Jeg så med væmmelse på dem, der spiste vinbjergsnegle dengang det af uforklarlige årsager var populært. Jeg ser med irritation dræbersnegle indtage min køkkenhave. Og jeg var ulykkelig, da min hund fik hjerte/lungeorm-infektion af at spise græs med snegleslim på. Mit forhold til snegle er anstrengt omend jeg, som med alt andet levende, respekterer, at der er en mening med deres tilstedeværelse her på kloden. Men som I sikkert også kan forstå, så har det været grænseoverskridende at smøre min hud med et ’essence’, der består af 90 procent snegleslim. Samt gift fra bier, som jeg til gengæld ’elsker’ og bekymrer mig om, fordi de bliver færre. Mit indre naturbarn var oppe mod min faglige nysgerrighed. For vil man KBeauty, så er snegleslim en del af pakken.
Alligevel sidder du måske og tænker, hvordan jeg overhovedet kom på at teste snegleslim, jeg kunne jo nøjes med at fortælle om eksistensen af produkterne, der nu er spirende trend her i landet? Svaret er, at jeg blev kontaktet af Helene Maegaard, hvis firma også står bag Sanotint hårfarve, som mange af jer måske kender. Jeg kender Helene fra min ALT for damerne tid og ved, at hun er meget bevidst og økologisk orienteret, og hun ville gerne fortælle mig om det her snegleslim. Og noget sagde mig jo trods alt, at det næppe var en ingrediens direkte fra kilden om man så kan sige.
Det er det heller ikke, det er på alle måder kontrolleret kosmetisk industri, kunne Helene fortælle, for hun havde researchet rigtig meget, da hun valgte at kaste blikket mod Asien i sin søgen efter nye brands. Vinbjergsneglene går i farme på glasplader, hvorfra man skraber slimen, der efterfølgende sendes til europæiske laboratorier. Her renses og filtreres og bearbejdes snegleslimen til en ren kosmetisk ingrediens, som indeholder allantoin, glykolsyre, proteiner og hyaluronsyre. Alt sammen stoffer, der uden diskussion har hudforbedrende egenskaber. I øvrigt føles Snail Bee High Content Essence som og ligner en hyaluronsyre-gel og har plads i hudplejerutinen som serum.
Helene fortalte videre, at Benton, firmaet bag produkterne, anvender noget – mig bekendt – så usædvanligt som ultralyd til produktionen. Det sker for at beskytte de aktive komponenter og dermed udnytte dem optimalt. Det har også betydning for den naturlige konservering. Ingredienserne i seriens creme blandes ved dampmetode, som skulle forbedrer absorbering i huden.
Vi taler altså højteknologiske formler, som i den ’animalske’ afdeling også indeholder bigift samt ’human oligo peptid 1’, altså menneskelig epidermal vækstfaltor byggeklods. Bigift-peptid ses også i serier som Rodial Bee Venom, og skulle have videnskabeligt belæg for at være sårhelende og dermed fremmende på kollagendannelsen i huden. Bierne dør ikke, men de stresses med strøm til at stikke på en plade, hvorfra man efterfølgende samler giften (de mister altså ikke deres brod). Bigift har været anvendt inden for medicinen i mange år. Jeg bryder mig ikke om tanken, men jeg bryder mig heller ikke om, at man lader dem knokle og så stjæler deres honning.
Hvis det er svært at vænne sig til tanken om, at aktive ingredienser hentes i dyreriget, så skal det understreges, at Snail Bee High Content Essence også lister imponerende mange af de mest effektive planteekstrakter (herunder et par gode hudlysnere) samt nogle af tidens ’bullits’ som niacinamid, adenosin og Beta-GLucan. Alt i alt en imponerende ingrediensliste, som du kan se nederst på siden. I øvrigt er pH-værdien 6 og dermed tæt på hudens. Bemærk, at produktet ikke indeholder vand men altså i stedet koncentreret snegleslim og Aloe vera saft.
Og hvad koster så denne Essence? 395 kr. for 60 ml og den er seriens dyreste produkt. Emballagerne er rigtig fine – sådan Kiehl’s-agtige – og der er tydeligt angivet produktions- og udløbsdato (holdbarhed efter åbning er ca. ½ år). Produkterne er uden alt det, mange ikke vil have i cremerne herunder parabener, mineralsk olie, alkohol. Benton kan bl.a. købes på magasin.dk Bag Benton står to brødre, som du kan læse om HER.
