Men så længe det er godt
I kommer med mange dejlige spørgsmål for tiden og i dag vil jeg forsøge at besvare et af dem, nemlig A-vitaminets mange ansigter.
Vi kan starte med at slå en ting fast, for øverst på skamlen i denne royale familie står den receptpligtige Tretinoin=retinoidsyre eller A-vitaminsyre, som er den aktive udgave, vores celler arbejder med og som de andre udgaver omdannes til i huden. Vi har nemlig retinoid-receptorer i huden og derfor skal der ikke gås omveje, når huden møder tretinoin. Det kommunikerer direkte med cellerne.
Jeg ved, vi har mindst én harcore Tretinoin-bruger blandt os, men helt sikkert flere på retinol. Et retinoid-familiemedlem men mindst 10 gange mindre potent end Tretinoin og heller ikke på samme måde direkte tilgængeligt for cellerne, det skal omdannes til retinoidsyre.
Her skal det nævnes, at ikke alles hud er lige effektiv i den proces, og dermed kan effekt af de forskellige former for vitamin A opleves forskellig.
Produkter med retinol – Beauté Pacifique dog også med flere af den type, der nævnes herunder
Men ikke desto mindre er retinol, det vi som regel kalder A vitamin, en superstar af et vækstvitamin og behøver ikke længere føre bevis for det, det er en fastslået kendsgerning. Men stjerner kan som bekendt have nykker. For eksempel være stabilitets-problematiske. Og ikke alles hud klarer højt indhold uden irritation omend ikke i nærheden af den receptpligtige storebroders. Her må man regne med udtalt rødme, tørhed til det skallende og irritation.
Men til plusserne hører som bekendt strammere hudelastikker (kollagen og elastin), udviskende effekt på pigmentgrums, udglatning af rynker og i det hele taget en yngre fungerende hud. Men A-vitamin og især A-vitaminsyre/retinoidsyre er også den effektive kur mod akne *læs u. OBS!
Produkter med Retinyl Palmitate – Pestle & Mortar dog også med f.eks. Hydroxypinacoloni Retionate samt hyben- og gulerodsolie
En anden A-udgave, man ofte støder på, det er Retinyl Palmitate, som er en såkaldt ester-form af vitamin A (retinol + palmitic acid). Jeg stødte på en sjov sammenligning, hvor man skrev, at hvis tretinoin er dronningen, så er retinol to step fra tronen og Retinyl palmitate tre step fra. Og det man hentyder til er de step, det kræver at omdanne til retinoidsyre.
Produkter med Retinyl Retinoate, Hydroxypinacolone Retionate – Ansigtscremen også med Retinyl Palmitate
Måske har nogle af jer set betegnelsen Retinol-8, som dækker over Retinyl Retinoate, og her taler man om en mere stabil udgave af retinol. Udviklet af Sydkoreanske forskere og 8-tallet symboliserer, at det hævdes at være otte gange så aktivt som retinol svarende til en effektivitet et sted mellem retinol og retinoidsyre. Men ikke med irritation svarende til retinoidsyre.
Så kan du støde på Hydroxypinacolone Retionate, som også kaldes Granactive Retinoid, et af de nye medlemmer i retinoid-familen, en såkaldt retinoidsyre-ester. Modsat andre former for retinoider, så skal det ikke igennem den sædvanlige proces, men Hydroxypinacolone Retinoate går direkte i samtale med cellernes receptorer. Men uden de skrappe irritationer som kendes retinoidsyre og også retinol. Dog er det stadig en ny ingrediens endnu uden mange studier, men de der ligger ser lovende ud.
Produkter med Retinal (Avène PhysioLift) og Bakuchiol (Avène DermAbsolu) og Palmitoyl-peptider, herunder Matrixyl3000 (bareMinerals Ageless)
Retinal kan du også se på ingredienslister, som er den form for vitamin A, vi får, når vi spiser kød, mens den form, vi får fra planter er betakaroten. Sidstnævnte skal så omdannes til retinal i kroppen, for betakaroten er en forløber for retinal, som igen er en precursor for de andre vitamin A former.
Bakuchiol overtog på et tidspunkt billedet som et naturligt alternativ til A vitamin, men de to er ikke identiske selv om Bakuchiol har vist nogle af de samme talenter. Bakuchiol ses også somme tider sammen med retinol, og det er en fin duo, fordi retinol bliver stabileseret af Bakuchiol’s antioxidative evner. Bakuchiol hentes i Babchi-planten.
