I dag kom min nabo forbi med høst fra sin have, hyggeligt….og især fordi det var lige ved kaffetid. Så vi fik en snak, selvfølgelig også om BeautyBlog, som hun har fulgt helt fra starten. Forsigtigt sagde hun: Du skriver altså langt somme tider! Jep, det har jeg hørt utallige gange fra redaktører, som jeg har svaret, at jeg ikke begriber, hvorfor artikler om stort set alt andet her i livet, godt må fylde seks sider, når hudpleje skal forklares på seks linjer.
Min manglende evne til at formulere mig kort er også anledningen til dette indlæg. Jeg læste nemlig med hos Anette i dag, hun har gæsteblogger, vores fælles kollega Mikkel Hyldebrandt, som behandler et emne – og viser nogle fotos – som jeg fik lyst til at kommentere. Og kommentaren udviklede sig – langt! Det syntes jeg ikke, jeg kunne være bekendt, så derfor lægger jeg min kommentar her hos mig selv og sender jer over til beautyspace (husk at komme tilbage!) og læse Mikkels post og se fotos af 77 årige Jane Fonda på forsiden af W Magazine.
Han fortæller, at anti-ageism er en stærk tendens i USA lige nu. Super. Både fordi aldersfascisme mest rammer kvinder og fordi det samfundsmæssigt kan blive en dyr holdning at kassere viden og erfaring. I øvrigt må vi lære at definere alder anderledes i dag end i foregående generationer. Der er ingen sammenligning mellem en 60 årig i dag og før. Eller en 77 årig.
Men så er det bare lige, at jeg bliver så trist, for hvis magasinets hensigt var at bakke op om kvinder, der – som Mikkel skriver – ”nægter at lade privilegier som professionel og social aktivitet forsvinde fra deres liv, og (som) kræver at blive taget lige så alvorligt som yngre kvinder” (citat slut), så taber de jo sagen på gulvet ved at vælge vinklen ’sexet’. Ikke fordi voksne og ældre kvinder ikke kan være sexede (lige som unge kan være usexede), men fordi det er latterliggørende at stylte en 77 årig kvinde op med halvbare bryster i forvredne attutider og lige nøjagtig det modsatte af den anti-ageism, der var målet.
Jane Fonda er en smuk kvinde, det ville hun også være uden de ansigtsløftninger, hun har fortrudt, og det ville måske netop derfor have været en tribute til hendes intellekt og ’imponerende CV’, hvis man (også) havde undladt photoshop. Noget ligner overtalelse, i hvert fald passer det dårligt med, at hun hævder, at hun i dag hylder at ældes med ynde. Det vi ser er jo ikke en ærlig Jane Fonda men lige nøjagtig det, vi er vant til – aldersfobi og ageism, som Mikkel kalder det. Man kan og skal ikke leve op til et ungdomsideal hele livet, for det – livet – kommer med så meget andet. Jane Fonda’s udstråling er, hvis vi nu skal sammenligne aldre, flere etager over en 20-årigs. Hun ville have været sexet i rullekrave eller kunnet udstråle hvad som helst andet fra det livsregister hun som 77 årig har at trække på.
For en ordens skyld: Jeg har ikke som sådan fordomme over for hverken kniv, sprøjter eller andre behandlinger, det må altid være en personlig beslutning. Ikke mindst er jeg tilhænger af at passe på sin hud, så den klarer årene fit og i form a propos Jane Fonda’s fortid som aerobics-queen.
PS: Og NU må jeg vist komme med det V-form/U-form tema og det svære løft, kosmetikkens største udfordring.
Foto fra 1975, da Jane Fonda var på barrikaderne mod Vietnamkrigen.
– Jeg har erfaret, at når man bliver udsat “livs-kriser” som f.eks. sorg, sygdom, tab el.lign., omprioterer man, hvad der er vigtigt i en periode, – og bagefter ser man ofte anderledes på alderdom.
Smukt sagt! ♡
Carina C: Godt, at Anneka kommenterer, for det er viise ord Carina, som jeg ikke havde set, tak!
Kære Lise 🙂
Tak for dine indlæg, som har præcis den længde de skal ha’
😀
Og mht den artikel om ‘gamle’ Jane Fonda, så fik jeg lidt kvababbelse af den! Nøjagtigt som du så godt skriver, så vil de jo præcis det modsatte af det de påstår de vil!
Jeg er 48, og jeg har faktisk glædet mig til at blive ældre og ikke tage det så nøje om der er en ekstra rynke eller delle et sted, for nu er jeg jo i den alder hvor det netop ikke er det vigtigste. Så jeg blir lidt deprim over at en kvinde på snart 80 skal blive ved med at leve op til ungdoms idealerne! For de ungdoms idealer hører vel til der hvor ordet siger de hører til? I ungdommen?
