Og derfor er den trend så forfærdelig
En trend har fat derude i verden, og danske eksperter på den slags, siger, at den også vil komme til Danmark, for det er ‘den vej, vinden blæser. Om vi vil det eller ej’, siger en antropolog og en fremtidsforsker. Mod at betale sig til rugemødre, for at ‘undgå strækmærker, hærgede kroppe og lange barsler, der kan spænde ben for karrieren.’
Brug af rugemødre er ikke nyt men at vælge fra at bære og føde sit eget barn af æstetiske og praktisk årsager, selv om man lever i et traditionelt forhold (biologisk kvinde og mand) og ikke har medicinske grunde, det er en udvikling, der lige nu har mest fast i de rige og berømte i USA, men børnene bliver ruget af kvinder i bl.a. Indien og Ukraine (lige nu er valget nok Indien).
Og den måde at få børn på kommer altså ifølge trendforsker Anne Skare Nielsen også hertil, hun mener ligefrem, at det bliver mere normalt at vælge rugemødre i fremtiden. “Om 100 år vil det være meget naturligt for kvinder at gøre processen omkring det af få børn til mindre belastende for kroppen. Der er allerede nu en bestemt type kvinder, der går op i deres krop….så hvis man kan gøre det nemmere (at være fertil, føde og amme), er der nok nogle, der vil vælge det.”
»Vi skal ikke være bange for, at det smitter. Der er mange forskellige måder at leve sit liv på, men børnefødsler er kommet for at blive. Også selvom de kommende generationer vil være mindre tilbøjelige til at vælge den mest naturlige tilgang,« siger Anne Skare Nielsen til Berlingske.
Jeg har satset rettighedskrænkelse, men jeg måtte bare vise billedet herunder, der for mig ligner en ‘fosterfabrik. Er der overhovedet nogen, der overvejer, hvordan barnet en dag vil føle ved en viden om, at mor og far lod én ruge af en fremmed – og ikke fordi de ikke selv kunne!
Skærmprint fra artiklen, jeg linker til herunder. Må ikke deles!
Jeg håber ikke, der er læsespærre og måske har du allerede læst artiklen HER, men igen igen er vi inde på kønsroller. Jamen, er det ikke mest synd for mænd, at de ikke har denne biologiske mulighed for at opleve det mest fantastisk i livet. Kors, hvor har jeg ofte været ‘misundelig’, når jeg så en kvinde med sit lille barn ved brystet. Og jeg er jo ikke uvidende om alle fysiske, mentale og praktisk benspænd, men stadig ser jeg det som en biologisk belønning til kvinder. Selv om den almindelige opfattelse er, at mændene altid har haft den fordel at andre har født børn til dem.
I artiklen HER, hvor der ikke er læsespærre gennemgås alt det kønspolitiske, men vær sød at scrolle ned til afsnittet ‘Eksempler på kvindelig essens’. Hvor er der dog ofte brug for også de ord/kendsgerninger. I min optik allermest. For uanset urimelig sociale og jobmæssig forskelsbehanding, så skal den viden jo ind og respekteres på lige fod med barselsorlov, som kvinden i de mange første måneder bedst opfylder, fordi hun ammer.
Hverken menstruation, graviditet/fødsel, barselsorlov eller den periode, der lige nu er et sort fokus på, menopausen, hvor en del af ‘den kvindelige essens’ er under afvikling, skal vi tilpasse politik eller erhvervsliv. Og slet ikke, når det gælder børn. Både staten og virksomheder skal bruge nye flittige hænder. Det gælder også mekanikeren, der måske ikke synes, at det er rimeligt, at hans mandlige ansatte skal have lov at få en barselsoplevelse med deres lille lille barn.
Bemærkede du i pov-teksten, at skribenten nævner fetal-maternal microchimerism, der, som der står ‘dækker over, at mor og barn er evigt forbundet, fordi de blander celler under graviditeten.’ Der står mere HER, og det er så gribende, at jeg får tårer i øjnene, når jeg læser det. Ikke bare beskytter en mor sit ufødte barn, hendes lille foster hjælper også mor. Og celler fra fosteret bliver i mor i 18 år. Og, som der står, hvis du er mor, så ved du, hvorfor du intuitivt føler dit barn selv om det ikke er der.
Hvis man har job som rugemor, så må det være ganske frustrerende.
PS: Rugemødre er forbudt i Danmark, men som Sine Plambech siger i Berlingske-artiklen, så tager folk til Ukraine eller indien (valget lige nu vil nok være Indien). Dermed bliver rugemødre en løsning for dem, der har midlerne til det, og det skaber ulighed i fertiliteten.