Og så er der palmitoyl-peptidfamilien, som dem, der indgår i det berømmede Matrixyl 3000. Og selvfølgelig planternes bud på vitamin A i form af betakaroten i bl.a. hybenkerne- og gulerodsolie, som vi har kendt længe. Og ja, det omdannes og ender i den cellekommunikerende familie.
A vitamin er fedtopløseligt og på mange af ingredienslisterne ses bl.a. squalane, der er i familie med hudens eget hudfedtstof squalene, og ofte vil man have indkapslet den A-ingrediens, der nu er tale om, for at få sluset den ned i samtalerummet i huden. Mange vælger også at kombinere med niacinamid, som ud over egne talenter også vil lægge en dæmper på reaktioner fra f.eks. retinol.
Jeg er unægtelig ikke kemiker, så jeg har googlet en del rundt på nettet, og et af de steder, hvor du finder god info om ingredienser i det hele taget, det er incidecoder.com og her kan du få fyldt endnu flere detaljer på ovenstående.
OBS! Ikke mindst, hvis du vælger den receptpligtige udgave, Tretinoin, er solcreme med høj SPF et must. SELV OM du kun bruger den om natten, for det er ikke en dagcreme. Dels ødelægges A-vitaminsyremolekylerne og dels kan huden reagere med øget lysfølsomhed og mørkfarvning, som de skriver HER.
Anna skriver
Hej Nanna, selvom det er den mildeste Tretinoin på kun 0,025%, som de kan speciallave på Skanderborg Apotek (en såkaldt magistral vare) skal der desværre stadigvæk en recept til fra lægen eller hudlægen. Jeg har vist prøvet alt hvad der er at prøve med a-vitamin, og uden recept på det danske marked synes jeg at Crème Symphonique Night-Time fra Beauté Pacifique er den der er stærkest. Problemet med den har bare været at den er lige i overkanten for min hud selvom jeg er ret a-vitamin hærdet og så er den ret dyr, så måske Anettes creme eller Super3 Booster fra Beauté Pacifique er et godt sted at starte. Kh Anna
Lise Grosmann skriver
Anna: Tak for at hjælpe her og dele erfaringer. Jeg håber, at Nanna ser din kommentar og ellers prikker jeg lige til hende, for du har vist lagt den under mit svar. Der var jo også utrolig mange kommentarer denne gang, så man har svært ved at holde den rigtige tråd. Jeg er SÅ taknemlig for, at alle har hjulpet hinanden. Og jeg er helt enig i dine bud med Symphonique og Ansigtscremen og Booster3. Kh lise
Nanna skriver
Hej Anna. Jeg er hjemme i Skanderborg og var lige på apoteket for at høre. Men mange tusind tak for dit svar 🙂
Jeg har brugt super 3 i mange år og været vildt glad for den, jeg havde bare lyst til at prøve noget nyt. Tusind tak for svar 🙂
nanna skriver
Sikke et fint og deltaljeret opslag, jeg føler mig meget tryg ved at læse herinde, selvom jeg ikke helt forstår det hele.
Hvis man nu ikke kan få udskrevet den ved tretinoin,
hvad er så det “næst stærkeste” af de a-vitaminer du beskriver? Det kan jeg ikke helt se. jeg er en garvet a-vitamin bruger, da jeg har haft akne før.
kh Nanna
Lise Grosmann skriver
nanna: Tak, jeg er meget glad for, at du er tryg men det er jo ikke godt, hvis jeg skriver, så man ikke forstår det.
Dit svar mht. ‘det næststærkeste’ må være retinol, som jo altså bare kan give irritationer. Og så kan du jo satse på Retinyl Retinoate/Hydroxypinacolone Retinoate, som fra flere sider hævdes at være både mere effektivt og i hvert fald mindre irritationsfremkaldende. Det finder du bl.a. i de tre produkter, jeg viser – Jorgobé, Verso og Ansigtscremen.
Kh lise
Nanna skriver
Jeg tror det jeg ikke forstod, var de mange forskellige a-vitamin’er, jeg skulle lære. Ikke fordi du skriver noget uforståeligt –
Mere mig der skal lære et nyt Beautysprog, ligesom at man lære matematik og dansk. Knus
Lise Grosmann skriver
Nanna: Du er bare sød <3 Jeg håber ikke, det jeg skriver er matematik, for det var jeg virkelige dårlig til i skolen ((; Knus
Nanna skriver
Det var jeg også. Jeg dumpede faktisk. Hehe 😀 god dag
Lise Grosmann skriver
Nanna: Det er altid rart ikke at være alene og udsat ((; God dag kære, jeg håber, der også er sol hos dig <3 Og godt at du og Anna fik fat i hinanden!
