Foto: pixabay.com
Vi kom langt omkring, da jeg var hos Lactobio i tirsdags. Fordi mikrolivet på og i vores hud er så essentielt og balancen tilsvarende sårbar over for det miljø vi skaber på og omkring os.
Charlotte Vedel, den ene af forskerne og ejerne bag Lactobio, fortalte sådan helt ned på hverdagsplan, at hver gang vi vasker vores hud med sæbe med SLS, så er den forsvarsløs i seks timer. Seks timer, hvor der er frit spil for skidt og uromagere.
Vi skal vænne os til den tanke, at mikrobiom ikke bare er noget med eksem og syg hud, det har alt at gøre med den hud, vi allesammen gerne vil have. For al hud har pinedød brug for et godt immunforsvar, en god pH-værdi og en hudbarriere med sammenhængskraft, der gør den stærkere og mere modstandsdygtig.
Men dermed også fastere, glattere og med god fugtbalance. Og med overskud til ælde sig smukt og langsomt, sådan som vi stræber efter med de mange produkter, vi bruger på den. Det hørte jeg også noget om, som jeg fortæller i morgen.
Vi har jo også hud i håret, og den er heldigvis kommet vældig meget i fokus. Lad os håbe, at det ikke går her, som da vi endte med en 10-steps rutine til ansigtet. I hårbunden har vi selvfølgelig også et mikrobiom og Charlotte Vedel bekræftede, hvad Trevor Steyn (Esse Skincare) også fortalte mig på et tidspunkt, at dette mikrobiom er langt mere kompliceret end det på vores hud. Vi ved ikke hvorfor, sagde Charlotte Vedel, men sådan er det.
OBS! Antonio Axu Volumizing Shampoo (og Conditioner) kommer til AUGUST
Der er sikkert en god grund til mere mylder af de gode, og dermed også en rigtig god grund til at gå efter shampoo uden SLS, så de ikke mister overherredømmet. Shampoo’s uden SLS er der heldigvis mange af efterhånden, jeg viser nogle eksempler på brands, der er gode valg. Hvis du vil læse mere om SLS og alternativer, så kig HER og læs, hvad en klog mand med styr på formlerne mener.
OBS! Hvis nogle af jer døjer med irriteret og kløende hårbund eller pityriasis lige som mig, så vil jeg gerne anbefale Juhldal PSO Shampoo No 4. Der er også PSO Conditioner No 18, og her er virkelig tale om et plejemiddel – et ekstrakt nærmere – til hårbunden. Produkterne har faktisk også hjulpet mange med psoriasis. Jeg skrev om dem HER og jeg er stadig utrolig glad for den ro, de skaber og det ‘skælplak’, de fjerner i min plagede hårbund.
HER lidt mere viden om håret og huden, det gror i, fra en, der der har kigget flere imellem hårstråene end de fleste. Hårtab er hans speciale.
PS: Jeg håber ikke du efter læsningen her overhovedet har lyst til at vaske dig over hele kroppen. Mere end en kvadratmeter hud forsvarsløs i seks timer – lyder ikke rart, vel! Vand og håndklædetørring gør det og ellers brug en badeolie.
Hvis I følger mine kolleger på Instagram vil I helt sikkert se flere opslag fra Crime Passionnel, en helt fantastisk butik i Hyskenstræde i København, som holder event i dag, som jeg desværre ikke kunne deltage i.
Crime Passionnel er dedikeret nicheparfumer, som du ikke kan få andre steder (de kan også købes på deres webshop). Alt er særligt. Fra Aivaras Stanevicius viden og den passion, han formidler den videre med, til atmosfæren og selvfølgelig indpakningen, når/hvis man vælger at købe. Og hvad med mulighed for private shopping midt om natten eller hvornår det nu passer en! Jo, der er opbrud i den traditionelle butiksform, som ingen gider mere. Der skal noget særligt til at lokke os fra netshopping og ud. Kig/læs mere HER
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Tak for svaret.
Hvor ville det være dejligt hvis du på et tidspunkt vil skrive lidt om Decleor.
Tak for dejlige og spændende indlæg.
kærlig hilsen Anette Hansen.
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
tak for svaret. Min computer har været i udu. Jeg er helt lost når det sker, men min søn har heldigvis været her og ordnet den.
Ja jeg spiser A-38 eller Kefir med diverse i.
Jeg håber inderligt at du måske vil skrive lidt om Decleor for at få mere information.
Netop fordi jeg respektere meget dit synspunkt for diverse produkter.
Linket har jeg brugt, det ser spændende ud.
Tak for interessant. seriøs og oplysende information om nyheder.
Kærlig hilsen Anette Hansen
Lise Grosmann skriver
anette hansen: Ja, næst efter det virkelig alvorlige i denne verden, så er computere i udu det værste (smil).
Jeg vil skrive om Decléor og et par af de andre klassikere, men indtil da, så køb du trygt, det er en skøn serie.
God weekend og kærlig hilsen, Lise
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Jeg har haft små sår i hårbunden der kløede frygtelig. Men jeg bruger Livets olie og nogle gange bruger jeg MK olie for kvinder. Jeg ved ikke om det er derfor det ikke er mere men det er forsvundet. Olien blander jeg i A-38 eller i Kefir plus Lito hyben pulver og en lille håndfuld økologiske mandler fra Colombani, (1spsk.)
øhh jeg ved godt at olie snapse ikke rigtig er dig.
Et spørgsmål, mærket Decleor er det en naturligt creme serie?.
Kærlig hilsen fra en stor fan Anette Hansen
Lise Grosmann skriver
anett hansen: Nej, jeg personligt når nok ikke i dette liv til at snuppe oliesnapse, men din opskrift lyder da fin. Jeg går ud fra, at det er noget, du spiser – men det lyder da også som en hårbundsmaske, måske lige uden hybenpulveret og mandlerne (; Men, hvor er det dejligt, at du giver dine gode erfaringer videre.
Med hensyn til Decléor står jeg lidt stærkere, og det er en af de fine gamle serier, der er baseret på planteolier og æteriske olier. Du minder mig om, at jeg bør skrive om den, serien, som jeg faktisk holder meget af. Det ser da skønt ud her, ikke https://www.decleor.com/
Tak for søde ord og kærlig hilsen, Lise
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Her for nylig læste jeg om Hårklinikkens produkter her på din blog.
Besluttede mig for at prøve den shampoo for tørt og fint hår.
Jeg er mildest talt overrasket over dette produkts virkning.
Mit hår føltes meget mere fyldigt plus de naturlige fald jeg engang(snøft) havde
kom igen. Derefter besluttede jeg at gå et skridt videre og købte en Mason Pearson børste. Jammen altså hvor er der dog stor forskel. Kan kun anbefale en sådan. Anette Hansen
Lise Grosmann skriver
anette hansen: Jamen, jeg håber da, at Hårklinikken læser med her og hvor dejligt, at du er glad for produkterne. Det er det samme, jeg selv har oplevet med mit fine hår, at det føles som om jeg har mere af det. Jeg er jo tvunget til at bruge specialshampoo til min tossede hårbund, og den gør ikke meget for netop den slags, så ind imellem vasker jeg med Hårklinikken og så mærker og ser jeg jo virkelig ‘miraklet’. Min lille Pearson børste er også ‘guld’, så vi er enige hele vejen igennem <3