Nej, denne gang er det ikke farve, der er i fokus men behov. For vi er nogle, der kun har lyst til eller kun brug for en dagcreme med farve eller en sheer foundation, og så er vi nogle, hvis hud kalder på mere. Eller gør det ved særlige lejligheder, hvor fejlfrihed er på ønskesedlen. Altså en makeup med høj koncentration af pigmenter.
Jeg har svært ved at forestille mig noget produkt – bortset fra egentlig kamouflage makeup – der kan opfylde det behov som Rodial Airbrush Make-Up. Hold da op, siger jeg bare! Jeg har eksperimenteret lidt, og er landet på version glowprimer (Armani Light Master Primer) og Airbrush, som mixes på håndryggen. Airbrush er, som I sikkert kan se på foto, som en pasta og stort set umulig at fordele over hele huden uden indblanding fra en dråbe olie, en klat creme eller altså som jeg gjorde med en glowprimer.
Og noget, der booster gløden er en rigtig god idé, for jo mere man dækker huden bag mat og pigmenttæt makeup jo mere dækker man selvfølgelig også naturlig glød. Men airbrush kan buffes ind, hvor der måtte være særlige behov. Pigmentskjolder, modermærker osv. – altså lidt som mange bruger en kamouflagemakeup. Og så kan den selvfølgelig fungere som concealer med høj dækevne. Airbrush fås i fire farver.
Høj dækevne har Teint Idole Ultra Wear Camouflage Ultra Wear High Coverage Concealer fra Lancôme også. Man kan roligt sige, at navnet med mange ord forklarer det. Den er absolut af den matte type og fås i seks nuancer.
Og så er der Stick-Foundation også fra Lancôme Teint Idole Ultra Wear. Den er lige til at falde for. Nem, hurtig (og sjov) at bruge. Og derfor også god, hvis der skal touches up i løbet af dagen. Lancôme foreslår den også til contouring/highlights og kalder det en ny makeuptype. Men vi er måske andre end mig, der husker, at makeup har været på stick før der var noget, vi kaldte to-go. Og mens vi er ved det, så er Clinique Take The Day Off Eye Makeup Remover Stick jo perfekt to go med i makeuppungen.
Og K-beauty stick-trenden er vi slet ikke færdig med, vi er bare lige begyndt og har meget i vente, som det fremgår HER. Stick er den nye mist.
TIP! Lad os alligevel lige tage det med farve. Når du skal teste, så ved du selvfølgelig, at det skal gøres der, hvor foundation skal bruges, altså i ansigtet og på kæbekanten, så man kan vurdere, om den også matcher mod halsens hud. SÅ vælg mindst to og gerne tre farver ud, som du mener passer til dig og læg dem ved siden af hinanden, så vil du tydeligt kunne se, hvilken en, er matcher bedst.
Skriv et svar