Værsgo’, så er der serveret! Og tro mig, jeg havde næsen i de fleste af flaskerne i fredags, da biehl.parfumkunstwerke og Magasin inviterede til dufttasting i Kong Hans Salen. Jeg fik også en snak med Thorsten Biehl, som blandt andet fortalte, at frugtnoter altid er syntetiske. For bortset fra citrusskallens olier, kan man ikke udvinde duft af f.eks. kirsebær og æbler.
Thorsten Biehl kalder biehl-parfumkunstwerke for ”The Olfactory Gallery”, fordi det er et sted, hvor de tilknyttede parfumekunstnere kan præsentere deres værker. Ikke parfumer skabt på baggrund af markedsundersøgelser men af frie kunstnere, der blot skal skabe det, deres kreative sans inspirerer dem til. Her er ingen supermodeller og fancy flakoner (faktisk er de alle ens), vi taler afgjort niche og ikke mainstream. Og det er en niche, jeg befandt mig rigtig godt i.
Især sammen med Arturetto Landi, den italienske kemiker, der blev parfumør ved en tilfældighed og som skaber dufte, der beskrives som ”opera for næsen”. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og de der dybe balsamiske noter, for i virkeligheden tør jeg ikke rigtig bruge den slags parfumer men ender altid med noget ”fruity”. Sådan en skøn chic sag har han nu også skabt, den hedder såmænd blot al01 for hans initialer og hvor i rækkefølgen, duften hører hjemme. biehl.parfumkunstwerke går ind for minimalisme i alt andet end indhold.
Der er p.t. seks ”udstillende kunstnere” i Biehl’s parfumegalleri og ud over invitation til dufttasting af de kostbare ingredienser, så var anledningen i fredags præsentation af den seneste parfume fra Geza Schoen, gs03. Formentlig den mest omtalte af parfumegalleriets parfumører med en ret revolutionerende stil, som han skaber med bare 10 til 20 og aldrig mere end 30 duftingredienser. gs03 er Geza Schoen’s bud på en fornyelse af eau-de-cologne temaet i retning af mindre dominerende friske noter og mere fokus på de balsamiske. Jeg må snuse mere til den (har lige nu kun en duftstrimmel – og mindet) og så kunne det meget vel tænkes, at jeg skal forbi HER.
Det er skam anerkendte parfumekunstnere, som man kalder dem hos Biehl’s, og ikke hvem som helst. De kan heller ikke sådan bede om at udstille, de er tilknyttet Biehl’s Parfumkunstwerke fast, men her er man altså ikke et “hus” i gængs forstand, hvor der laves markedsundersøgelser for at ramme tidens trend, parfumørerne har frie hænder til at lave det, deres næse brænder for. Duftene sælges følgelig også selektivt og kan ikke sådan lige erhverves i nærmeste Matas. Hvilket ikke betyder, at der ikke findes skønne dufte under alle de kendte brands, som kan købes i stormagasiner og Matas. Og de laves jo også af parfumører.
Det lyder da som et spændende arrangement!
Anede slet ikke, at man kunne få sine parfumer udstillet – det er da virkelig smart for de kunstnere der har lækre dufte at byde på, uden at have et stort navn bag sig.