SNEGLEFAQ: Jeg har selvfølgelig googlet lidt på det her. Og selv om anvendelsen af snegleslim tilskrives asiaterne, så er det tilsyneladende de gamle grækere, der var pionerer. Jeg fandt en historie, der fortæller, at Hippokrates, som grundlagde vestlig medicin, anvendte knuste snegle i sur mælk til at berolige irriteret hud.
Jeg vil gerne for en sikkerheds skyld tilføje, at man ikke bør gå i kosmetikkøkkenet og efterprøve. Bakterier kan vel være følgesvend. Spise salat med snegleslim frarådes også. I øvrigt spiser snegle svampe – også giftige – så selv om de findes i mange skove, så er det ikke klogt at samle vinbjergsnegle til menuen.
Der er også mange skrøner om, hvorfor snegle laver slim, men det gør de for nedsætte friktionen fra underlaget, så de kan glide af sted. Og slimen er så sej og klæbrig, at de som bekendt kan glide op ad en lodret glasplade.
MEN DET HER GØR JEG IKKE af faglig nysgerrighed, men der er heller ikke udsigt til, at jeg skal besøge Tokyo og Ci:z Tago klinikken, hvor behandling med levende snegle, der kryber slimet over folks ansigt, er celebrity-behandling til 1.300 kr. Kosmetologen fortæller i filmen HER, at klienterne somme tider falder i søvn. Jeg tror, jeg ville have mareridt. Der er mere fra Tokyo-klinikken HER
Ingredienser i Snail Bee High Content Essence: Snail Secretion Filtrate, Butylene Glycol, Glycerin, Cetyl Ethyl Hexanoate, Sodium Hyaluronate, Niacinamide, Zanthoxylum Piperitum Fruit Extract, Pulsatilla Koreana Extract, Usnea Barbata (Lichen) Extract, Cetearyl Olivate, Sorbitan Olivate, Squalane, Urea, Human Ogliopeptide-1, Bee Venom, Argania Spinosa (Argan) Kernel Oil, Helianthus Annuus (Sunflower) Seed Oil, Carthamus Tinctorius (Safflower) Seed Oil, Pentylene Glycol, Glyceryl Stearate, Stearic Acid, Cetostearyl Alcohol, Xanthan Gum, Tocopheryl Acetate, Bacillus Ferment, Azealic Acid, Alcea Rosea Root Extract, Aloe Barbadensis Leaf Extract, Panthenol, Beta-Glucan, Diospyros Kaki Leaf Extract, Salix Alba (Willow) Bark Extract, Plantago Asiatica Extract, Laminaria Digitata Extract, Ulmus Campestris (Elm) Extract, Aloe Barbadensis Leaf Juice, Adenosine
FOTO: Benton Cosmetics, BeautyBlog (lettere uskarpe, undskyld) og Ci:z Labo
Ja; den skulle der godt nok tygges på! Og jeg er ikke helt sikker på, om den er gledet ned. Er jeg mon klar til at lade mig glide med på slimsporet??
Er stadig lidt i chok 🙂
Måske jeg lister forbi Magasin og snuser lidt.. Er dog også ret fristet af Dr. Laprin fra Beaumonde, som både har ingrediensliste uden slim OG meget smuk emballage.
Finder jeg snegleslim og bigift med samme tiltalende ydre, giver jeg det (måske) en chance. 🙂
Det undrer mig lidt, at de koreanske kvinder renser med olie og så skum efterfølgende? Ja, det googlede jeg mig frem til! Er det skum strengt nødvendigt? Det udtørrer jo normalt, men tager måske bare resterne af olien?
Mennesker på den anden halvdel af kloden har altid gjort underlige og sjove ting, og gør det stadig. Vi er bare ikke vant til det og derfor synes vi det er ækelt. Jeg har simpelthen myrepatter over hele kroppen bare at se fotoet af kvinden med snegle i ansigtet. Det kommer ALDRIG til at ske for mig. Ihvertfald ikke i vågen tilstand 🙂 Så hellere smøre det i ansigtet, vel at mærke efter det har været i kærlig efterbehandling.
Jeg fortalte om billedet til en golfveninde. Hun fortalte mig, at hendes bedstefar fangede snegle til hendes vorter på fingrene. Han satte dem på hendes vorter og de forsvandt hurtigt. Hun husker tydeligt, hvor ulækkert hun syntes det var, men samtidigt pudsigt at det virkede 🙂
Vi er så heldige at bo i et kvarter, hvor snegle endnu ikke har fundet vej.
