Vi sætter punktum for pigmentføljetonen
Cremerne, der skruer ned for pigment og bleger dem, der er kommet, finder du HER og HER. Husk altid, at jo mere ikke er jo bedre. Og især, hvis du supplerer med peeling, som godt nok øger effekten af behandlingen men også gør huden mere sart. Huden skal ikke reagere med irritation, for det skaber inflammation og så øges risikoen for hyperpigmentering.
Hvis ikke din hud er generelt smågrumset men har deciderede pletter, så nøjs eventuelt med at bruge egentlige blegecremer på dem – der findes flere spotbehandlinger, f.eks. Ducray Melascreen. Det gælder ikke A, B3 og C, som har en generel hudforbedrende virkning.
De pletter, der ligger i overhuden er naturligt nok dem, der er lettest at lysne, mens dem i læderhuden er svære. Og selv når det er lykkedes at lysne hyperpigmentering vil pletterne have en tendens til at komme igen.
Har du ikke lyst til at vente den tid, en creme vil kræve, så har hudlægen flere tilbud fra receptpligtig creme til kemisk peeling, dermabrasion, laser og IPL. Læg behandlingen i hænderne på absolut kompetent behandler og vid, at en bivirkning kan være netop pigmentering. Jeg oplevede for eksempel en grum pigmentering efter fraktioneret laser.
PS: Hvis du microneedler, så er pigmentering også en risiko, så du skal virkelig være solforsigtig.
Personligt stemmer jeg på IPL, men jeg vil vente lidt endnu, så min hud er absolut lys. For selv lidt soleksponering – og det får man også gennem SPF 50 – vil give huden en anelse af den farve, som blitzlampen går efter. IPL kan også snuppe små udvidede blodkar og så har behandlingen en generel hudforbedrende virkning med opstramning af kollagen.
Men glem nu ikke det helt elementære….
♥ Hold dig fra junk på alle livets hylder, så du undgår inflammation. Er der inflammation har huden det med at producere ekstra pigment for at hele. Lige som den gør, når der er en reel fysisk skade.
♥ Sørg for fugt i din hud, fordi den gode cellesnak afhænger af, at der at vand i poolen, som formelkloge Joe Lewis siger. En velfugtet hud er bedre rustet i det hele taget. Sørg også for tæt celleforbindelse, for både kemisk og elektrisk kommunikation involverer processer i cellemembranen. Kig efter ceramider/shingolipider.
Jeg så Instagram-opslaget herunder hos ham, jeg stadig er vild med, fordi han er en klog doktor, og som bekendt er Weil vild med de to inflammationshæmmende rødder gurkemeje og ingefær. Her er hans opskrift på en te. Og husk det med peber, som er vigtigt for optagelse af de aktive stoffer i gurkemeje.
Og så gode ønsker fra mig om en dejlig weekend i noget, der forudsiges at blive sommerligt – i hvert fald sensommerligt. Selv om efteråret er smukt, så glæder jeg mig hver dag over, at der stadig er grønt derude ♥
https://www.instagram.com/p/CE7vuZcDOHZ/
Charlotte skriver
Hej Lise ?Tusind tak for dit kompetente svar som altid❤️
Kiggede på pukka prisen gør dog at jeg må nøjes med og indtage det i rå form. Begynder straks og kværne lidt peber i min smoothie .
Jeg Tager en mase forskellige kost tilskud som jeg er anbefalet af min privat læge fra laser medical som jeg var nødt til og konsultere sidste år da jeg fik for lavt stofskifte og min læge gav mig så høj en dosis stofskiftet medicin så det føltes som om mit hjerte var ved og hoppe ud af kroppen og jeg blev så syg .
Nu er jeg velmedicineret på stofskifte medicin dog mangler jeg stadig og få dækket mit underskud af Pregnenolone og det koster 600kr pr mdr og så min drikke aloe vera som jeg har drukket i 25 år fra forever Living produkts og sidst i rækken collagen fra pouri så alt i alt bruger jeg mellem 1500-2000 kr om mdr kun på kost tilskud. Som førtidspensionist må jeg prioterer da jeg også vælger gode produkter til min hud som er blevet så fin efter min fenol peeling .
Kh charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Dejligt, hvis jeg har været til hjælp <3
Det lyder da virkelig som om, du er udfordret mere end de fleste, stakkels dig.Godt, at der er kommet styr på medicineringen. At kostilskud er dyrt ved man jo, men jeg synes, at det chokerer noget, at medicin også kan være det. Jeg fik lidt af en chok, da jeg skulle hente min psoriasiscreme og den kostede 600 kr.
Aloe vera drikken er en god ting, jeg ved ikke, om Avivir er billigere end den, du køber nu, men du kan i hvert fald have tillid til dem. Med hensyn til hudpleje, så er der lidt omtale i dag af en serie med virkelig fine produkter, som ikke er så dyre, som man kan sige at formlerne kunne berettige til....set i forhold til mange andre.
God eftermiddag, jeg håber, du har sol, som vi har det her. Kh Lise
Katja skriver
Hej
Jeg vil egentlig høre om I har nogen gode anbefalinger til steder, hvor de laver IPL behandling. Det skal helst være i Københavnsområdet.
God aften fra Katja
Lise Grosmann skriver
Katja: Jeg fik i sin tid IPL hos hudlæge Susanne Vissing, men det er jo ikke rigtig Københavnsområdet. Måske andre har lyst til at dele gode erfaringer???
