Der er snart ikke et brand med respekt for deres kunders hud, der ikke har et SOS-produkt. For bøvl med barrieren kan ramme selv den bedste hud. Og det ER virkelig bøvlet, når huden tørrer, så den slår revner og rødmer. At skrue kraftigt ned for eksfolieringen og stille om i renserutinen fra måske skum-og-vand til noget cremevenligt er en rigtig god idé om vinteren, hvor den største udfordring faktisk ofte er, at vi er så meget indendøre.
Men når eller hvis, det sker, at huden hysser, så er det vigtigt at give den ro bag mere end fugt. Det må gerne være noget salvelignende som Repair Cream. Det nye familiemedlem i pHformula’s SOS-serie. Den indeholder sheasmør og en af de gamle trofaste dulme-ingredienser, nemlig panthenol. Samt antioxidanter. Er der silikone i? Ja, lidt – men det er ikke helt tosset i en ro-til-barrieren-creme. Cremen kan anvendes til sarte steder men også i hele ansigtet. Nærmeste pHformula forhandler oplyses på 70 21 10 70.
Ida Torp Johansen skriver
SOS Repair Cream – Kan det benyttes til: Huden tørrer, så den slår revner og rødmer
Lise Grosmann skriver
Ida Torp Johansen: Nu er det jo svært for mig at vide, hvad årsagen eventuelt kan være til at din hud revner. Men hvis ikke der ligger noget lægeligt behandlingskrævende bag, så ja til SOS Repair Cream.