Det er det i den grad også. Og vi taler faktisk sukker
Måske er der en forklaring på, at vi er så lette at lokke med sukker. Vi er nemlig ikke gjort af proteiner og fedt alene. Men indtil for ikke så længe siden troede man, at sukker kun blev brugt af kroppen til energi og i forskellige forbindelser med for eksempel proteiner (glykoprotein) til at danne støtte og struktur i kroppens væv. Siden da har forskning i glycobiology høstet Nobelpriser.
I dag ved man, at stort set alle celleoverflader er omgivet af en slags kappe eller celleID, glycocalyx kaldes det ofte, når der er tale om celler i dyrisk væv. Det gælder også dem i huden! Glycocalyx er dels en beskyttende barriere mellem cellemembraner og omgivelser, men der kan cellesnakkeks igennem den, når man er genkendt og godkendt. Og så er glycocalyx vigtig for cellesammenhæng og i den forstand også for kommunikation. Få noget biologinørd HER.
Glycocalyx’s eksakte struktur er ikke helt klarlagt men forenklet består den af sukker-protein og sukker-lipidforbindelser. Når celler på grund af alder, gener, miljømæssige faktorer eller livsstil holder op med at fjerne proteinskrald og andet, der ophobes, så går det ud over cellefornyelsen.
Med andre ord: Fungerer den søde snak ikke, bliver cellerne som isolerede øer og nødvendige opgaver med oprydning og fornyelse udføres ikke. Og som vi ved fra Nicklas Brendborg, så kan senescente zombieceller smitte dårligt af på omgivelserne. Der var dr. Alsing-snak om netop det på blogprogrammet HER.
Avène Hydrance er et seriøst 48-timers fugtboost med hyaluron og niacinamid/B3. Ud over serum er der dag- og natcreme samt øjencreme.
Faktisk udgør sukkerforbindelser langt hovedparten af vores biologi og ud over at være byggesten er deres medvirken i cellekommunikation vigtig for vores immunforsvar. For eksempel for identifikation af bakterier og virus. De har også betydning i forbindelse med kræft. Mange ofte arvelige sygdomme er glykan-specifikke.
“Glycobiology” er under intens bevågenhed og af stor betydning for fremtidens medicin og sygdomsbehandling. Der er lavet mange tusinde studier i forskellige glycoformer og deres betydning for cellekommunikationen og der er altså også faldet Nobel-priser af. Man sammenligner opdagelsen med dengang, man opdagede vitaminerne. Hvis du googler glycobiology, så får du masser af spændende læsestof.
SMØR DIG TIL DET
Og hvis vi lige skal tage hudplejen med, så husk at fylde op med fugt på hudens overflade, så dem i GAGs-madrassen (=glykoaminoglykaner) længere nede bliver, hvor de er. Hyaluron er en sikkert vinder, for huden bruger det selv. Hvis ikke der er fyldt op, så er der ikke kommunikation og så kan fibroblasterne ikke danne gode stærke og elastiske fibre til at holde huden oppe. Så fugt er ikke bare essentielt i bunden af hudplejepyramiden, det er top-of-the-top-vigtigt for at alt andet kan virke.
SPIS DIG TIL DET
Man kan også fodre glycoreserverne og spise sig til en blødere, fyldigere og glattere hud. Og indefra er den gode glyko-ernæring solmoden frugt og ikke mindst bær. Med solmoden menes, at frugten er modnet på planten og ikke i vindueskarmen eller på vej hertil fra langbortistan. Det er så også her, at alle antioxidanterne gemmer sig bag farverne. Og fibrene – ja, de er jo præbiotika = næring til de gode bakterier i tarmen. Det er win win.
Desuden er det svampe som dem min guru dr. Weil anbefaler: reishi og cordyceps samt gurkemeje, som han også anbefaler. Aloe vera gel hører også til i gruppen glyko-ernæring lige som visse alger, brune ris og helt sikkert mange flere.
Det hævdes, at kun 2-3 af de ‘essentielle’ biologisk aktive sukkerstoffer findes i moderne gennemsnitskost. Den deraf følgende mangelfulde kommunikation mellem cellerne får uheldig indflydelse på vores immunforsvar og dermed på vores helbred i form øget tendens til bl.a. autoimmune sygdomme lige som det fører til accelereret ældning. Hævder altså nogle. Men essentielle i traditionel forstand, at vi ikke selv kan danne dem, det er de ikke. Men derfor kan man jo godt mangle dem!
INTERESSANT? Hvis du synes det, så nørd videre HER med en dansk forsker, Nadja Storm, der har arbejdet med et team på Max Planck Institute of Biology of Ageing. Nadja Storms studie viser, at man kan sætte skub i slumrende cellefunktioner ved at tilføre eller optimere et molekyle, der kaldes GlcNAc (udtales ‘glycnac’). Altså noget sukkerstuff og i øvrigt noget med nogle C.elegans orme. Jeg er sikker på, at Nicklas Brendborg har læst hos Nadja Storm før han skrev ‘Gopler ældes baglæns’.
Det var en ordentlig omgang longskriv at starte ugen med, så I har allerede læsefri i morgen, hvor jeg drager tidligt af sted mod København til Esse møde med en, der er rejst en del længere end mig. Nemlig Kim Steyn, grundlægger Trevor Steyn’s, søn, der kommer den lange vej fra Sydafrika for at præsentere en ny serie, der optimerer heling af huden. Det ligner en trend!
Skriv et svar