Karin Winther skriver
Det var altså en føljeton der ville noget !! ??? Billedet af den skønne gamle kone f. eks var jo både skræmmende og befriende, for man er jo nødt til at leve med det, der nu engang ikke kan ændres! Men meget KAN måske ændres, og især når vi er så heldige, både at få mulighederne at vide ?❤️og også “lidt” at have råd til det !
Gurkemeje peber og ingefær venter igen forude efter ferie !
De er alle tre ingredienser i min skønne Komboutcha, som jeg nu må undvære i en periode !
Haha måske jeg lige skal undersøge Retsinas underfulde verden indenfor skønhed ?????
Håber Du har ret med sol ☀️over Danmark ! Her mangler vi ikke noget !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Vi aner jo ikke, hvor gammel hun er – hun kan være 90 men også 60 og haft et udfordret liv, men hun har da så meget liv i øjnene. Jeg er enig og giver heller ikke sådan bare op, dels er det en livsvane og dels er det jo så’n, at vi gerne vil have, at det ydre skal afspejle det indre, og vi er jo still going strong (;
Se, du er længere fremme i det sunde med din Kombucha, for den er jeg aldrig nået til. Jeg nåede heller ikke til Retsina, da jeg for snart mange år siden var i Athen. Men masser af dejlig mad fik jeg og jeg travede op til Akropolis ad snirklede stier forbi blåskoddede huse (:
Solen er fraværende, så her kan vi heller ikke matche din feriedestination.
Karin Winther skriver
? men jeg synder jo med den sol der, Lise, hernede ! Men så tænker jeg altid “ Lise siger at den bedste solcreme er den der kommer på “ og jeg har riiiiigeligt med og det kommer på ! For jeg er ved at udvikle finner ? og havfruehale ??♀️??♀️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ved ud hvad, når du kommer hjem, så har vi måske indledt efteråret og i hvert fald står den lavt på himnlen, solen. Selv om den godt nok har været dejlig i dag. Det må være dejligt at snorkle i det blå hav dernede, det har jeg (heller) aldrig prøvet. God aften kære
Charlotte skriver
Tak for info Lise jeg må straks igang igen med og indtage gurkemeje og ingefær.
Plejer og drikke 4-5 hele pebberkorn i forbindelse med indtag af gurkemeje når jeg kommer det i min smoothie da jeg ikke er vild med peber smagen . Tænker det må ha samme virkning eller?
Og så må jeg også igang med min daglig ingefær te igen. Måske derfor min pso gigt og fibromyalgi er i slemt udbrud fordi jeg ikke har spist og drukket hverken ingfær eller gurkemeje i et par mdr. ??
Rigtig god weekend
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Jeg var også selv kommet fra gurkemejen men ingefærte drikker jeg hver dag (nu altså med gurkemeje). Jeg kværner lidt peber i og jeg synes ikke, jeg kan smage det. Jeg tror, det er bedst at knuse peberkornene for at få det aktive stof ud.
Der er ingen tvivl om, at de to rødder har anti-inflammatorisk virkning, men er man hårdt ramt som du er, så kunne tilskud jo være værd at overveje også at tage et kosttilskud. Og så i øvrigt bruge gurkemeje og ingefær i maden. Nu kommer vinteren, hvor vi spiser mere simremad, og her passer de jo fint. Weil har sikkert opskrifter på sin side drweil.com og i hvert fald mange kloge ord.
PS: Jeg googlede lige Pukka for at se deres kosttilskud og så, at de har tilbud på et med gurkemeje, som jeg tænker selv at tage hjem….https://www.naturesource.dk/pukka-pukka-kosttilskud-c-40_364.html?osCsid=s0rafbde4p6rmlbcpu4ihqvhb2
Kh
Lise
Lotte Munk Andersen skriver
Hej Lise
Kan IPL ikke også komme den blussende hud lidt til livs. Det er vel noget med blodkarrene, når man nemt blusser og bliver meget rød ved kulde/varme, rødvin m.m.
Mvh. Lotte
Lise Grosmann skriver
Lotte Munk Andersen: Blodkarrene skal være synlige i huden, for det er farven, lyset går efter.
Jeg kender godt til den blussen, du nævner. Oplevede det så sent som i går, hvor jeg blev budt på et glas rødvin af en ven og vi snakkede løs. Og da jeg kom ud på toilettet var jeg blussende som havde jeg inhaleret en flaske. Jeg googlede lidt og fandt denne selv om det måske er lidt svært at efterleve…..https://www.medicalnewstoday.com/articles/319870#12-ways-to-prevent-blushing
salli skriver
Jeg fik tre IPL behandlinger i vinter og jeg er meget glad for resultatet.
Jeg havde rød næse fordi mine kar lå så tæt på overfladen og karsprængninger hist og pist som et resultat af heftig soldyrkning da jeg var yngre.
Jeg har også en plet rosacea på den ene kind der kun er boblet op en enkelt gang sinden og ikke så slemt – nu kan jeg nøjes med en BB creme fordi huden bare generelt er blevet meget mere ensartet <3
Lise Grosmann skriver
Salli: Tusind tak for at dele erfaring. Du får skubbet til mig, for jeg stoppede igen for flere år siden, hvor jeg ellers var i behandling og med fint resultat. Men jeg har jo det der med at reagere med at blinke/trække sammen og det irriterede mig vanvittig meget. Men nu ligner jeg mere end øllebrød, som Anette skriver, for der, hvor grumset ikke er, der er karsprængningerne, som du også fortæller om. Så af sted skal jeg når nu solen tager om til de andre (; God weekend kære