Men i os hænger det hele sammen
I dag skal jeg til tandlægen, og jeg er heldig at have en dygtig tandlæge. Jeg er egentlig ret sikker på, at Carsten Blok kaster det blik rundt derinde i mundhulen, som enhver tandlæge bør, men jeg vil nu alligevel bede ham tjekke, om han kan se noget, der kan forklare den kløe og brænden, jeg har i svælget og på tungen.
Min mor havde det også, husker jeg, og jeg har selvfølgelig googlet for at få en forklaring, og den lyder på alt fra allergi-krydsreaktion og candida til noget, der kaldes BMS = brændende mund syndrom, som ingen har noget forklaring på. Jeg tænker, at der er en sammenhæng med mit autoimmune immunforsvar. Men måske kan tandlægen sende mig videre.
Nok om mig, men, som jeg skrev HER, så er der jo masser af mundproblemer, der i virkeligheden har en sammenhæng med sygdom andre steder og somme tider alvorlig. For nylig døde en næsten-nabo, fordi noget tandproblem, der ikke fortog sig, viste sig at være en svulst. Det var godt nok tandlægen, der sendte vedkommende videre til udredning, men operationen blev altså for sent. SÅ husk selv at være opmærksom, hvis du ikke er helt sikker på, at din tandlæge tjekker hele vejen rundt derinde.
Hvad der er i hvert fald er op til os selv, det er at have styr på mundhygiejnen med tråd og små mellemrumsbørster og så selve tandbørstningen. Mest effektiv er den eldrevne, men selvfølgelig kan det også lade sig gøre at børste grundigt med håndkraft.
Jeg er spændt på hvad tandlægen sagde? Jeg har selv samme udfordringer 🙃
Iben: Han sagde, at det var tørhed, men jeg føler ikke tørhed bare brænden og kløe, og jeg hælder mest til candida. Der er ikke hvidlige pletter, men det kan også vise sig som lette hævelser, der føles glatte. Det er, hvad jeg får ud af læsning på sundhed.dk og det er sådan, jeg føler det oppe i min gane. Og når jeg tror på candida-teorien, så er det pga. mit svækkede immunforsvar.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/mundhule/gaersvampeinfektioner-i-mund-og-svaelg/
Tak, det lyder rigtig 🙏 har du så også et godt råd om hvad du gør? – bare lever med det?😅
Iben: Nej, jeg havde egentlig tænkte mig at undersøge, om ikke der findes en test – sådan a la de der PCR-tests. Problemet er jo nok, at det kun er alternative behandlere, der ‘gider’ beskæftige sig med det. Men Pernille S var sød at nævne en kontakt på Tandlægehøjskolen, det var jo også en mulighed. Det er jo, som du selv ved, stærkt generende ):
Tak❤️
Jeg er ikke bange for tandlægen men for bedøvelsessprøjter. Dem har jeg heldigvis sjældent haft brug for, da jeg har gode tandgener. Engang klarede jeg en udboring uden bedøvelse( ved at tælle til 60 og bede om pause) fordi jeg havde fået trukket en visdomstand ud året før. Der føltes det som om sprøjten nåede helt ned i halsen, for den var bare så lang den nålespids. Virkelig klamt. Jeg lå med opspærrede øjne og besvimede næsten. 🙈
God tandpleje er virkelig vigtig. Og det med en svulst, som man tror er tandrodsbetændelse, det har jeg også haft tæt på. Heldigvis blev den fjernet i tide 🙏🏼
Håber du får løst dit generende mundproblem kære Lise. ❤️
Karin Winther: Ja, det var nemlig det, det var hos næsten-naboen – en tandrodsbetændelse, som altså kostede ham livet og i første omgang næsten det halve af kraniet. Det maner….og det er nok en god idé selv at skubbe til, at der bliver tjekket andet end bisser, for der er jo ikke andre af de ‘læger, vi kommer til, der kigger derind. Godt, at du fik spot på i tide <3
Og ja, de der bedøvelser, de kan somme tider lægge sig temmelig ubehageligt. Selv om man er smertesej, som du og jeg, så er der jo tilfælde, hvor det er nødvendigt. Jeg plejer at bore neglene ind i siden af hånden for at flytte smerten, og det har funket i mange år.
Det var tørhed, mine gener i ganen, sagde han, men jeg føler nu ingen tørhed, jeg tror mere på candida, og det må jo kunne undersøges.
God aften kære <3
Ik mere kage Lise 🙈 hvis det er candida 🥴
En veninde der får medicin, havde en grim smag af metal i munden og tørhed. Hun klagede, Så jeg gav hende en flaske kamboutcha til test, hvor der var ingefær, blåbær og æble i. Et lille glas om morgenen og aftenen før sengetid, sagde MOR 😇 ( lidt hexedoktor har man da lov stadig at være).
Nu får hun fast en flaske leveret om ugen, for det har virket. Hun skal nærmest gemme flasken for sin mand 😁 for den er god. Min drik. Jeg skifter med ugens bær/frugt, men aldrig uden ingefær.
Altså det er da et forsøg værd måske
Karin Winther: Jeg ved det, men det bliver ikke sådan alligevel, for life is short og Lise holder meget af gode kager. Men det skal siges, at mere end hovedparten af det, jeg spiser, er præbiotisk frugt og råkost. Jeg spiser virkelig ‘rigtigt’ og jeg drikker ingefær’te’ hver dag – to store glas….og så spiser jeg jo altså frugten. Der nå da findes en test, så man ved, hvad man er ‘oppe imod’ ((;
TAK for dine gode råd kære
Jeg Kommer også lige fra tandlægen og har det som altid fantastisk når hun har efterset bisserne og givet dem en pudse tur.