Tænk at jeg har delt celler med min Liv. I 18 år ! Det er fantastisk.
Og det er smukt , når mennesker hjælper hinanden til at få børn, hvis naturen ikke kan gå sin gang.
Rugemødre fabrikker i Indien derimod …… jamen jeg kan slet ikke fatte det menneskesyn der ligger bag.
Karin Winther: Dit dejlige og smukke barn <3
Og ja, det er i den grad smukt, når nogen - også betalt - vil give nær et helt år med de livsbegrænsninger, det medfører og den smerte, der følger, når 'øjeblikket' oprinder.
Der er jo bl.a. mænd, der elsker mænd og qua deres biologiske køn ikke selv kan få det/de børn, de måske ønsker sig. Og hos mange bliver rugemor en del af familien.
Og når naturen 'svigter' en kvinde i forhold til manglende fertilitet, så er det jo også fantastisk, at nogen vil låne deres krop ud.
Jeg tror heller ikke, at barnet vil se andet end en smuk og nødvendig gerning. Men hvis mor af rent forfængelige årsager lader én udruge i Indien, så tror jeg, at det rammer noget dybt følelsesmæssigt. Også selv om der er millioner at arve.
Bare ja ❤️
Jeg fik ikke lige læst den akademiske artikel , men hvor er det rørende – det du skriver som uddrag fra artiklen. ❤️ sidder med en 7 mdrs baby og synes det hele er lidt hårdt, men det varmede at læse at vi deler celler i 18 år. 🥰
Nanna: Kære Nanna, tillykke med den lille nye, som stadig er i dig <3 <3 <3
Uden at have børn, har jeg jo godt kunnet se hos min nevø, hvor de har tre knægte i alderen 3 til 13, at det har været og er noget af en opgave.
Når du har tid, så kig på pov-artiklen og scroll ned til beskrivelsen af biologiske kvindegoder <3 som noget af det, der giver os frugtbarhed, kan være en udfordring. Og man må sige, at kvindeliv igennem tiderne har haft sin sociale udfordringer. Her er vi jo heldigvis kommet længere herhjemme (:
Kære Lise 🌹
Ja forfængeligheden kender næsten ingen grænser!
I gamle gamle dage, da befolkningerne var delt endnu mere op i ‘Herskab og tjenestefolk’ end i dag, har jeg læst mig frem til at det var normen at have ammer til sine børn. Læste en gang at kvinder der aldrig selv havde født, kunne få aktiveret deres amning til de fine folks små babyer.
Men dengang kendte man formodentlig ikke til konceptet rugemødre.
Meget interessant det med at mor også har gavn af at bære babyen 😊👍🏼
Knus Karin
Karin S: Kære Karin, nej man undres over, hvor meget udseende stadig styrer. Digitale medier og AI-redigerede fotos skaber jo en forvrængning af virkeligheden.
Mht rugemødre, så kan jeg ikke forstå, at ingen overvejer, hvordan det må føles for barnet, når det opdager, at mor for at slippe for strækstreger og hængebryster valgte at lade en fremmed ‘udruge’ dem. Og at mødrene ikke overvejer, hvad det kan betyde for f.eks. barnets immunforsvar, hvordan den fremmede kvinde lever og hvad hun spiser. Det er formentlig de samme, der dyrker longevity-strategier for at holde sig fit til et langt liv.
I gamle dage var det trods alt kun amning, og ammerne gav måske i virkeligheden sundere mælk, fordi de var tættere på det liv, som man i dag ved i forhold til mikrobiomt er vigtigt. Men havde man haft ‘teknologien’ til at flytte befrugtede æg, så havde man nok gjort det, så fruen kunne holde sig smuk.
Mit bud er, at naturen nok har en mening med, at der skal være en tilknytning mellem mor og barn (;
Knus lise
Kære Lise.
Sikken historie Lise, den tanke har jeg aldrig haft, at det kunne blive en trend. Lad os ikke håbe det går så vidt og slet ikke pga karriere og æstetiske årsager.
Tak for interessant læsning.
🌲🎄🌲🎄
Kh Else Marie
Else Marie Lissau: Kære Else Marie, somme tider er jeg glad for, at jeg er i den sidste del af mit liv, for jeg synes, at der sker mange skræmmende ting, hvor respekt for liv gradbøjes. Jeg kan slet ikke rumme det her, at nogle lader deres barn ‘udruge’ på det, der på billedet her giver indtryk af en rugemor-fabrik. Uden at have behov for det, fordi de er to mænd eller fordi frugtbarheden svigter eller andet, der forhindrer den naturlige løsning.
Tak for at læse med her og kærlig hilsen, Lise