Ikke at vi ikke har lov til – og pligt til ( for vor egen skyld) at blive den pæneste og mest velholdte udgave af os selv. Men fra min hylde er der immervæk også langt fra ungdom til modent liv. Og hvor blir ens liv altså fattigt og ensporet hvis det eneste man går op i er at blive et smukt lig! Alt med måde sagde min mor altid, og det gælder vel også her! Lad os dog blive gamle eller ældre med det der hører den alder til: erfaring, tryghed, modenhed og ikke desperat forfølge det ungdomsideal som selv de unge hader som pesten.
Knus Karin
Karin V.S.: Uh, hvor er det skønt med al den opbakning, tak!
Når man er 48 er man bare i den fede alder (; det er nok først ved de 60, folk får svært ved ikke at tænke i mormor-baner og synes, at nu er tiden inde til at sætte sig hen og blive gammel.
Og hvor har du ret i netop det, at vi ikke skal forfølge et ungdomsideal som ‘selv de unge hader som pesten’. For sådan er det jo, usikre unge bliver stadig mere fortvivlede over alt det glamouriserede, de tror, alle andre lever op til.
Jeg tager som mangeårig skønhedsskriver min del af ansvaret, men tiden er inde til, at vi hjælper hinanden med både at få deller og blive ældre uden at gå i evig ‘jeg er ikke god nok’ tilstand.
Lange indlæg. (… I forhold til hvad? ; ) hvem igen skal definere det normale )
Ja og tak for dem!!
Jeg blev lidt vissen over de Fonda fotos. En ting er at medierne er fulde af fotos af perfekt ung hud!! :/ og at dét bliver fremstillet som idealet og at en kæmpe procentdel får mindreværdskomplekser o.lign pga det bla.
Men hvis vi så ser fotos nu også af lige så perfekte kvinder på snart 80.” ….synes hendes hud pa halsen ser yngre ud end min! :/…Ai…Hun ligner jo en på 65!” Det er igen et forvrænget glansbillede!
Et forsidefoto til en af Ole Henriksens bøger var blevet fotoshoppet og han forlangte at det blev fjernet! Sådan!!
…Jeg synes godtnok det er på tide at der bliver rykket på vores opfattelse skønhed!!
Savner fotos i medierne af ældre mennesker der har rynker faktisk – tegn på levet liv! Uden at de bliver “klædt ud” men har værdigheden intakt, for det andet er patetisk. Næsten pinligt.
Kh Anneka
Anneka: SÅDAN! Fonda ligner faktisk heller ikke en på 65 år på de billeder – i hvert fald ikke for så vidt angår netop halsen.
Det er lidt ubærligt, at ungdom er blevet en menneskelig kvalitet i sig selv, vi går alle glip af så meget, når vi jager noget, der var, noget der ikke er sket endnu….jager, jager, jager……
Når mennesker udsættes for noget alvorligt – en livstruende sygdom f.eks. – så åbenbares det for dem, hvad det er, der er vigtigt i livet. Jeg har så ofte tænkt, hvorfor pokker vi ikke bruger det som et wake up i vores eget liv, hvorfor vi løber efter noget, der ikke kan måle sig med det, der er hos os lige nu. Pyha….nu bliver det vist for højtideligt, jeg må vist i gang med middagsmaden (;
Og med at tænke over, hvad jeg skal skrive langt om i morgen ((;
Ja og uh hvornår var det lige i den jagt du SÅ smukt beskriver vi nåede at leve, grine og elske :/
…”Kys det nu det satans liv,
Grib det, fang det før det er forbi”
Anneka: Åh ja, lad os kysse det smukke liv – som lige nu er vældig stormfuldt og dramatisk her hos mig (;
Jeg vil gøre det ultrakort. Du har så mega meget ret. Lige hvad jeg tænkte, da jeg læste det. Jeg følger både B og B blog. 🙂
Anne-Marie Bruun: Tak (det var da også – for en gangs skyld – kort)!
Hvor er det bare spændende når ikke bare kommentarfelten snakker sammen, men også blogs man læser skriver på kryds, eller hvad man siger.
Det er komplekse emner og jeg nyder at læse begge artikler og tænke meget over hvad jeg selv synes. For mig handler det meget om at de hvordan kulturen ændres i lidt af en to skridt frem, et skridt tilbage bevægelse, hvor lige bevægelsen er det centrale og menneskerne som er bevægelsens kraft er centrale. I det at vi tænker, diskuterer og tolker vores verden så ændrer vi den også.
