Bare prøv, det holder ♥
Faktisk bør vi sidde og smile, selv om – eller netop fordi – tankerne er optaget af bekymrende ting i øjeblikket. Og hvis man ikke orker sidde der ved skærmen og smile, så kan man tage en blyant, kuglepen eller lignende mellem tænderne. Ikke for at bide i desperation, men fordi det trækker i de samme muskler som et smil, og hjernen hopper på den.
Foto: pixabay.com
Vores hjerne har et helt apotek af velværestoffer, som den udskriver på anfordring af f.eks. et smil, og den påstand kan de fleste af os nok godt købe, man kan jo faktisk godt mærke det. Men når der er endorfiner og serotonin på markedet, så påvirker det både humør, smertefølelse, blodtryk, immunforsvar, stressfølelse og sikkert meget mere.
Og så gør man jo andre glade, når man smiler – måske også hvis man går rundt med en kuglepen mellem tænderne.
TAG TESTEN: Hvis du ikke allerede har efterprøvet teorien, så prøv at smile, jeg vil vove den påstand, at det er meget svært at være sur samtidig. Og hvis man surer mundvigene nedad, så er det omvendt svært at føle sig glad indeni.
OBS! Hold ikke kuglepennen mellem læberne, fordi det er nemmere, for det virker som trække mundvigene nedad og ’sure’.
Lad os smile netop nu, hvor vi trænger til at være ‘happier together‘ og få ‘100 hugs’, som Julia Roberts siger i Lancôme-videoen her. Det smil altså…..♥
https://www.youtube.com/watch?v=aQy3dv3VhQ8
Anneka skriver
Hihi 😊tak kære Lise, det er da ikke til at undgå at komme til at smile med det skriv.
Jeg har en kinesisk bog om ‘indre øvelser’ bl.a én der hedder ‘Det indre smil’ Dér skal man når man vågner, forestille sig et glad smil, som svæver rundt i hele kroppen og vækker en.
Der er også en anden øvelse hvor man med pege- og tommelfinger presser mundvigene op i nogle sekunder (og så giver slip) x 10.
De virker på samme måde som med kuglepennen, man narrer også hjernen, genialt at man sådan kan snyde sig selv! 🤗
Rigtig god aften <3
Smiil 🍊
Ps. Jeg har en han – fasan der kommer to gange om dagen, rundt om huset ( for at få mad selvfølgelig ) den kommer pilende,,, men bare sådan en ting gør mig helt næsten lykkelig (i glimt selvfølgelig ;)) at sidde og betragte den
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åh, dejligt skriv Anneka. Jeg må prøve den med fingrene mod mundvigene, den løfter sikkert også huden et eller andet sted, og så ligger man der og starter dagen med et skud hjernenarko <3 Vi er så geniale, og jeg sidder nu og smiler og man kan altså mærke, at man bliver glad, man kan også mærke, at det stiger op i øjnene og man føler sig mild på en eller anden måde. Lad os snyde os selv, når nu vi kan.
Den med fasanen og 'de andre', den følelse kender jeg totalt, jeg bliver også nærmest lykkelig. Jeg har et lille havebord uden for mit vindue her, hvor jeg sidder og skriver, og der har jeg sat en skål med fuglefrø.....aj, altså de pipper, det er bare så dejlgt.
GOD aften også til dig <3
Anneka skriver
Jeg har “tegnet” et glad smil på en appelsin, med nelliker, du ved 🍊og det virker altså også, har lagt mærke til at jeg helt automatisk smiler igen når jeg ser den ☺
Ja de smukke fugle, jeg kan se dem fra køkkenvinduet især. Vildt så meget de kan spise. Jeg hjælper godtnok til med at spise nogle deres (og egernets) jordnødder fra en af fugleblandingerne 🙄
Rigtig god dag <3
Lise Grosmann skriver
Anneka: Sådan en må jeg da ha’ her foran mig på skrivebordet – en smilende ‘siiiin. Og det er jo en af lykkerne ved nu, at de gode appelsiner kommer. GID Irma igen fik dem fra Kreta <3
Jeg fandt et gammelt flettet fuglehus og nu står det i steder for skålen ude foran, så kan der være flere pipper. Men fuglebadene er næsten det mest rørende, somme tider sidder der fadet fuldt af små spurve og basker med vingerne. Det er sikkert fuglelopper, de vil af med. Ja ja, hvis man slår sanserne ud, så er der selv i disse tider meget at glæde sig over. Rigtig god dag også til dig <3
KarinVS skriver
Kære Lise 🌹😃
Det er lige “up my alley” det her 😄😄
Eller man kan sige: fake it til’ you make it!
Og det har INTET at gøre med at være falsk, eller påtaget, det handler om at skabe det bedste klima for én selv og dem man elsker ❤️
Ligesom man kan tale en ellers positiv situation helt ned ved at være negativ, kan man også vende det meste negative til noget positivt ved selv at være smilende.
Dermed ikke sagt man skal skraldgrine når katastrofen rammer, der skal man jo reagere som man har behov for, men sådan i den almindelige hverdag, hvorfor ikke få lidt mere livsglæde 🤩
Livet er for kort (har jeg opdaget som 53-årig) til at se det sorte i alt!
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
KarinVS: Tak kære, nu smiler jeg og får et skud hjernenarko (; Og du har helt ret i alt, hvad du skriver og jeg tror såmænd, at man bliver et lettere offer for virus, hvis man falder i den negative fælde.
Selv om det er totalt urealistisk på en eller anden måde, fordi det er så tydeligt med masker og restriktioner, så ER der altså gevaldig meget at smile ad. Man kan kigge op på trætoppe og skyer, det er ganske smukt og livsbekræftende og ingen bor længere væk fra park eller skov end at de kan gå en tur. Der dobbeltbonus. Og ellers kan man jo sætte en blyant fast mellem tænderne. Ved fælles hjælp klarer vi det her med overskud til at være ved dem, der måske bliver ramt. Knus Lise