Det må været noget fra fortidens arkiver. Det håber jeg i hvert fald inderligt.
Det er som bekendt kvindernes internationale kampdag i dag, og det vil der ikke blive sagt og skrevet mindre om i tidens woke #metoo virkelighed. Jeg vil bare pippe, at jeg har mødt mange gode mænd og mange grumme kvinder. Og ser jeg på min familie, så lyser både unge og ældre mænd som billedet på kærlige sønner, kærester, ægtemænd og fædre. Jeg skal love for, at de tager deres tørn med det hele.
Jeg ser mænd alle steder, der trækker af sted med indkøbsvogne og klapvogne. Jeg har svært ved at forestille mig, at de lider af fordomme eller andre negative følelser i forbindelse med kvinders månedlige begivenhed, menstruation. Jeg har faktisk også svært ved at forestille mig, at de ville gøre noget nummer ud af at tage en pakke bind eller tamponer med til konen/kæresten, hvis det var dem, der købte ind. Og jeg nægter at tro, at det er udbredt blandt kvinder at skamme sig over sin menstruation.
Så jeg spærrede øjnene op, da jeg læste følgende….
»…..Vi ønsker at vise, at menstruation er helt naturligt. Der har været en tabukultur. At menstruation er ulækkert, og noget man skal skamme sig over – for eksempel ved at gemme tamponen i ærmet…..” Citat fra interview i Berlingske med ansvarshavende mediechef på Femina Dorthe Kandi i forbindelse med bladets seneste reklamekampagne HER
Undskyld mig Dorthe Kandi og Femina, har I gravet i fortidens arkiver? Glemt, at I skriver til voksne kvinder anno 2021? Og behøver vi i det hele taget tale om alt, og hvis det endelig er, så tror jeg, at toiletbesøg af den slags, der kan efterlade lugt, er et større tabu. Netop fordi andre bliver en del af ens krops udskillelser, det gør de ikke, når vi har menstruation.
Jeg skrev mere end 20 år til Femina og før da skrev jeg 13-14 år til ALT for damerne. Jeg har altså været i nær kontakt med kvinder i hele mit arbejdsliv. Både som kolleger og som dem, jeg formidlede mit stof – i tekst og billeder – til. Og jeg har altså ikke oplevet menstruation som tabu endsige gemt min tampon i ærmet.
Det kampagnefokus er vist passé sådan i al almindelighed. Det er onani på sin vis også, det er jo en ret privat beskæftigelse. Så jeg vil mene, at både penge og den søgte chokeffekt er spildt med de mange meter høje husgavlreklamer med en kvinde der onanerer med hånden nede i trusserne.
Man kan måske i disse krænkelsestider mene, at det faktisk er et overgreb at tvinge offentligheden med alt og alle, der tilfældigvis passerer den husgavl, ind i noget, der tilhører den seksuelle del af privatlivssfæren. Og som én bemærker i artiklen, så har han svært ved at forklare sine børn, hvad reklamen handler om, ligesom journalisten spørger, hvorfor man i en reklamevideo skal se en kvinde, der onanerer.
Hertil svarer mediechefen: »Det skal vi, fordi vi gerne vil signalere, at kvinders lyst også er naturlig – på linje med menstruation. Det er også naturligt at have sex med sig selv, selvom det til en vis grad stadig er et tabu, så vi ønsker at signalere den befrielse, det er at stå ved sin lyst – hvordan den nu end kommer til udtryk. Det er tankerne bag.«
Og videre med hensyn til barneøjne: »….. jeg forstår faktisk ikke, hvad der er så chokerende. Jeg har selv børn og synes ikke, at det er svært at tale om sex og onani. Jeg synes faktisk, at vi bør tale om sex, lyst og onani. Og om grænser – det er meget oppe i tiden. Og så synes jeg, at man skal bemærke, at det, man ser, er en hånd, der glider ned i en trusse. Så er det altså heller ikke vildere.”
Det er sandelig rigtigt, at det er oppe i tiden at tale om grænser, men helt ærligt er der ikke kampe i dag, der er vigtigere end menstruation og onani. Også kvindekampe. Og har vi dem ikke her, så kunne solidariteten måske række ud i verden. Måske endda omfatte menneskeheden og det, vi er en del af.
Helt i tråd med emnet finder du produkter til menstruation HER
Dorte skriver
HUDvelbehag ikke gudvelbehagelig (griner af stavekontrol) og håber, at du kan rette Lise
Lise Grosmann skriver
Dorte: Det er sørme en skrivefrihed, jeg har taget mig <3
Dorte skriver
Måske lidt uden for bloggens fokus på gudvelbehagelig, men…
Jeg hAr ikke set omtalte reklame, men det forekommer mig, at nok skal vi ikke være berøringsangste, men der er grænser (forskellige fra individ til individ) for, hvor grafisk eksplicit, jeg har lyst til at få noget serveret.
