Jeg er som bekendt ikke bare hooked på hyaluron men også på healeren hyben, som jeg kalder hybenkerneolie. Rene, enkle og supereffektive ingredienser. Huden er fortrolig med dem begge og sammen kan de være tilstrækkeligt for mange. Fugt, forbedring og forvaring (af barrieren) er opskriften. Også for huden til den blanke side. Og det er jo en rigtig god idé, hvis der er tendens til udbrud, for hybenkerneolie indeholder flere udgaver af det, Anette (beautyspace) kalder alfabets førstedame, som har talentet også for det.
Trilogy, der i forvejen står stærkt på hybenhylden, har udvidet sortimentet med Rosehip Oil Light Blend, så også jer, der hidtil har afskrevet denne hudherlighed, kan opleve, hvad healeren her kan. Light Blend er nemlig, som navnet antyder, til den kombinerede/fedtede hud. Det er en misforståelse, at fedtet hud ikke går godt i spænd med olie, det skal bare være de rigtige. Det har Trilogy styr på.
249 kr. for 30 ml hudfornyelse er en yderst acceptabel pris, synes jeg, for der er jo til meget lang tid. Men når du tager hul, så brug den op, for selv om den doseres med dropper og selv om olien er rig på antioxidanter, så kan olier ikke ret godt lide ilt. Heller ikke lys, men her har Trilogy skærmet godt. Den kan købes bl.a. HER
FAQ om hybenkerneolie Der er både rigtig A-power i hybenkerneolie i form af en særlig type vitamin A, tretinoin, som kendes fra A-vitaminsyrecreme plus planteforstadiet til vitamin A, karotin/karoten/caroten. Men mest kendt er hyben jo nok for sit høje indhold af vitamin C, og det betyder dobbelt op på hudeffekten.
Carotenoider er en stor gruppe pigmentstoffer*, som findes i de gule, røde og orange frugter og grøntsager, vi bør spise meget af. I øvrigt er det også carotenoider, der farver bladene om efteråret. Caroten – med beta-caroten som det mest powerfulde – er en stærk antioxidant og dermed cellebeskyttende. Nogle af carotenerne kan helt eller delvist omdannes til vitamin A i kroppen og dække vores behov for vitamin A uden anden risiko end at farve huden orange.
Jeg ved, at mange af jer – lige som mig – allerede er hybenkerneolie-fans og har oplevet hudforbedring. Caroten, som altså bliver til vitamin A, og tretinoin, udgør sammen med de øvrige vitaminer (som også omfatter B1-, B2-og B3 samt vitamin K og selvfølgelig vitamin E, som naturligt konserverer olier) samt de umættede fedtsyrer et meget hudregenererende mix. Rynker og pigmentering nyder godt af hudhealingen, men i kraft af den anti-inflammatoriske virkning, er hybenkerneolie også en healer ved acne (ren hybenkerneolie) og er ligeledes værd at prøve ved tør, skællende hud som eksem og psoriasis.
* bl.a alfa-og betacaroten, lykopen, zeaxantin og lutein
Christina Hansen skriver
Hvilken præstation!
Det kalder jeg ægte tilbagelænet zen-stil ✨???? og ret så imponerende!
Hr. Lama har nok luret, at det kan betale sig at opføre sig ekstra pænt, selvom en dryppende tunge må have afsløret en anelse forventning, tænker jeg.
I må have været et smukt syn på havnen, sådan som mors øjenlåg matchede Nikko-drengens lange, uldne, bløde pels ????
God lørdag. Jeg vil sætte kurs mod Dyreværnet og få en dosis ‘nuttethed’ indenfor vesten.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg tænkte nok, at du blev behørigt imponeret. Jeg er det faktisk selv. Somme tider har han ret selektiv hørelse, men glemt de gode manerer har han jo ikke. Og du har helt ret, vi matchede (;
Jeg tænker, at du nu har glædet nogle vovser hos Dyreværnet, jeg kan så godt lide tanken, at nogen gider <3
Pernille S. skriver
Jo, nu du siger det Lise… 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: I nogen tid har jeg ikke gumlet så mange gulerødder, og jeg synes, jeg kan se det på min hud. Og lige nu står der heller ikke hybenkerneolie på programmet. Men det er jo logisk nok, caroten er jo plantepigment.
