…og i øvrigt er der kun én ingrediens, men hvilken ♥
Det hører til sjældenhederne at finde et produkt, der er 100% det stof, man er hooked på. Men de her hyalu patches fra Vichy indeholder virkelig kun et hydrolyseret lavmolekylært hyaluron og intet andet. Teknologien er godt nok også usædvanlig, og forståeligt nok patenteret. Jeg har ikke set det før. Vi har nemlig her en fusion af microneedling og hyaluronfiller. Restylane light.
Nåle er det selvfølgelig ikke, men det er noget, der ligner, nemlig nogle små kegler – 160 faktisk. De indeholder hyaluron og når man har placeret sine patches under øjnene, så trykker man dem mod huden og vupti strømmen af plumpende hyaluron fortsætter all night long. Det er en genial idé.
Jeg fik dem præsenteret i sidste uge og har ikke har prøvet dem. MEN jeg har to bekymringer. Selv om det er et stof, der findes naturligt i huden, og selv om det kan leveres via nål ned i huden, så tror jeg altså ikke, det er godt at lukke huden inde med en silikonefilm hele natten. Om morgenen vil hudens barriere være mere end almindeligt gennemtrængelig og det er altså ikke bare win win med en hud, der står åben.
Den traditionelle vejledning for brug af masker er da også, at de sædvanligvis ligger mellem 15 minutter og en halv time, hvorefter man fjerner overskydende. Der er godt nok kommet mange overnight masker i de seneste par år, men de fungerer jo stort set som den creme, man sædvanligvis forkæler sin hud med om aftenen, og lægger man i et tykt lag, så gnides det formentlig af i pudebetrækket i løbet af natten med mindre man er en af dem, der kun sover på ryggen.
Den anden ting, der bekymrer mig lidt – og som jeg i virkeligheden ikke forstår i forbindelse med et traditionelt apotekerbrand fra et moderfirma (L’Oréal), der er blandt verdens 10 mest etiske, herunder miljøsiden – det er al den emballage. Jeg mener…der er to masker i, og de er ikke til genbrug, for så havde det jo været praktisk med noget stærk emballage omkring.
Videoen demonstrerer dels brug, men viser også i stor størrelse tegning af teknologien. Prisen for de to patches er 185 kr.
https://www.youtube.com/watch?v=_MS-6ftU2Zw
Alle fotos samt video er Vichy.
Skriv et svar