Anna skriver
Gennem de sidste 6-7 år har jeg ligesom Karin brugt receptpligtig Tretinoin, men kun 0,025% som de kan speciallave på Skanderborg Apotek og nu er jeg langt om længe gået op på 0,050%. Jeg må bare vedstå at det gør underværker og at jeg – nu hvor jeg nærmer mig overgangsalderen og østrogenfaldet ses på huden – er ekstra glad for at jeg holdt ved, selvom det er noget man skal være utrolig langsom, forsigtig og tålmodig med. Man kan i øvrigt fint bruge fugtighedscreme under og over Tretinoin – sandwichmodellen, for at være ekstra forsigtig.
Lise Grosmann skriver
Anna: Tak for vigtige oplysninger og deling af erfaring, jeg er meget taknemlig, fordi jer, der har/har haft produktet på huden har en viden, som jeg ikke har <3
nanna skriver
Anna, jeg er også fra Skanderborg området, hvad kan jeg få fat i på det apotek siger du? En a-vitamin creme med 0,25-0,50 % i så fald hvad hedder den?
Charlotte skriver
Tusind tak for svar Karin 😊🌸
Jeg har fået en ny af hudlægen som desværre nok er 6 mdr .
Han var dog ikke meget for at udskrive den da jeg var der på grund af psoriasis men med kvinde list lykkedes det 😅
jeg opbevare den i køleskabet som dig men tænker den kan nok godt kan holde en måned mere ?
så er det slut for denne omgang tænker det er bedst at holde pause om sommeren? trods jeg bruger melasreen spf 50 fra Ducray som lise anbefalede mig og bruge da jeg var på Gran Canaria i februar den er bare god og formået på 14 dage og mindske både størrelsen og farven på min store pigment plet på hænderne 😃👌🏻
Bruger du også kun cremen om vinteren Karin?
Tusind tak for hjælpen ☺️🌸det er altid dejligt med personlige erfaringer
Knus Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Ja, der var godt, at vi havde en ekspert på linjer her. Der er mange dejlige kommentarer denne gang og jeg tror, du har lagt denne under en af mine men jeg har skrevet til Karin, at du har et spørgsmål og i øvrigt siger tak.
Man fraråder A-vitaminsyre til eksem og din læge har nok ret i ikke at ville give dig den. Du har jo heller ikke med psoriasis brug for ekstra fart på celledeling. MEN det her er helt en lægeting, så det vil jeg ikke blande mig i.
Malascreen synes jeg derimod, du skal fortsætte med, det er et fint produkt.
Tak for ord og knus også herfra
Karin VS skriver
Kære Charlotte 🤗
Undskyld jeg først svarer nu, men havde ikke set du havde skrevet (tak Lise for at gøre opmærksom på det 😊)
Jeg bruger Tretinoin 0,1% hver eneste dag året rundt.
Mht psoreasis. Jeg er ikke læge, så skal jo ikke blande mig, men pas godt på og hold virkelig godt øje med din hud. I min famile har flere psoreasis så jeg kender lidt til det på andenhånd, og jeg kan virkelig godt forstå du gerne vil bruge Tretinoin, men bare hold godt øje med om din hud trives 😊
Knus Karin
Pernille S skriver
Kære Lise
Er SÅ imponeret over din detaljerede gennemgang af A-vitamincremer. ELSKER din vending: hudens samtalerum 👌🏼😁. Fortæl mig lige; hvor i kapløbet ligger Avitamincremen fra Beautyspace.dk? Det kan jeg ikke helt gennemskue.. Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Kære Pernille, det er jeg meget glad for, at du synes – og tak for at skrive det. Ja, den med samtalerummet var et af de der heldige øjeblikke i mit job, hvor der dumper et sjovt ord ned i knoppen på én – her nok fordi jeg har skrevet cellesnak så mange gange ikke mindst i forbindelse med peptider (;
Beautyspace Ansigtscremen ligger med sin Retinyl Retinoate/Hydroxypinacolone Retinoate + Retinyl Palmitate meget flot og retinoate overhaler tilsynladende retinol på både effektivitet og mindre irritation. Så smør du bare videre <3
Kh lise
Pernille S skriver
Tak kære Lise! 🥰
Ann Færch Jeppesen skriver
Hej Lise
Har du nogen erfarring med Intensive AlphaRet Overnight Cream fra Skinbetter Science?
Lise Grosmann skriver
Ann Færch Jeppesen: Jeg har ikke haft den på huden, men jeg kender udmærket serien, som überkemiker Joe Lewis havde fingre i på et tidspunkt. AlphaRet er jo, som du selvfølgelig har set, et patenteret molekyle, som kombinerer AHA (glykolsyre) med et retinoid og så er der jo en hel del andre superingredienser. Det er absolut en serie i særklasse.