All that is solid melts into air…
Tak for et meget tænktvært indlæg som jeg tager med mig og tænker videre på.
Og jeg kan *virkelig* godt lide de lange indlæg!
Helene: Der er jo – eller mere var – kulturelle forskelle i måden at opfatte alder, men medierne har spredt et ungdomsideal. Vi leger lidt med indre værdier og færdigheder – som ofte kommer naturligt med alderen – men mest som trends, der ‘går over’.
Alder og dermed viden og erfaring er muligvis visse steder på kloden stadig noget, der omfattes af respekt og lyttes til. I vores del af verden skal det presses ned i en ungdommelig skabelon. Vi går glip af meget er jeg bange for.
Det tror jeg du har ret i.
Især det at stræbe videre og udvikles, og have forebilleder som har været gennem noget af livet at vende sig til, det har vores kultur næsten lykkedes at afskaffe, som vores uddannelse system og arbejdsliv ser ud.
Er man 7 skal man kun være med andre 7 årige, er man 18 med andre 18 årige og de “ældre” skal være med sig selv på hvert alderstrin 20,30, 40 (måske) og så “gammel” og mest til at gemmes væk?
Det er noget af en alders-tyranni over den måde vores kultur fremstiller alder, og alt med fokus på at holde sig ung, er det målet at alle skal være 25, næsten også de 7 årige? Se hvordan de unge (forventes) ikke kan/kunne vente med at blive store (se dagens børnetøj-især til små piger) og de store vil forblive små/unge og glatte i ansigtet?
Ja, jag overdriver lidt, men der er vist sådan en tendens, ikke? Og ja, der tror jeg vi går glip af meget…
For flere år siden sagde Johannes Møllehave at: “Hvis du er i min alder og en dag vågner op og ikke har ondt nogen steder, er det fordi du er død.” Jeg tror ikke engang han var 77, så jeg hopper heller ikke på at Jane er i sin bedste alder, men at hun også lider af nogle af de skavanker der kommer med alderen. Og den kavalergang kan simpelthen ikke passe – min er kun 45 og skal ikke flashes længere, og hendes ligner en på en 20-årig. Det kan ikke være muligt at billedet er tro mod hendes reelle kavalergang. Og kæbelinjen? Not!Og helt enig i dobbeltheden i at være sin alder tro og acceptere at man ældes op mod de sexede poseringer i meget bare kjoler. No no det holder heller ikke i min bog. Længe leve Photoshop – og Hollywoods mange krumspring med nåle, knive mm.
Stine S: Fonda har helt sikkert også sine ‘ømheder’ af forskellig slags
Jeg ville godt købe, hvis hun selv sagde, at hun var i sin bedste alder, for det ville jo være en smuk måde at tage livet ind….men det modsiges af de ‘sexede poseringer’, som du skriver. Her accepterer hun lige nøjagtig det modsatte af ‘ældes med ynde’ og anti-ageism ved at lade sig presse ned i et ungdomsideal. Barbarella anno 2015.
Jeg tror på, at man kan holde sin kropsform – altså muskler – fast. Alt afhængig af gener og indsats. Så den del er nok rigtig, men hud ser under ingen omstændigheder ud som på billederne af Fonda på NOGEN, der er 77 år. Om de så aldrig har røget en smøg eller set en solstråle (så ville de øvrigt ikke blive 77).
Det er helt ok med photoshop i medier – til en vis grad – de fleste af os ved jo, at det er en glittet udgave af virkeligheden. Jeg kan huske mange diskussioner med journalister, som mente, at man skulle vise bulede lår, når man skrev og cellulite og hængebryster, når man skrev om at gøre barmen bedre. Det var og er jeg ikke enig i. Det er en stor glæde at se smukke billeder. Men det kan billedet af en autentisk uposerende Jane Fonda jo også være.
Du rammer mine tanker helt rent, jeg blev så træt da jeg så kavalergang og så ikke så meget andet. Vi har en nabo, der på sin 80 års fødselsdag sidste år holdt åben hus hele dagen. Hun tager stadig rundt og hjælper med kaffe osv når ‘de gamle’ mødes i diverse klubber og kører i bjergene i Frankrig. Det ville jeg være mit ønske fremfor lidt færre rynker (men jeg ved at vi er forskellige). Måske handler det også om at jeg mistede begge mine forældre som 30 årig, med et halvt års mellemrum, alder får en anden betydning. Men jeg er da stadig forfængelig og ønsker at vise mine bedste sider frem.
PS: jeg eeeelsker altså dine, nogle siger lange, jeg siger grundige artikler ?