Anneka skriver
Ja PAI’s eller Triology’s + antioxidant! Hybenkerneolie er helt sikkert dét produkt jeg er vendt tilbage til flest gange. Det er vel lige før de kan erstatte Beaute Pacific (el.a) A-creme…? Den er ihvertfald mere beroligende for min hud. Mon den også gør huden tykkere, ved du det Lise?
Apropos B.F. så fik jeg scannet min hud igen. Jeg havde fået solskadet overhud siden sidst! (snøft) SELVOM jeg bruger solfaktor 30 / 50 og aldeles ikke er strand-løvìnde!! Men bare nogle gange hvor man er ufornuftig, er nok til at huden bliver brændt af, som hun sagde. Øv! MEN min underhud var blevet tykkere end sidst! Og det tilskriver jeg bla hybenkernepulver, evt også C- og E-vitamin m.m… Men det er ski ikke for sjov, det med solfaktor. Har ikke taget det seriøst nok før, det med at smøre på hver anden time. Men får se om ikke jeg kan gøre den god igen huden.
Rigtig god Skt. Hans. Tænk vi var nok nogle der var blevet futtet af hvis vi havde levet for nogle år siden, med al den snak om urter og meget meget mere 🙂 Det har jeg ihvertfald tænkt nogle gange.
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nja, der er jo forskel, men jeg vil sige, at hybenkerneolie er et godt alternativ og fri for alt andet. Da den indeholder A-vitamin og altså endda A-vitaminsyre, så vil den have samme effekt på lang sigt og altså også gøre hudbarrieren stærkere. Og du har helt sikkert opbygget tykkere læderhud med din multistrategi.
Solcreme er et vigtigt step i hudforvaringen, ingen tvivl om det. Men jo sammen med andre gode indsatser. Har du seriøse problemer med pigmentpletter, så vil IPL eller lignende behandling være det eneste effektive.
Ja, god bålfest også til dig. Jeg så, at nogle i dag opfordrede til, at man ikke brændte hekse, og det er jo egentlig en god idé, når man tænker på, at det faktisk var, hvad man gjorde – brændte mennesker, man ikke forstod eller i sin uvidenhed var bange for og derfor tillagde onde egenskaber. Kh, Lise
Anneka skriver
Godmorgen <3
Nej jeg har ikke fået flere pigmentpletter endnu da, de ligger nok på lur… Men tænk at det er muligt at skade sin hud så meget på et år. Tror jeg laver et tjek snart igen for tror ikke rigtigt på det.
Nå nok om mine luksusgevordigheder.
Ja nemlig, det er da også en lidt uhyggelig tradition. Men omvendt synes jeg også det er godtnok at vi ikke glemmer historien. Det er lidt som med alle de bunkere vi har hér på vestkysten, nogle vil jo gerne have dem fjernet. Men de er jo et bevis for noget der har fundet sted.
Anneka skriver
Rigtig god weekend herinde 🙂
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jo, man kan jo nok skade sin hud og endda hurtigere end på et år, men din historie lyder nu lidt tvivlsom og derfor svarede jeg som jeg gjorde. God idé med ny scanning.
Sandt nok med at huske historien, men spørgsmålet er, om nogen tænker på nutidens heksebrændinger eller om det ikke bare er sjov. Og fred med det. Langt alvorligere er krig jo, og jeg er enig med dig og har set bunkerne, men igen – opfylder de det formål at erindre om krigens grusomheder og de millioner af mennesker, der døde sidst vi for i hovedet på hinanden. God weekend også til dig kære
Christina Hansen skriver
Så vil jeg se frem til i morgen.