Hun har kureret min tandlægeskræk som lå dybt i mig fra skoletiden men det er et anden skriv😄
Kh Charlotte
Charlotte: Ja, jeg sidder også her med en dejlig glat følelse og lidt hvidere (synes jeg) tænder. Jeg husker godt skoletandlægen, det var forfærdeligt. Kh lise
Kære Lise tandlæger, nej tandlægebesøg er noget af det værste jeg ved! Ikke desto mindre, er det essientielt for ens helse regelmæssigt at få tjekket tænder og mundhule. Mange hjerteproblemer har sit udspring i dårlig tand/mundhygiejne.
Du kan bede din formentlig dygtige og ansvarsfulde tandlæge at sende en henvisning til tandlægehøjskolen. Jeg har været i hænderne på professor Anne Marie Lynge Pedersen. Super tjekket dame! (Har hendes mailadresse om nødvendigt).
Din skriv sparker til min kæphest – gratis tandpleje. Det er mig en gåde, hvorfor al behandling – fraset tandlægebesøg – ikke hører ind under sygesikringen…!
Der rasles – igen igen på Borgen (Enhedslisten) om at lade det være gratis for unge op til 25 år. Det er da en begyndelse, men bør i en ruf udbredes til hele befolkningen.
Held og lykke i dag søde Lise🙋🏻♀️💞
Pernille S: Ja, Pernille TÆNDER, det skal være under sygesikringen, for det er jo idioti, at man får støtte, når det gælder alle andre områder i og på os men lige nøjagtig ikke der, hvor megen sygdom får sit udspring. Det er jo også her fordøjelsen begynder. Vi er så enige i det hele.
Fint med at få de unge godt i gang, men i den anden ende af livet sidder der mennesker, som ikke alle er rige boomere men pensionister, der skal få det hele til at hænge sammen for en lidet svimlende pension. Og det er jo her sygdommene har en tendens til at slå hårdt, og så skal fælleskassen jo alligevel punge ud.
Der var nul huller og ros til hygiejnen ((; men om det brændende svælg sagde han, at det var tørhed. Jeg føler ikke noget tørhed, og jeg tror personligt, at det er candida selv om jeg spiser så præbiotisk, at mit mikrobiom all over burde fryde sig. Men når immunforsvaret har forkert retning, så går intet jo som det bør.
Tak for hep og skriv kære <3
Hej igen 🙂
Det kan også være jern- eller b- vitaminmangel. Men det har du sikkert ikke.
Det var da uhyggeligt at man kan dø af en tandbyld.
Jeg havde meldt mig til en online Oral Health summit, men begrænset hvad jeg fik hørt for jeg mister helt pusten med alle de videoer / deltagere
Men noget spændende var at klorhexidin, udover at dræbe alle de GODE bakterier, så mund og mave er forsvarsløse, i et forsøg viste sig at hæve blodtrykket på 90% af deltagerne! Jeg kan ikke huske forklaringen. Noget med blodkarrene. Men hvis man har for højt blodtryk er det værd at huske.
Istedet anbefalede han at gurgle munden bare med vand med æterisk olier; rosmarin/ appelsin +nellike (rigtig god ved smerter og betændelse)/ pebermynte alt efter hvad man har lyst til.
Visdomstænder der ‘sover’ ikke er vokset helt ud, men bare ligger i kæben i årevis, er rigtig dårligt for helbredet, var der én der snakkede om. Fordi det er udvendigt væv INDE i selve kroppen, så det trigger immunsystemet kraftigt og kan give betændelse og autoimune sygdomme o.a skidt. Jeg har TO Visdomstænder der ikke er vokset helt ud!
Nok longskriv fra mig
♡
Anneka: NEJ, det var slet ikke nok longskriv, for det er jo vanvittig spændende, det, du fortæller. Jeg kunne nok forestille mig, at klorhexidin var en dræber også af de gode, men at det påvirker blodtrykket anede jeg ikke. Det kan være, at jeg også skal gurgle med olier – tetræ ville jo i fald, det er candida, være det rigtige, meeen den er ikke så god at få indvortes. Men jeg kan jo prøve at undersøge det. I dag købte jeg ProlacSan, som jeg ikke har haft længe, så må jeg se, om det hjælper. Og du har ret, jeg mangler nok ikke B eller jern.
Spændende også med visdomstænderne, det har jeg en svag erindring om, at jeg har læst/hørt engang. Logisk jo. Den ene af mine i underkæben lå på tværs og blev hakket over, før tandkirurgen fik den ud. Det var godt nok en ubehagelig omgang. Men hvis dine er vokset lidt ud, så er de jo ikke udvendigt væv inde i kroppen, de gemmer sig bare lidt (;
God aften <3
☺ Ja det er ski spændende. Anede det heller ikke..og der er også klorhexidin i flere nogle mundskyllemidler!
Ja nej smager nok ikke godt.. lavendel måske
Hihi det har du da ret i, jeg blev helt lettet!
..Tak kære Lise 🧡🍊
Ps. Det lød ikke rart med den visdomstand.. UHA!
Anneka: Hvad værre var, han lagde en penicillinpille ned i hullet og syede til, og det kunne jeg ikke tåle, så jeg hævede faktisk i den ene side af halsen – men overlevede altså. Men måtte opgive at blive viis. Stop dig Lise, ikke mere pjat. God dag kære Anneka <3
Anneka: Ja, selvfølgelig er der det, men dem har jeg nu aldrig brugt – mundskyllemidler. Tetræ er et af de tilfælde, hvor lidt er godt og mere ikke bedre. En æterisk olie er jo unaturlig i den forstand, at det er en lille del af en plante og endda højkoncentreret.
Og dig, du er da bare ved at få tænder <3