Mia T. L. skriver
Hej Lise, jeg har forsøgt med A vitamin cremen fra Pudderdåserne da jeg læste den var god til sart hud men min hud bliver meget tør og skaller af selvom jeg kun bruger den hver anden dag. Tænker du jeg skal fortsætte med at bruge den og huden så vil vende sig til den eller er skal jeg bare konkludere at min hud ikke kan tåle A vitamin. (Til daglig bruger jeg EFG serum morgen og aften) MVH Mia
Liv Davids skriver
Jeg har brugt den fra Pudderdåserne i flere år, og har tør hud, så jeg bruger god en creme ovenpå 😊 Det hjælper mig.
Lise Grosmann skriver
Mia T.L.: De bruger Hydroxypinacolone Retioate, som regnes for mere tålsom for huden end retinol. Om du simpelt hen ikke kan tåle er svært for mig at afgøre, for i princippet kan det jo være en anden ingrediens, du reagerer på. Det er sædvanligvis ikke nogen god idé at fortynde, men prøv det eventuelt med en dråbe olie. Eller prøv som Liv skriver at bruge creme over.
Det lyder lidt vildt (; at bruge EGF serum både om dagen og om aftenen, måske skulle du nøjes med om aftenen, hvis du bruger makeup eller andet ovenpå om dagen. EGF har det ikke godt med fedt og det er synd at spolere effektiviteten. Mange hilsener Lise
Lise Grosmann skriver
Mia T.L.: Læs lige Anna’s kommentar om ‘sandwichmodellen’, som hun bruger i forbindelse med Tretinoin. Creme ovenpå kan du da i hvert fald prøve.
Liv Davids skriver
Uha, jeg kunne godt tænke mig at prøve Tretinoin i laveste dosis, men jeg forestillet mig, at det bliver en bekostelig affære, hvis jeg jævnligt skal have en konsultation hos en privatpraktiserende hudlæge.
Det er altid spændende at læse om A-vitaminets herligheder, Lise, og interessant at læse om Karins erfaringer med Tretinoin.
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Jeg tør ikke vove mig ud i bud på, om man skal møde op mere end første gang hos hudlægen eller om det kan overgå til den praktiserende, men det kan være, at vi kan kalde Karin til hjælp også her! Men ellers har du ret, det kan blive bekostelig.
Karin VS skriver
Kære Liv og Lise 😃
Jeg plejer at få recepten hos min egen læge, og hun er helt almindelig, ikke noget privat med hende 😉
Men kan det ikke lade sig gøre hos din læge, så prøv at rette henvendelse til N’Age, jeg ved de sælger ægte Tretinoin.
Ellers kan du også – hvis du skal på ferie – få Tretinoin i håndkøb i Spanien 😃 ja det er en lang tur men man kender jo næsten altid nogen hvis man ikke selv skal der 😃
Knus
Liv Davids skriver
Tak for de gode råd, Karin. Det må jeg prøve.
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Tusind tak for al din hjælp Karin. Stort knus
Charlotte skriver
Tak for den uddybende forklaring om alle de forskellige A vitaminer så blev jeg igen en del klogere af at læse på din blog❤️
Jeg har overtaget min venindes tretinoin Og bruger den hver vinter på mine hårdt ramte krøllede hænder.
Jeg kører nu på anden vinter med tretinoin inden jeg går i seng smører jeg et tyndt lag på dog synes jeg ikke rigtig jeg kan se en forskel men tænker at mine kreppede hænderne nok var blevet værre hvis jeg ikke havde brugt det ,hvad tænker du om det? jeg bruger selvfølgelig solcreme på hænderne.
God dag 🌞🌸
Karin VS skriver
Hej Charlotte ☺️
Undskyld jeg blander mig, men hvor gammel er den creme?
Det er fordi du skriver du har overtaget tuben, og hvis ikke det er en ny tube du får hver vinter, kan det være derfor.
På det apotek jeg henter min, siger de (og det står også på tuben) at holdbarheden er 6 måneder (men kun hvis den opbevares i køleskab).
Det var bare lige en lille tanke 😊😃
Knus Karin 🤗
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Jeg håber i hvert fald, at jeg fik redet lidt tråde ud, men det er noget nørd. Jeg kan ikke rigtig svare dig på dit spørgsmål om, hvorfor din Tretinoin tilsyneladende ingen effekt har, men det kan jo være, som du selv er inde på, at huden var værre, hvis du ikke havde smurt. Jeg smør selv med A-vitamin og mine hænder bliver jo ikke yngre at se på, men jeg siger som du, at de sikkert havde været værre, hvis jeg ikke smurte. Men i øvrigt er hud på hænderne af en anden og tykkere beskaffenhed.
