Det her emne er lige så vigtigt som det er brandvarmt

og der er ikke tale om ‘bare’ en overgang

Jeg har sagt det til yngre end mig kvinder – ofte kolleger – i årevis. Overgangsalderen er bare begyndelsen, det bliver værre. Meget af det kaos, vi kvinder skal igennem, når biologien sætter os på hormonrutjetur, det fortoner sig og vi vænner os til at være i en ny krop.

Og dog!

For en ting er det, der sker i ens krop, noget andet er det, der påvirker ens selvopfattelse, den man er, fordi andre nu synes det er et ‘den man var’. Når man ældrer sig, så flytter omverdenen én over i en gruppe, hvor viden tilsyneladende skrumper sammen med ens huds spændstighed. Og her bliver det for alvor brandvarmt. Det gør kreditkortet også hos de mange, der forsøger at slette sporene, så ingen gætter på dåbsattestens tal.

Så nu råber jeg det igen højt: Hvad kommer det tal nogen ved!

For et par år siden gjorde ALT for damerne noget i mine øjne fremsynet, og at de lod sig snakke fra det, det kan de så sidde og fortryde nu. De tilkendegav dengang, at de fremover ikke ville oplyse alder på personer, der blev interviewet eller på anden vis var i bladet, med mindre det var vigtigt for sagen. Det er det faktisk meget sjældent. Og ydermere har magasiner og ugeblade for vane at ledsage alle emner med fotos af involverede personer, og så kan læseren jo gætte, hvis behovet føles.

Lad mig tage mit eget eksempel. Da jeg var ung/yngre og jo lavede det samme som nu – altså skrev om skønhed og sundhed og også i bøger – da var der aldrig nogen, der spurgte, hvor gammel jeg var. Men i takt med, at det ydre viste tegn på passeret ungdom, dukkede spørgsmål om alder op. Og i øvrigt faldt interessen for at spørge mig om noget som helst. Og når det skete, så var alder det første spørgsmål.

Tænk lige over det! Det kan godt være, at du ikke mærker noget til det og er dyt ligeglad, men det er samfunds-usundt. Og nu har det fået sit eget ord ageism/alderisme – altså et ord i lighed med racisme men i hvert fald er der tale om aldersdiskrimination.

Det rammer helt klart mest kvinder, fordi der kulturelt altid har været fokus på kvinders udseende – og frugtbarhed. Kvinder skal være smukke og seksuelt attraktive. Der gælder lidt nogle andre præmisser for mænd. Men de rammes af ageism. De går jo også hen og bliver boomere, som journalist Kristian Lindberg skriver om HER.

Han drager paralleller mellem racisme, sexisme og alderisme, og mener faktisk ikke, at den sidste i rækken, alderisme, er den mindste brøde i det grimme trekløver. Lindberg nævner en anden artikel fra avisen, hvor stylist m.m. herunder toptrænet atlet,  Tini Owild, fortæller, hvordan hun, da hun gik til lægen med en knæskade blev mødt ikke med behandlings-parathed men en besked om sin alder taget i betragtning at begynde at spadsere i stedet for at løbe.

Tini Owild er som Lindberg 60 år. Den alder, jeg havde, da jeg blev fyret fra et magasin, fordi man ville have en yngre, der ‘kunne gå på TV’. Chefredaktøren var jævnaldrende med mig og blev i øvrigt selv senere fyret. Velfortjent straf for et totalt enøjet og uklogt syn på betydningen af viden og erfaring, for hendes fyring ramte også to af de dygtigste modejournalister dette land har set.

Tænk, at hun, redaktøren, ikke overvejede, om magasinet måske havde en målgruppe, der var jævnaldrende med os, der producerede stoffet. Det er den gamle historie om at smide baby ud med badevandet og så respektløst. Og eftersom oplaget bare gik en vej, ned, så tyder noget jo på læserflugt og følgelig lukkede magasinet. Utallige ikke bare inden for medie og marketing har gjort den samme fejl. Vi skal have fat i de unge var deres mantra. Misforståede mantra, for de unge vil jo f.eks. ikke læse mors magasin! Og i øvrigt ikke læse på papir.

Jeg låner lige et citat fra Kristian Lindberg’s artikel: “Vi 60-årige betragtes som forstokkede på trods af, at vi har været vidne til langt større forandringer end nogen 20-30-årig. Alligevel er min generation i langt de fleste tilfælde fulgt med udviklingen og er mere forandringsparat end nogen tidligere årgang.”

So true! Og vi havde noget af den bedste popmusik, der til dato er lavet (; Mange af idolerne er døde og min generation står næst, men indtil biologiens begrænsninger indhenter os, så vis dog for pokker lidt respekt og lad os bidrage med alt det, vi kan. Vi konkurrerer jo ikke, står ikke i vejen for nogen ungs karriere. Men vi har en viden, som de af gode grunde ikke har, og den er der brug for mere end nogensinde i en verden, der er ved at revne på alle leder.

Foto er et skærmprint fra min Facebook-side, hvor jeg delte dette opslag med ord fra Julia Roberts ♥ Det ville være dejligt også at mødes på Facebook, hvis du færdes der. Jeg har to profiler, nemlig også Lise Grosmann og så er der Instagram @lisegrosmann, hvor jeg nok er mest flittig

Og til den unge har jeg lyst til at minde om at bane vejen for respekt, så du ikke selv bliver ramt af nedladende fordomme. Men der behøves ikke en påminder fra mig, for det her ageism er et stort oprør fra en generation, der også har prøvet den slags før. Det er ikke noget med ikke at ville være forældre eller bedsteforældre og elske familie, det er noget med at få lov at være den man er og lave det, man måske har brugt et liv på at blive god til.

Bum! Og I får læsefri i morgen, men SÅ skal vi have kigget på det spændende møde, jeg var til og Avène’s bud på bedre hud i flere år. Og jeg elsker deres fokus på miljø – også det udvendige i form af airless emballager.

Ja, livet er smukt, og det er denne flakon også til duften, der er indbegrebet af Julia Roberts. Kvinden med læberne alle ville have og så løb det helt af filler-sporet.