Endnu mere hybenkerneolie-snak og så endda med koreansk accent. Det skal nok blive godt.
Du er uden tvivl gået til køjs, men nu ved jeg i det mindste, at aftenen blev nydt godt og grundigt. Jeg kan slet ikke stå for jeres hyggelige is-stunder. Hvem der bare var en flue på havnen <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Nja, som du måske har set, så gik der geds i tidsplanen.
Ja, Nikko-vovsen og jeg nettede os og gik på moleræs i Nykøbing Havn, og han blev sat sit uden for butikken mens mor købte vaffel. Er det ikke bare en god hund, der bliver siddende, når man siger det – selv når det er uden for en isbutik <3
Malene Cecilie skriver
Lige et tip. Jeg putter bare staniol rundt om hybenkerneolieflasken 😀
Lise Grosmann skriver
Malene Cecilie: God idé. Men lys er ikke det eneste problem, ilt/luft er det i høj grad også og varm, fugtig luft.
Pernille S. skriver
Elsker Pai hybenkerneolie. Har ligesom Christina, brugt den på opfordring af Anette (Beautyspace.dk). Den vender altid tilbage på badeværelseshylden! Ligesom gulerødderne også hører til mit faste morgenmåltidsritual 😉
Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Pai laver så skønne produkter og også deres hybenkerneolie. Får du ikke mere gylden hud med alle gulerødderne og oliens betacaroten? Kh LIse
Christina Hansen skriver
Jeg har det præcis som du.
Jeg har elsket hybenkerneolie fra første møde ( og er i øvrigt vild med, at min tlf ved, jeg vil skrive om denne herlige olie, bare jeg starter med ‘hyb’ 😉 )
Ja, jeg ved det. Har skrevet tidligere, at det var et af mine første køb, da jeg begyndte at følge Anette’s blog for efterhånden mange år siden. Den har været fast inventar i aftenrutinen. Et af de produkter, jeg nægtede at undvære..
Det er så det, jeg gør lige nu..
Haha, man har vel et standpunkt, til man tager et nyt? Ej, jeg savner den også. Og så alligevel ikke. Jeg er jo på overdrevet luksusrejse med Esse og klager bestemt ikke. Det føles bare lidt, som om jeg svigter min yndlings Pai olie. Den har jeg nemlig holdt mig til hele tiden, har kun en enkelt gang købt Trilogy’s og så tilbage til Pai’s. Især efter jeg fandt ud af, at den holder sig helt frisk og i det hele taget holder længere af at komme i æske og køleskab.
Ellers godt timet, at du smider indlæg om hybenkerneolie ud, præcis den dag Marie og Beaumonde melder ud, at der er en helt ny serie fra Manyo Factory på hylderne. Rosehip oil, Rosehip oil Cream og ikke mindst Rosehip oil Mist ????
Behøver jeg at sige, den sidstnævnte er så meget på ønskelisten?
God aften <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg så, at du havde liket, for jeg følger selvfølgelig også Marie her og der. Men jeg nåede ikke at få den med i dag, fordi der også var nogle andre, jeg ville have med. Så det bliver morgendagens tema.
Jeg har unægtelig også skrevet mange gange om hybenkerneolie og fortalt om den ældre mand, der konstant hjemsøgte mig på ALT for damerne med sin lille brune flaske, som han hjemtog fra Sydamerika. Han må da fryde sig i sin himmel, at hans fremsynethed endelig er blevet et hybenhype (;
Men du har Esse. Og så meget andet. Og selv om man sætter i karton og køleskab, og det er rigtig gode tips, du deler her, så er det alligevel en god idé at bruge færdig, når man først har åbnet.