Se lige, hvad Karin VS skriver til dig…..!
God dag <3
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Ej hvor dejligt du tager fat på at forklare de mange forskelle på A-typerne.
Det eneste jeg ved er at da jeg brugte en ret skrap udgave af A i en creme, produceret af et anerkendt firma, (og hvor advarslerne er mange på tuberne, som i: pas nu på, brug det ikke hver dag i starten osv) blev min hud mere og mere træt og trist at se på, selvom jeg brugte det hver eneste aften. Da var jeg midt-40!
Og nu, 10 år senere, er min hud glad, ikke-irriteret og spændt pænt ud, og nå ja, jeg har i flere år brugt Tretinoin – den stærke på 0,1%.
Ved godt flere ikke er enige, og det er ok, men jeg tænker bare: hvorfor dog bruge en masse penge på A-produkter der ikke virker nær så godt som den “rene vare”, men jeg kan forstå flere døjer med at tåle det i huden, og det er vel nok træls for dem. Selv startede jeg langsomt op for at undgå de værste irritationer og det gav pote 🐶
Derudover har A – hos mig i form af Tretinoin, den gode effekt at det holder overgangsalder-hudproblemer i skak! 👍🏼
For det er da sært som overgangsalderen kan drille huden, den er helt teenagerisk 😄
Vil du evt tage det emne op på et tidspunkt?
Dejlig solskinsdag til dig kære ☀️☀️☀️
Knus Karin
Dorte S C skriver
Kære Karin,
Hvor får du a-vitamincremen fra, hudlæge? Jeg købte nogle tuber tretinoin i Bangkok lige inden coronaen stoppede verden, og de har virkelig været gode for min hud, så jeg vil jo gerne forsætte med dem:)
Mange hilsner
Dorte
Karin VS skriver
Kære Dorte, Uh jeg har to gange skrevet et langt svar til dig, men når jeg trykker på den sorte bjælke bliver det ikke uploadet.
Lise kan du hjælpe?
Knus 🤗😊
Lise Grosmann skriver
Karin VS: ØV – men der ligger ikke noget skjult her, som jeg kan klikke frem. Men hvis du har kopieret dit skriv kan du måske maile mig på lgrosmann@mail.dk
Knus og tak for al din eksperthjælp med emnet her
Karin VS skriver
Hej kære 😃
Nej jeg kopierede desværre ingenting 😅😅
Knus
Dorte S C skriver
Kære Karin, Tusinde tak for dit forsøg på at svare mig, det er virkelig sødt af dig:) Hvis du har mod på det endnu en gang, kan du finde mig på Instagram @dortecortes
Kh Dorte
Karin VS skriver
Jeg går fluks på Instagram 😃
Lise Grosmann skriver
Dorte SC: Blander mig lige…hvis ikke Karin ser dit spørgsmål og mit svar, så mailer jeg til hende, for jeg er helt sikker på, at hun gerne vil hjælpe dig. Men desværre forsvandt hendes lange svar til dig…
Dorte S C skriver
Mange tak. I er så søde allesammen 🙂
Jeg har skrevet til Karin, så får vi se om internetkarma er med os 😉
Lise Grosmann skriver
Dorte S C: Vi krydser fingre for noget karma her <3
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, jeg er jo bagud med at besvare mens du som specialisten i Tretinoin har haft travlt med at hjælpe i kommentarfeltet <3
Det er sjovt, som du skriver, at først så du det modsatte af forbedring og så kørte det bare på den gode måde og endda uden irritation. Men det er, som du selv er inde på, en svær ingrediens og selv om hud har det meste fælles, så er der jo forskel på os også her. Så derfor kan det drille, men jeg forstår så udmærket dit synspunkt med at vælge den direkte vej og ikke eksperimentere i A-familien for at få x-% af den retinoidsyre, som de alle skal blive til efter få eller flere trins omdannelse.
Og vi tager da et overgangsaldertema, og det teenageagtige problem, som nogle oplever, er der faktisk flere, der får øje på i branchen. Men du har jo din gode behandling, for Tretinoin er jo i høj grad aknekur.
Knus lise
Karin VS skriver
Tak min kære Lise 🤗🤗
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Jeg kan se, at Charlotte ikke svarer under dine kommentarer, så måske ser du ikke hendes spørgsmål fra i går om du kun bruger Tretinoin om vinteren. Og i øvrigt er der også tak til dig for hjælpen. Og det siger jeg også <3
Karin VS skriver
Tak kære Lise 🤗