Anne Mette: Taaaak fordi jeg ‘må’ skrive langt, du kan tro, naboen skal blive tvunget til at læse, at flere af jer skriver, at I sætter pris på det.
Der er jo ingen tvivl om, at det at miste sine forældre tidligt i den grad sætter det at blive ældre og måske endog gammel i et taknemligheds-perspektiv. Det er jo fantastisk at få lov at blive længe i livet. Man behøver bare se sig omkring for at få indhold og glæder.
Her på landet, hvor jeg bor, hjælper alle alle, det er en fantastisk følelse, og jeg tror, at frivilligt arbejde af forskellig art kan give stort indhold i livet. Fremfor at jagte det, der er tabt for ever (;
Hej Lise
Godt du havde skrevet, hvem der var på billederne “ovre hos Annette” ellers havde jeg ikke anet, hvem det skulle forestille…
YB: SMIL!
– og at skrive lange comments ;0)
Oh Lise ! Jeg har skrevet en – relativt – kort kommentar hos Annette ang. Fondas “ærlighed” og jeg er så enig med dig ! Denne fotoserie er for mig præcis det modsatte af hvad den foregiver at være og du har i den grad nailet det.
Derudover – men det skrev jeg altså ikke – så undrede det mig også at der stod at Jane Fonda er en “kvinde i sin bedste alder”. Jeg er bestemt ikke aldersfacist, men really ? I hvis optik ? Fondas ? Magasinets ? Modeindustriens ? Saftsuseme et statement der er svært at argumentere for, hvis ikke det kommer fra hundens egen mund. Ikke at 77 ikke kan være nogens bedste alder, men man har nok levet et priviligeret liv hvis man ikke ønsker en krop der bare er 10 år yngre – og jeg taler ikke om skønhed, men ren funktion. Goodbye hormoner, hørelse og syn, hello arthritis, osteoporose og slidte synapser…. Nu lyder jeg som om jeg maler fanden på væggen og som du selv skriver kan vi ikke sammenligne alder på tværs af generationer, min farmor var virkelig “gammel” da hun var 56, sådan er det ikke mere og halleluja for det !
Denne artikel fremstiller en 77-årig i samme kontekst som 17-årige modeller og det er sammenholdt med tekstens budskab mildest talt bizart.
Hurra for retten til at undres og være uenig :0)
Maj: Jep….at skrive lange comments og alt muligt andet langt, hvis man har lyst, det må være noget nær en menneskeret (;
Jeg så/læste din kommentar og er i den grad enig i, hvad du skrev hos Anette og hvad du skriver her. Du har fuldstændig ret i netop det med funktion. Jeg kender ingen, der er – eller var – fuldt på højde med ‘deres bedste alder’, da de var 77 år. Faktisk er det vist over gennemsnitsLEVEtiden.
Jeg forstår ikke rigtig det her…..det er så populært at fortælle, hvor meget mere, man hviler i sig selv med årene, men et eller andet går galt for fru Fonda eller hun er under dårlig påvirkning. Måske er det sværere at have været berømt i så mange år og have været over-gennemsnittet smuk.
Ofte er det som om netop den slags mennesker hænger ved fortiden og har svært ved at træde ind i næste fase af livet. Vi andre er selvfølgelig ikke så eksponerede – og har heller ikke økonomisk mulighed for alle ‘løftene’. Måske er det bare det (;
Det er da træls at se huden miste fasthed og blive grumset, at armene ikke er ungdommens runde og bløde, at tænderne mister det blændende hvide. Det kan være svært at slippe alt det, ungdom giver mulighed for. Men hold da op, hvor skal man være taknemlig for at opleve muligheden for at nyde livets faser….for nu at være lidt højtidelig.
Kære søde Lise ! Du er bare helt igennem en skøn dame…..
Hvor har du ret i ALLE dine kommentarer vedr. Jane Fonda og alder ..ja,det hele !! Som 68 årig kan man bli forundret når man læser og ser artiklen…..Skal man grine eller græde ?? – og -Vi er nok bare heldige vi ikke bor i Hollywood ! 😉 MEN fordi man er over de tres behøver man ikke bli kedelig…vel ?? 😉 Se det er en anden historie !
Kajsa P: Egentlig er det vel mest trist – på flere planer. Jeg tror, du har ret i, at vi er heldige ikke at bo i Hollywood – eller USA i det hele taget – lige i denne forbindelse. Selv om de taler mere om proage og antiageism.
Men alder er forhåbentlig aldrig nogen grund til at blive kedelig, jeg tror, at humor – også – udvikles med alderen.
Og tusind tak for din ‘skønne’ hilsen, kærlig hilsen Lise