Så fat hellere tråden
Åh, de tænder. Eller rettere – den tandlægeregning. For den holder jo mange fra at få efterset og renset det der tandsæt, som vi alle gerne vil bevare. Således mener Tandlægeforeningen, at egenbetaling spærrer for bedre forebyggelse. Ligesom et haltende samarbejde mellem læger og tandlæger. Selv om risikoen går begge veje. For eksempel bør lægen opfordre sin diabetespatient til tjek for problemer omkring tænderne og omvendt bør tandlægen sende sin parodontitis-patient til undersøgelse hos lægen, hvis der ikke allerede er stillet en diagnose.
Blive fra de regelmæssig tjek vil være rigtig dumt, men vi kan jo minimere risici ved at dyrke daglig omsorg. Tandtråd you know. Nicklas Brendborg* fik jo virkelig sat fokus på værdien af den gode vane i sin succesbog ‘Gopler ældes baglæns’. Faktisk siger han, at mange af de sygdomme, der slår os ihjel som ældre hænger sammen med paradentose, idet denne infektionstilstand øger risikoen for en lang række systemiske sygdomme lige fra demens til hjertekarsygdomme, diabetes og formentlig leddegigt.
* Læs en fin artikel om Brendborg’s forskning i aldring HER.
Paradentose, som i dag omtaltes som parodontitis, holder sig jo ikke altid i tandkødslommerne og nedbrydning af knogle med løse tænder til følge. Parodontitis sætter således immunforsvaret i højere beredskab og skaber inflammation andre steder i kroppen. Og vi er ikke bare nogle få, det er faktisk 40 procent herhjemme, der rammes, skriver de HER, hvor professor emeritus ved Odontologisk Institut Palle Holmstrup nævner, at det er den mest udbredte betændelsessygdom i verden.
Tandbørstning morgen og aften og så rens af de der mellemrum. Palle Holmstrup nævner, at for de, hvis tandkød bløder ved brug af tandtråd, er interdentaltandbørster løsningen. Altså de der små mellemrumsbørster, som fås i flere tykkelser på apoteket. Og så sender han den besked videre, at ingen tandlægebehandling hjælper, hvis ikke man laver sin daglige tandhygiejne.
Foto pexels.com: … han er godt nok vokset en del år fra barndommen, men det beskriver følgelsen hos os alle….
Og så lige en grum historie, hvor betændelse fra en tandrod – og vi taler de skræmmende gule stafylokokker – nær havde taget livet af min mands søn. Han var ikke vidende om den betændelse, for tandlægen havde åbenbart ikke røntgentjekket regelmæssigt. Han fik høj feber, gik til lægen, der gav ham smertestillende. Det hjalp selvfølgelig ikke, men lægen gentog det med de smertestillende næste gang, han kom og meldte feber og skidt tilpas.
Lang historie kort – til sidst kom han i klogere hænder, og det viste sig, at de farlige bakterier havde sat sig i hjerteklappen. Et livstruende problem som de kun kan håndtere på specialafdeling på Rigshospitalet, hvortil han ankom med tårnhøje infektionstal og blev lagt med intravenøs penicillin.
Her har vi så endnu en ‘sygekasselæge’, der tror sig altvidende. Ligesom min læge gjorde – omend ikke i livstruende sammenhæng – ved ikke at ville henvise til hudlæge for mistanke om basalcellekræft på den næse, der nu skal skæres anden gang. Hallo hr. doktor noget kan godt være småt men stikke dybt!
Tak til alle, der har været omkring mit opslag på Instagram og Facebook. Jeg følte mig godt nok noget selvoptaget, for hvor interessant er det, at jeg har en dut på næsen….men hold da op, det var som den rene kærlighed, der strømmede mig i møde. Jeg skal nok lade være med at blive afhængig, men taknemlig, det er jeg ♥
.Annette skriver
I min søvnighed glemte jeg at tænke på andre end mig selv.
Selvfølgelig også rigtig god held og lykke med næsen fra mig
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Nej, ved du nu hvad….<3 Jeg har været så omsorgsforkælet her af jer alle <3
Karin Winther skriver
Tandtråd lærte jeg også vigtigheden af, fra Gopler… jeg brugte det ikke hver dag før det.
Kun sporadisk. Brød mig ikke om alt det med rundt om fingrene, og ind i munden, men der findes jo smarte “håndtag” hvor man lige kan klikke tandtråd på ! I like !! Jeg har heldigvis sunde tænder, stadig, for det er dog skrækkelige historier om farlige bakterier, gule stafylokokker gys 🫣
Og mere kærlighed sendes din og næsens vej ❤️❤️ .
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, unge Brendborg har fået flere på tråden end tandlægerne (; Jeg gids ikke tandtråd og springer som regel direkte til de små børster, meeen mit eget skriveri efter læsning af artiklen og familiehistorien får mig til at vikle igen. Jeg vil lytte til dit tip og finde en at klikke på.
TAK også i den grad for kærlige skriv flere steder og nu også her….tak tak tak <3 <3 <3
Karin Winther skriver
❤️
Pernille S skriver
Kære Lise
Alle disse gruopvækkende kommentarer dit skriv har udløst fortæller blot hvor vigtigt er ærinde du her går! Tak af hjertet❤️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Kære Pernille, ja det er chokerende og noget af et prik på skulderen om ikke at spøge med det der snor og børste. Jeg må indrømme, at jeg (for) ofte dropper snor og kun bruger de små børster, men nu bliver den taget frem igen. God weekend kære <3
Annette skriver
Kære Lise
En tandlæge har lært mig at bruge tandtråd 6 gange i hvert mellemrum, altså 3 gange på hver tandside. Derefter “flaskerensere” af gummi.
Da jeg i foråret skulle have røntgenfotograferet en tand, viste det sig, at der ved en anden tand var tandrodsbetændelse, som blev skåret væk, og efterfølgende behandlet med antibiotika.
Efter det, jeg har læst her, må jeg godt nok sige, at det var heldigt for mig, at min tand skulle røntgenfotograferes, så min tandrodsbetændelse blev opdaget.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, pyha ja….det var da heldigt. Ingen siger jo, at det var endt i hjerteklappen, men det er tydeligvis en risiko, der skal tages virkelig seriøst. Bare her er jo flere grumme eksempler. Og du har endda været mere flittig med snor og børste end jeg tror, de fleste er. God weekend <3
Ulrika skriver
Det samme skete for min mor 😓
Lise Grosmann skriver
Ulrika: Det er jo uhyggeligt, for ingen forestiller sig jo den forbindelse og risiko ):
Anna Charlotte skriver
Uhhh…ja, de tænder.
Ligesom din mands søn, så fik min mor for mange, mange år siden også betændelse på hjerteklappen – Endocarditis, pga dårlige tænder, og som hun gik rundt med alt forlænge. Heldigvis havde hun en årvågen PL, da hun endelig fik støvet sig til lægen pga af vejrtrækningsproblemer. Han fik hurtigt ekspederet hende til Riget, hvor hun rent faktisk fik hjertestop et par gange, men blev genoplivet, indtil de kunne indoperere en ny hjerteklap.
Jeg har brugt tandtråd lige siden!
Torsdagshilsner fra Anna
Lise Grosmann skriver
Anna Charlotte: GISP, en historie, du fortæller her. Det var dæleme da heldigt, at hendes læge var obs på forbindelsen og fik hende af sted – i sidste øjeblik, kan jeg læse. Jeg kan dæleme godt forstå, du kom på tråden. Og hvis ikke jeg var det – omend i småbørsteudgave – så ville vores familiehistorie sørme også være et spark et vist sted.
God-aften-hilsen, lise