noget og måske kan være direkte skadeligt.
Synes sådan noget med kost er interessant og uanset hvilken kosttrend, der florerer, hersker der bred enighed om at grønt og grønsager i alle farver er godt. Jeg kan tydeligt mærke på min hud, krop og velbefindende om jeg spiser, som jeg skal… Og det med bitterstofferne, som stimulerer lever og fordøjelsen, blev jeg gjort opmærksom på af en biopat for mange år siden. Hvad nytter det at hælde alt muligt sundt indenbords, hvis man ikke fordøjer ordentligt, som hun og du (og hr Vogel) så rigtigt påpeger. Jeg har alverdens krydderurter i haven, som ryger ovenpå og i det meste, jeg spiser. Åh, det er godt og jeg savner det om vinteren. Omtalte biopat, var også lidt forud for sin tid, for hun anbefalede også syrnet og fermenteret grønt, som du også (hvis jeg husker rigtigt) har været inde på.
Rigtig god ferie og endnu engang tak for gode indspark.
Kh Mette
Lise Grosmann skriver
Mette Eriksen: Det lyder som en klog biopat, du har været heldig at møde, men der er jo da også noget uddannelse bag, den mangler i sagens natur, når ens beskæftigelse har været at lave film, så god man end måtte være til det.
Kulørt kost, som ikke er kogt og stegt, så fibre og næringsstoffer er ødelagt, det er jo i virkeligheden en meget enkelt kostregel. Og ja, så er der det fermenterede, som jo blev flittigt brugt i gamle dage før køl og frys.
Tak for indspark kære Mette. Kh lise