Eksempelvis. Uf, for den lede ved synet af reklamer for remedier mod meget ørevoks, tåneglesvamp osv.
Jo vist skal vi kunne tale om tingene og vores alle sammens Søren Brostrøm gjorde det jo elegant for et års tid siden… ‘Sex er godt, sex er sundt.’ Mere skulle der ikke til for, at vi forstod budskabet.
Lise Grosmann skriver
Dorte: Som jeg har svaret ved din anden kommentar, så er det sådan en lille skrivefrihed, jeg tager mig at kalde noget godt til hud for hudvelbehag, men ellers stor tak for at nævne det.
I artiklen, jeg linker til, der ligger videoen og der er foto af husgavlen, men man kan måske ikke læse, hvis man ikke har abonnement – i så fald beklager jeg. Men du har ret, det tipper somme tider med, hvad man smider uønsket i hovedet på alle. Og i Femina-tilfældet er det jo ikke noget med ikke at klikke på en video, det er simpelt hen en husgavl, hvor mange mennesker passerer forbi. Og ja, Brostrøm skrev sig ind i Danmarks-historien (;
Karin winther skriver
Haha jeg husker da folk fik kaffen galt i halsen, da Trille i 1970 sang Guds øje i det høje på TV 😁 og kom til trusserne der havde blonder og var gule ….
Det var god humor !
Nu er Dorthe Kandi jo generelt meget optaget af kvinders lyst, men en hel husmur fuld, lyder som noget af en Too much in your Face ting!
Hmmmm og menstruation og skam, der håber jeg da virkelig også vi er videre !
Det var ihvertfald helt andre ting der optog de kvinder jeg har lyttet til i dag !
✊🏼❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Åh ja, Trille (;
Jeg kender jo godt Dorthe Kandi fra min freelance-skrivetid, men jeg troede mest, at hun var fokuseret på curvy. Som jeg lige skrev til Anneka, så har jeg det personligt sådan, at jeg synes, vi bør have nogle lidt mere strikse regler for, hvad ALLE øjne møder i det offentlige rum – herunder reklamer på busserne.
God dag med de der <3 andre kvinder, der er kommet videre end til at tale menstruationsskam.
Karin winther skriver
😄✊🏼❤️
Jette B skriver
Rigtig godt skriv.
Lise Grosmann skriver
Jette B: Tusind tak Jette, det er jeg glad for, at du synes.
Anneka skriver
Elsker dine løvebrøl kære Lise 🦁♥️
Anneka skriver
Men hold K… jeg bliver provokeret af den reklame med hånden nede i trusserne. Ikke fordi onani chokerer mig Men fordi det er så privat at jeg ikke har lyst til at få det smækket op i ansigtet :/
Hvordan mon den mennesker med endnu større blufærdighed oplever det..
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, hold k*ft, kan man tillade sig det på en husgavl, hvor de, der har ærinde, ikke kan slippe for at være med på en kigger. Hvis et menneske har en lyst og trang og ikke kan udfolde den, så er det nok ikke et dameblad, der er brug for.
Jeg forstår godt faren, der føler det vanskeligt i forhold til børn. Børn kommer i forskellige aldre, og den indføring, de skal have i det seksuelle må jo afpasses.
Jeg tror, at bladet er af den opfattelse, at hvis de er rigtig frække (hvilket de så rent faktisk ikke er), så har det appel til nye yngre læsere. Men det, der står øverst på især unge kvinders interesseliste er miljø, klima og dyrevelfærd, så de mange penge er oprigtig talt spildt.
Anneka skriver
Nej nemlig det virker uintelligent og kikset..
Rammer helt forbi målgruppen og der bliver virkelig talt ned.. hallo det er altså 2021, som du skriver
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg er ikke sikker på, at de kollegiale reaktioner (jeg tænker på aviserne) er det, de søgte, for det smitter jo af på holdningen hos Femina’s læsere. Personligt har jeg det sådan, at vi bør have nogle lidt mere strikse regler for, hvad ALLE øjne møder i det offentlige rum – herunder reklamer for brystforstørrelse på busserne. Det ikke bare normaliserer det, det gør det til et ‘godt tilbud’.
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg prøver ellers altid at miave (; tak kære Anneka <3
Anneka skriver
Jamen herligt miauv så ☺
Lise Grosmann skriver
Anneka: SMIL <3
Pernille S skriver
Hørt,hørt,hørt!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Hørt <3
Julie G skriver
Godt skriv!!
Lise Grosmann skriver
Julie G: Det er jeg pokkers glad for, at du synes, for jeg var meget i tvivl om jeg skulle skrive det