God aften også til dig…..og jo, den lodne fik is med mor i Nykøbing Havn i dag <3
HeLene skriver
Åh, hvor sjovt med de indlæg der rammer plet på hvad jeg lige kikket på. Jeg elsker også den olie men har ikke haft den i et styk tid, men var lige inde hurtigt i helsekosten i går og så at det kommet en light, som du nu skriver om og den testede jeg på hånden. Great minds og alt det der LOL
For mig er den almindelige bare så fin så fin, over serum på kinder og hals, men den light var dejlig let i konsistensen så for nogle år siden når min hud var mere fedtet ville jeg klart vælge den. Fedt (he he) at de kommer med forskellige formuleringer til forskellige hudtyper. Men lige som du skriver er min erfaring også at fedt/olie til fedtet hud ikke nødvendigvis er et problem, især hvis det er naturlige olier. Mange får paradoksalt mindre fedtet hud af at bruge olie eller dybderens med olie, i min erfaring. Man kan jo altid teste.
Glædelig St Hans aften allesammen! <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det er jeg da bare så glad over <3 Se, jeg har så ikke prøvet light-udgaven, ville bare fortælle, at den er der. Og jeg vælger også de traditionelle, fordi de passer til min hud. Og den der med fedt....den fangede jeg godt (; Ret har du også i, at fedt på fedt = olie til ikke mindst rens af fedtet hud være en god idé. At huden udskiller meget talg betyder nemlig ikke, at den har de intercellulære fedtstoffer, som er dem, planteolier ofte er rige på - som essentielle fedtsyrer.
Nu bliver jeg da helt panik.....er det ikke først i morgen, det er Skt Hans? God aften i hvert falc <3
HeLene skriver
Nå well, no need for panic, dear, det er jo mange dage det er midt om sommer/midsummer/sthans, som jeg ser det.
Længste dag var vel i går tror jeg, eller i forgårs. En dejlig tid det er, uanset når man vælger at fejre, eller om man fejrer alle dagene.
Er det ikke noget med at man har flyttet dagen til næstkommende fredag så det bliver mere praktisk for samfundet at det er op mod en weekend?
Jeg er bare så glad at få bade i lys, trods at min søvnrytme bliver helt forstyrret, så kan jeg ikke andet end at elske det lys og de lange, lange dage <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det er midsommer…BUM <3 Og i aften er der bål. Men mig bekendt har Skt Hans altid været den 23. juni, men det betyder jo ikke, at man ikke engang har flyttet den - bortset fra, at den 23. jo ikke altid falder på en fredag (;
Pyt om det hele, det er en aldeles vidunderlig tid, som vi bør nyde hvert minut. Jeg nænner det næsten ikke om aftenen, når jeg går i seng, men jeg tager altså tætte sovebriller på. Her i min ellers mørke udkant er der jo nemlig heller ikke mørkt lige nu <3
Sine F. Nielsen skriver
Spændende. Det kunne være jeg skulle investere i det også til min teenagedreng.
Lise Grosmann skriver
Stine F. Nielsen: Ja, og hvis han fedter – og det gør teenagedrenge jo ofte – så er det den her light, du skal bruge. Og ellers finder du superfine produkter til rimelige priser hos beaumonde.dk Mizon og Manyo f.eks., som også har serier til fedtet hud og akne.
Susanne Aagaard skriver
Hybenkerneolien er bare så fantastisk til os rødhårede som har den mest sarte hud???? den er et must jeg bruger den både morgen og nat???? og mange tak for rigtig god info ????????
Lise Grosmann skriver
Ssuanne Aagaard: Det er jo en af de utrolige ting ved hybenkerneolie, at al hud har gavn af den – også den sarte og selv hudproblemer som akne og psoriasis. Dejligt, at der var noget info, du som allerede begejstret kunne bruge <3
Lovisen skriver
Jeg og min tøre hud elsker denne olie, den skal købes ind igen ♡
Lise Grosmann skriver
Lovisen: Godt, at Trilogy har til alle hudtyper – også en tør som din <3
Anette Ninon skriver
Hypenkerneolie må jeg afprøve til min psoriasis????????????????????
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Ja, gør det og fortæl os gerne om resultatet.