Helle, mangt og meget i retning af en mere holistisk opfattelse af os selv kunne vi lære af asiaterne. Og om det nu er de gamle grækere eller koreanerne, der har opfundet at bruge snegleslim, så har man sikkert gjort det rundt om i hele verden. Det gik fra mund til mund og overlevede længe – som eksemplet med din venindes bedstefar, der satte sneglen på hendes finger og vorten forsvandt. Andre sagde, at man skulle tisse på vorten.
Engang var vi lige som dyrene mere opmærksomme på, hvad der var godt og skidt for os, nu går vi har ud og shopper et eller andet.
Desværre er rygtet om mit salatbed løbet, så det er hjemsøgt af små grå snegle og dræbersnegle. Hvis jeg vidste, at de ville blive der, så lavede jeg gerne er bed specielt til dem (;
Uh du er modig Lise! …Jeg bliver helt krøllet i hovedet af alle mulige grimasser bare af at læse om det!
Apropos dræbersnegle så har jeg flere gange måtte fiske små dræbersnegleunger ud af min kats pels. Der er jo næsten ikke til at vaske af det slim! Men vidste da ikke de kunne være smittebærere! Puh ha. Jeg må vist luske lidt mere rundt i skumringen som dræber-snegle-morderske!
God weekend.
Kh Anneka
Anneka: Ja, der er åbenbart bakterier i slimen – eller kommer det, for det kan vel være, at den er ren, når sneglene udskiller den. Forrådnelses- og colibakterier har jeg læst mig til.
Og ja, det er nærmest umuligt at vaske af, så derfor kan man heller ikke skylle det af de tynde salatblade.
Jeg er virkelig i konflikt med mig selv hver sommer, for på den ene side, så er det træls, at de er i mit salatbed, som jeg har glædet mig til hele vinteren, men på den anden side er det svært at slå ihjel. Måske meget passende, at det er skumringsarbejde (;
Kh Lise
Ja jeg havde et pindsvin et par år. De spiser gladeligt dræbersneglene! Men kan frygte at nogle naboer har lagt sneglegift og den så har spist snegle med gift for den er her ikke mere. (Medmindre pindsvin godt kan tåle det. Må lige Google lidt)
Vinbjergsnegle spiser også dræbersnegle iflg min blomsterhandler. (Men spiser de også salaten…)
De stoffer der er i det sneglelim; allantoin, glycol …osv De findes jo alle i planteriget mig bekendt. Så vil jeg hellere have dem derfra 😉
Bliver faktisk lidt forstemt af at læse det med bierne for de er stressede og truede i forvejen. Men der findes heldigvis mennesker der gør meget for at fremme bestanden.
Åh men ikke meningen at være et brokhovedet der er bare nogle ting der er svære at forstå.
Høj sol igen. Jeg vil omplante en sommerfuglebusk og håbe den måske tiltrækker sommerfugle og bier 😉
Kh Anneka
Anneka: Naturen er en stor genbruger, og du har ret, stofferne kan også hentes andre steder end i snegleslim.
Du er ikke et brokhoved, jeg synes, det er en rigtig dejlig weekend-kommentar (; Lad os se, om ikke vi er heldige at hilse på en tidlig bi (forleden så jeg en af de store brumler), og i øvrigt jeg har det helt som dig, vi skal passe gevaldig på dem, bierne – også for vores egen skyld.
S e r i ø s t ??
Jeg var virkelig spændt på, hvad det skelsættende ville være og havde ikke lige regnet med sådan en kvalm oplysning.
Den skal jeg lige synke! 🙂
Synke Christina??? (;
Super intressante produkter og så bonusviden om bier i kommentarfeltet. Me likee som de plejede at sige i Sex and the City!
God weekend!
HeLene: Læs lige Lærke’s kommentar og mit svar også!
Og GOD weekend også til dig og andre, der læser med her i kommentarfeltet.
Jeg vil lige komme med at par input fra den bi-faglige side. For det første, så ja, men tager honningen fra bierne, men de får erstatning i form af en sukkerblanding, som bierne antager som honning, og derfor lagrer til vinteren. For det andet, så dør en bi når den stikker, da giftsækken, en af de indre organer trækkes med ud, så selvom den ikke bliver dræbt, dør den som følge
Jeg ved det Lærke – at de får en sukkerblanding, og det er ikke noget større issue, jeg synes bare, vi lidt er nogle tyve……men sådan er naturen jo, vi stjæler fra og æder hinanden.
Jeg ved også godt, at bier dør, når de stikker, men her er metoden – sikkert ikke for biernes skyld men for ikke hele tiden at skulle finde nye bigift-leverandører – den, at de stikker på pladen og dermed ikke mister deres brod. Så vidt jeg har forstået.