Jo færre kampe des større overskud er der til at forblive den bedste udgave af sig selv. Også når man er hud.
“’Health is God’ og sundhed er det store opsvingstema og væksterhverv melder således ”Fremforsk” i en stor analyse af fremtidens forbrug og livsstil, hvor sund mad og kosttilskud går hånd i hånd med wellness og oplevelser for sanserne. Og ”Lighthouse”, et andet firma, der beskæftiger sig med fremtidsforskning, gør opmærksom på, at forbrugerne i stigende grad søger specialiserede produkter, hvad enten det drejer sig om sundhed eller skønhed. “
Ordene skrev jeg i en artikel til Kosmetikbladet for 10 år siden, og jeg skal love for, at der siden er blevet trængsel på begge hylder med sundhedsoptimerende produkter til både indre og ydre.
Da Kosmetik er et brancheblad handlede artiklen således om, hvordan man kunne få mersalg ved at føre kunden, der køber for eksempel C-vitamin kapsler over til hudplejedisken og tale godt for dette vitamins betydning også udvortes. Jeg holdt i øvrigt foredrag for Matas-ansatte om det samme. Nu er det godt nok en del år siden, men undskyld, jeg nævner det, de kunne måske godt trænge til en genopfriskning.
Fra mit synspunkt ikke for at lave mersalg men fordi vi i dag ved med sikkerhed, at huden har stor gavn af for eksempel antioxidanter. Det er faktisk – ud over det elementære som rens og fugt – det vigtigste, vi kan gøre. Jo færre kampe hudens celler har, des større overskud er der til det, huden er bedst til – nemlig at reparere, forny og dermed forblive sin bedste udgave.
Food for the face virker ♥
Antioxidanter bekæmper roden til meget ondt. Vi forharsker og forsukrer og når det går rigtig galt, så skades cellernes DNA. De lovløse frie radikaler (man tør næsten ikke bruge ordet radikal lige p.t.) er storsyndere ind-som udvortes. Hvor de også er årsag til det, vi hader mere end rynker, nemlig hyperpigmentering, fordi det er, hvad inflammation også kan føre med sig.
Her skal stå REKLAME, fordi det er produkter modtaget til anmeldelse
Der er nye aktører derude, hvor en af de stærkeste på den front, Caudalíe, netop har lanceret Resveratrol-Lift med en af de mest potente antioxidanter resveratrol i deres patenterede duo med hyaluron. Dobbelt så effektiv som retinol til at booste til bedre kollagen. Patentet (FR 1555116) er udviklet i samarbejde med Harvard Medical School og Dr David Sinclair.
Caudalie er i det hele taget en interessant og spændende historie om mødet mellem et par vinavlere og et par udsædvanlige professorer, der førte til en sjældent set udnyttelse af ressourcer, der viste sig at indeholde et ungdomsmolekyle. For det er, hvad man kalder resveratrol. Og så skal man lede længe efter en serie, der kan præstere så mange antioxidanter. Har du lyst til at genopfriske historien, så skrev jeg HER. Og selvfølgelig har Caudalie også et miljø-manifest.
En anden mangeårig specialist i antioxidanter er The Organic Pharmacy, som senest har lanceret Radiant Day Shield UVA & UVB (SPF 10 fysisk filter) Antioxidant * Anti-pollution hvor Aloe vera indtager førstepladsen på ingredienslisten, og vi har lidt glemt at værdsætte aloes mange goder for hud. Se hele ingredienslisten HER
Også altid skønne [Comfort Zone] har nyt med Sacred Nature, hvor antioxidant-aktiver fra hyldebær, granatæbleskal og mynteblade er udvundet uden kemiske opløsningsmidler i kombination med fermentering. Dette Science Garden Extract™ går igen i alle seriens produkter, så huden nyder opbakning 24/7 i alle hudplejens processer. Der er også en Body Butter i serien.
Og siger man [Comfort Zone] så siger man også meget stort fokus på miljø (CO2 neutral produktion), bæredygtige emballager, øko certificering og ingen silikoner, mineralolier, kunstige farvestoffer, parabener og SLES. Læs hele den fine historie HER og nyd den virtuelle tur rundt hos dem, det er imponerende ♥ Klik undervejs, hvis du vil lytte til for eksempel grundlæggeren Dr. Davide Bollati.
Adaptogenerne, som var emnet HER, ser vi jo også i hudplejen, fordi de kan noget med inflammation. De justerer og giver ny energi. Origins var tidligt ude med ingefær, gurkemeje, hellig basilikum og svampe i Dr. Weil for Origins. Og hvem elsker ikke deres GinZing™, som har fået et nyt medlem, Into the Glow Brightening Serum. Og det er noget af en powerformel med vitamin C, grønne kaffebær, AHA/BHA, ginseng og koffein. Prøv også engang deres GinZing™ mist
Det farveskift, vi ser i øjeblikket på træernes blade, det er faktisk ikke nye farver, det skyldes, at der produceres mindre klorofyl, det nedbrydes. Dermed kan man se det gule xanthophyll og orange karoten – altså antioxidanter – som har været der hele tiden. Der står spændende info om det HER. Smukt er det, og jeg håber, I har tid til at nyde ♥
Karin winther skriver
Det skønne efterår og lidt mere til/på huden i tiden der kommer !
Kan man slutte med SPF nu snart Lise ?
Jeg er begyndt på min Caudalie Vinoperfect, som kommer på efter Beaute Pacifique mist, og så den der Confidence in a Cream, som jeg bare må prøve nu jeg har fået den ! Og den er uden SPF ! Vil jo helst ikke give de frie radikaler ?? ?♀️ (hånden på panden!!) spillerum !!
Du har heldigvis mange gode bud ❤️ på Nyt indenfor potente antioxidant produkter !
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Bortset fra, hvis du vil beskytte dig mod UVA, så er solens vinkel så skrå og vejen gennem atmosfæren så lang, at man sædvanligvis siger, at solbeskyttelse ikke er nødvendig. Men det gælder altså UVB-strålerne. Personligt er jeg stoppet med solbeskyttelse, men der er så meget modstridende derude, så det må være dit eget valg.
Radikalerne lader sig provokere af meget andet end UV-stråler, men misten, du bruger, indeholder antioxidanter og det samme gør Caudalie, så det lyder som om, du er dækket pænt ind på det punkt. God dag <3
Karin Winther skriver
??❤️
Pernille S skriver
Kære Lise
Dejlig efterårsskov du viser!
Caudalie’s Resveratrol-Lift som du omtaler, hvordan kan den indpasses i min daglige hudplejerutine? Bruger Environ aften og om dagen Vitazing med spf.
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg ville nok vente, til en af rutinerne var slidt op. Eller begge. For der er jo både dag- og natcreme plus øjengel. Eller eventuelt dagcremen i forbindelse med Vitazing, hvis vinteren kommer til at kræve lidt mere polster. Men skal patentet i Resveratrol-Lift gøre gavn, så skal det jo ikke for langt bag i rækken. Kh Lise, der siger tak for fotoros, jeg roser videre til Sonnerup træerne (((;
Pernille S skriver
Tak sødeste Lise?